Margarine: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre denstoredanske.dk til lex.dk-url'er; kosmetiske ændringer
m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
Linje 7:
 
== Margarinens historie ==
På opdrag af [[Napoleon 3.]] opfandt den franske [[kemiker]] Hippolyte Mège-Mouriès<ref>https://cosmosmagazine.com/chemistry/this-week-in-science-history-margarine-inventor-s-fame-spreads</ref> margarine og tog [[patent]] på opfindelsen [[15. juli]] [[1869]]. Den bestod af fedt fra okse[[talg]], [[skummetmælk]] og vand. Skummetmælken var et biprodukt af smør og gjorde margarine så billigt, at også fattige havde råd til det. Da margarinen lignede smør, men kun kostede halvdelen, solgte købmænd den i starten som smør, uden at kunderne mærkede forskellen. Det var smørproducenterne ikke glade for, og fremsatte i [[Tyskland]] krav om, at margarine skulle farves blå eller grøn, så kunderne ikke blev snydt.<ref>{{Cite web |url=https://www.kindernetz.de/infonetz/ernaehrung/essen/margarine/-/id=272972/nid=272972/did=33826/1qf1vb6/index.html |title=Arkiveret kopi |access-date=15. januar 2020 |archive-date=15. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200115122655/https://www.kindernetz.de/infonetz/ernaehrung/essen/margarine/-/id=272972/nid=272972/did=33826/1qf1vb6/index.html |url-status=yesdead }}</ref>
 
Den [[industrielle revolution]] skabte en massiv [[urbanisering]] i [[Europa]], og dermed manglende arbejdskraft til at producere [[fødevarer]] - også smør, selv om efterspørgslen stadig var stor.<ref>[http://www.mifu.dk/mifu.nsf/ba9f50795226e2afc12565b5005aa2de/100178648fc1ef57c125755b0036c863!OpenDocument Historie<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det skete før oprettelsen af andelsmejerierne i slutningen af 1800-tallet. Margarine var et billigt alternativ til det langt dyrere smør. Desuden ønskede franskmændene et fedtstof med lang holdbarhed til brug ved [[hær]]en.
 
Oksefedtet gav desværre dårlig smag og lugt. Det gjorde, at margarinen ikke blev en succes i første omgang. I [[1871]] solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på oliemargarine til selskabet Jurgen i [[Holland]], som i dag ejes af [[Unilever]]. Samme år begyndte amerikaneren Henry W. Bradley i Binghamton at blande vegetabilsk fedt i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt. Det blev hurtigt den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt i Europa, herunder Tyskland, hvor produktet blev kaldt ''Butterine''.<ref>[https://biografiskleksikon.lex.dk/Otto_Mønsted Otto Mønsted | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <ref>{{Citation|title=Margarine Timeline - An illustrated margarine timeline from the 18th Century to the present day|url=http://www.margarine.org.uk/main_his.htm|accessdateaccess-date=2008-12-22}}</ref> I Danmark blev den første '''kunstsmør'''-fabrik grundlagt af [[Otto Mønsted]] i [[1883]] (senere kendt som ''[[OMA]]'').
 
For at beskytte den betydelige danske smøreksport til England kom i [[1885]] en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven krævede bl.a., at kunstsmør kun måtte produceres, sælges og eksporteres med ordet '''Margarin''' indrammet i en [[ellipse]] og i indpakning, der adskilte sig fra smørrets. I [[1888]] indskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra [[Belgien]], der blev omsat i Danmark vha. [[psykolog]]en [[Alfred Lehmann]]s farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.<ref name="Faber1906">{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906}}</ref>
Linje 23:
=== Hvalolie i margarinen ===
[[Fil:Walfang zwischen 1856 und 1907.jpg|thumb|alt=|Maleri af [[Hvalfangst|hvalfangerbåd]] fra [[New England]] i sidste halvdel af [[1800-tallet]].]]
[[Hvalfangst]] var oprindelig hovedleverandør af [[olie]], men da jordoliebrønde begyndte at dukke op i sidste halvdel af [[1800-tallet]], blev den ildelugtende hvalolie til [[Olielampe|lamper]] udskiftet med [[petroleum]] og [[kerosin]]. Dette medførte, at der blev overskud af hvalolie på markedet, hvilket margarineindustrien kunne absorbere. I første halvdel af [[1900-tallet]] var hvalolie den billigste af alle spiselige olier, samtidig toppede margarineforbruget per indbygger omkring [[1930]]. De [[Storbritannien|britiske]] [[Unilever|Lever-brødre]] og [[holland]]ske ''Margarine Unie'' blev storopkøbere af hvalolie, efter de havde fundet en kemisk proces, til at hærde hvalolie til [[Ingrediens (mad)|ingrediens]] i margarineproduktionen. Efter [[Fusion (jura)|fusion]] blev de to virksomheder til Unilever, der i [[1935]] var verdens største opkøber af spiseolie og fedt, herunder 83 % af al hvalolie, blandt andet blev [[Norge]]s samlede produktion sendt direkte til Unilevers fabrikker i Tyskland. I årene op mod [[anden verdenskrig]] var margarine blevet en stor del af fødevareforsyningen i Storbritannien, og i [[1938]] kaldte den britiske regering det en handelsvare af betydning for det nationale forsvar. [[Nazi-Tyskland]] sendte endda en [[ekspedition]] til [[Antarktis]] i søgen efter hvalolie til margarine. Da krigen var forbi, faldt betydningen af hvalolie i margarinproduktionen, samtidig med at [[Etik|etiske]] bekymringer om hvalfangst begyndte at eskalere. Tillige havde producenterne fundet ud af, hvordan man billigt kunne fremstille margarine med [[Vegetabilsk fedtstof og olie|vegetabilsk olie]] og udfasede derfor hvalolie som ingrediens.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.atlasobscura.com/articles/what-is-margarine-made-of |title=Margarine Once Contained a Whole Lot More Whale |author=SARAH LASKOW |work=''Atlas Obscura''|date=11. oktober 2018 |accessdateaccess-date=13. oktober 2018}}</ref>
 
== Sundhedsaspekter ==