Ur: Forskelle mellem versioner

3 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
m
Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
m (ændre denstoredanske.dk til lex.dk-url'er; kosmetiske ændringer)
m (Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg)
=== Andre tidlige ure ===
[[Fil:Wooden hourglass 3.jpg|thumb|Timeglas.]]
Det levende lysur er gammelt, og menes at stamme fra [[Kina]], da det optræder i et digt af You Jiangu fra år [[520]]. Man lavede markeringen på lyset og vidste dermed, hvad klokken var, eller hvor lang tid, der var gået. [[Timeglas]]set (sanduret) er en nyere opfindelse; det ældste ses på et [[kalkmaleri]] fra [[1338]], <ref name="tek.hist">http://ibog.teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=521., Teknologi Historie 2005, af Peder Meyhoff, Peter Mouritsen og Systime A/S, ISBN 87-616-1142-5.</ref> hvor timeglasset tjente som [[symbol]] for døden. <ref>{{Cite web |url=http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/livet-i-middelalderen/billedsprog/ |title=Arkiveret kopi |access-date=29. december 2016 |archive-date=30. december 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161230091126/http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/livet-i-middelalderen/billedsprog/ |url-status=yesdead }}</ref> Timeglasset har to beholdere, forbundet i et lille hul, som tillader sandet at falde igennem. De fleste timeglas måler enten en time eller flere minutter. I Kina brugte man under [[Sung-dynastiet]] (920-1279) [[røgelse]]sure, som bestod af et røgelseskar, der oftest var udformet som en [[drage (fabeldyr)|drage]], <ref name="Nawcc">[http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080518174519/http://www.nawcc.org/museum/nwcm/galleries/asian/incense.htm |date=18. maj 2008 }},</ref> hvor der var røgelse, der brændte i alt fra 1 dag til 1 måned. <ref name="books google">[http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false, http://books.google.com/books?id=8bXxHSZkWssC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=incense&f=false], Google books.</ref> Røgelsesurene var populære i Kina i både hjem og templer.
 
=== Det mekaniske ur ===
Fra omkring det [[15. århundrede]], da hæmværket var udviklet, prøvede man mange forskellige metoder til at gøre urene mest præcise. Man forsøgte sig med ure, der brugte fjedre. Fjederen bestod af et langt tyndt stykke metal, som var rullet sammen og kunne opspoles. Når man opspolede fjederen, strammede man den, så uret kunne gå, mens fjederen langsomt blev løsere og løsere. Peter Henlein <ref name="henlein">http://books.google.com/books?id=xuDDqqa8FlwC&pg=PA305&hl=da#v=onepage&q&f=false, skrevet af Abbott Payson Usher, ISBN 0-486-25593-X.</ref> er urmageren, som menes at have opfundet denne teknik i 1511.<br />
 
Der var ikke sekund- og minutvisere før det 16. århundrede. Indtil da havde man ure, som viste tiden med en præcision på 15 min. Det var først, da urmageren Jost Bürg i [[1584]] opfandt et nyt hæmværk, der kunne vise tiden med 1 minuts præcision. Det førte til, at astronomen [[Tycho Brahe]] kunne observere astronomiske begivenheder mere præcist<ref name="brahe">[http://www.fysikhistorie.dk/merer/tycmer.html http://www.fysikhistorie.dk/merer/tycmer.html]</ref><ref name="tycho">{{Cite web |url=http://tycho.natmus.dk/adelsliv/videnskab.htm |title=http://tycho.natmus.dk/adelsliv/videnskab.htm |access-date=25. april 2011 |archive-date= 7. juli 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070707151712/http://tycho.natmus.dk/adelsliv/videnskab.htm |url-status=yesdead }}</ref>.<br />
 
Da uret også havde stor [[astronomi]]sk betydning, var det et stort fremskridt da Taqi al-Din opfandt et ur, der nøjagtigt kunne vise, når et givet tidsrum var gået. Den næste store opfindelse kom i [[1656]], da penduluret blev opfundet. Længden af pendulet bestemte urets præcision. Først havde urene kronhjulshæmværk, men da engelske William Clement<ref name="clement">{{Cite web |url=http://www.horologist.co.uk/elizabethanclockmakers.html |title=http://www.horologist.co.uk/elizabethanclockmakers.html |access-date=25. april 2011 |archive-date=14. februar 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090214003129/http://horologist.co.uk/elizabethanclockmakers.html |url-status=yesdead }}</ref> opfandt den næste udvikling af hæmværket, kunne pendulurene vise tiden med minut- og sekundvisere. Problemet med penduluret er størrelsen. Det må være ret højt, for at gå præcist.
 
I [[1840]] opfandt Alexander Bain det elektroniske ur, som er videreudviklet.
274.384

redigeringer