Versionen fra 23. apr. 2021, 04:18 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. dec. 2021, 02:40 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Lejeværdi af egen bolig''' er det (normalt anslåede) beløb, ejeren af en [[ejerbolig]] ville kunne forvente at modtage i [[husleje]], hvis han lejede sin [[bolig]] ud. Den udgør altså dermed også den løbende besparelse ved at eje sin egen bolig frem for at leje en bolig med tilsvarende karakteristika (som f.eks. størrelse, kvalitet og beliggenhed). Begrebet spiller en vigtig rolle i [[skat]]tepolitikken. I et indkomstskattesystem bør den gevinst, en boligejer har som følge af den ovennævnte besparelse, nemlig regnes som en del af boligejerens [[indkomst]] (en såkaldt imputeret indkomst, dvs. en indkomst, der ikke udtrykkeligt kommer til udbetaling på noget tidspunkt, men alligevel forhøjer boligejerens reelle forbrugsmuligheder på samme måde som f.eks. [[løn]]indkomst og [[rente]]indtægter).<ref>Rosen, H.F. og T. Gayer (2014): Public Finance, Tenth Edition (Global Edition). S. 424. McGraw-Hill Education.</ref> I modsat fald vil skattesystemet favorisere boligejere i forhold til lejere. Samtidig vil man diskriminere andre former for [[opsparing]], hvis man beskatter [[kapitalindkomst]]er som renteindtægter og [[aktieudbytte]], men ikke lejeværdien af ejerboliger.<ref>{{Cite web \|url=http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Workings_Papers/WP-2015-03.pdf \|title=Sørensen,P. B. og J. Vastrup (2015): Boligbeskatningens teorigrundlag. EPRU Working Paper Series 2015-03. Arbejdspapir, Københavns Universitet. \|access-date=26. juni 2015 \|archive-date=28. juni 2015 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20150628215602/http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Workings_Papers/WP-2015-03.pdf \|url-status=~~yes~~dead }}</ref> Lejeværdien udgør nemlig (sammen med en eventuel [[kapitalgevinst]] ved salg af boligen) boligejerens [[afkast]] af den opsparing, han har foretaget i huset, på samme måde som renteindtægter udgør afkastet af opsparing på bankkonti og i [[obligation]]er, og aktieindkomst udgør afkastet af opsparing i aktier. Skatteminister [[Anders Fogh Rasmussen]] formulerede det i 1987 på følgende måde: "En indkomst skal beskattes, hvad enten den fremtræder i pengeform eller som naturalydelse. Hvad enten en lejeindtægt fremkommer ved udlejning af en bolig til andre eller ved at stille den til rådighed for én selv, skal den ligefuldt beskattes".<ref>[http://www.b.dk/kommentarer/hvorfor-skal-man-betale-skat-af-at-bo Hvorfor skal man betale skat af at bo? Indlæg af professor Hans Aage. Berlingskes hjemmeside 13. december 2014.]</ref> I beregningen af [[bruttonationalprodukt]]et (BNP) og [[bruttonationalindkomst]]en BNI indgår også den imputerede lejeværdi af ejerboligmassen, da disse opgørelser ellers ville undervurdere den faktiske værdi af de [[tjeneste]]r, der stilles til rådighed af boligerne, der udgør en vigtig del af det indenlandske [[kapital]]apparat.

Lejeværdi: Forskelle mellem versioner