I [[H.C. Andersen]]s eventyr ''[[Snedronningen (eventyr)|Snedronningen]]'' står der i førstetrykket ([[1845]]) "Sneeflokker", men dette blev i [[1855]] rettet til "Sneefnokker", og i [[1862]] til "Sneefnug".
Snefnug har en meget stor variation i form og størrelse, hvilket har ledt til det almindelige udtryk at "ikke to snefnug er ens". Dette er dog meget usandsynligt.<ref>{{cite journal|url=http://atmos-chem-phys.org/8/5669/2008/acp-8-5669-2008.pdf|title=Origin of diversity in falling snow|author=Jon Nelson|journal=Atmospheric Chemistry and Physics|date=2008-09-26|accessdateaccess-date=2011-08-30}}</ref><ref>{{cite journal|url=http://www.aft.org/pubs-reports/american_educator/issues/winter04-05/Snowflake.pdf|title=Snowflake Science|author=Kenneth Libbrecht|journal=American Educator|date=Winter 2004–2005|accessdateaccess-date=2009-07-14|archive-date=28. november 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081128094655/http://www.aft.org/pubs-reports/american_educator/issues/winter04-05/Snowflake.pdf|url-status=yesdead}}</ref> skønt uendeligt sjældent. De første forsøg på at identificere snefnug ved at [[Fotografi|fotografere]] tusinder af dem med et [[mikroskop]] fra [[1885]] og frem blev udført af [[Wilson Bentley|Wilson Alwyn Bentley]], der fandt den store variation, som vi kender i dag. I [[1998]] dokumenterede Nancy Knight fra National Center for Atmospheric Research fundet af to identiske typer snefnug.<ref>8http://www.proquestk12.com/curr/snow/snow395/snow395.htm#snow ScienceNow article with image of the identical snowflakes found by Knight]</ref> Men ud af den mia. vandmolekyler et snefnug består af, vil nogle være tungtvand-molekyler (Deuterium) og de vil være placeret tilfældigt. Så udtrykket "ikke alle er ens" holder hvis man undersøger evt. "ens udseende" grundigere <sup>[4]</sup>. Alle typer Snefnug har en sekskantet grundform og de mere komplekse former er i øvrigt ofte deforme.
