'''Jacinda Kate Laurell Ardern'''<ref>{{Cite web|url=http://www.parliament.nz/en-NZ/PB/Debates/Debates/5/c/4/49HansD_20081208_00000010-Members-Sworn.htm|title=New Zealand Hansard – Members Sworn (Volume:651;Page:2)|publisher=[[Parliament of New Zealand]]}}</ref> (født [[26. juli]] [[1980]]) er en [[New Zealand|newzealandsk]] politiker og landets premierminister siden 26. oktober 2017. Hun har været leder af partiet Labour siden den 1. august 2017. Hun blev første gang valgt til New Zealands parlament ved valget i 2008 og har siden 8. marts 2017 været valgt for valgkredsen i Montere Albert.
Ideologisk beskriver Ardern sig selv som både en [[Socialdemokratisme|socialdemokrat]]<ref name="Murphy">{{Kilde nyheder|last=Murphy|last1=Murphy|first=Tim|first1=Tim|date=1. august 2017|title=What Jacinda Ardern wants|work=Newsroom|url=https://www.newsroom.co.nz/2017/07/31/40717/what-jacinda-wants|accessdateaccess-date=15. august 2017}}</ref> og som værende [[Progressivisme|progressiv]].<ref>{{Kilde nyheder|date=3. august 2017|title=Live: Jacinda Ardern answers NZ's questions|work=Stuff|url=https://www.stuff.co.nz/national/politics/95407204/live-ask-jacinda-ardern-anything}}</ref> Hun er tilhænger af [[Arbejderbevægelsen|labourbevægelsen]] og er imod skattelettelser til høje indkomster, som [[New Zealand National Party]] er fortaler for,<ref>{{Kilde nyheder|last=Satherley|last1=Satherley|first=Dan|first1=Dan|date=14. juli 2017|title=High earners don't want tax cuts – Ardern|work=Newshub|url=http://www.newshub.co.nz/home/politics/2017/07/high-earners-don-t-want-tax-cuts-ardern.html|accessdateaccess-date=15. august 2017}}</ref> og hun er tilhænger af en velfærdsstat, der giver et sikkerhedsnet for "dem, der er ude af stand til at forsørge sig selv". På det værdipolitiske område er Ardern tilhænger af [[Homovielse|ægteskab for personer af samme køn]]<ref>{{Kilde nyheder|date=18. april 2013|title=Marriage equality bill: How MPs voted|work=Waikato Times|url=http://www.stuff.co.nz/waikato-times/news/8566347/Marriage-equality-bill-How-MPs-voted}}</ref> ligesom hun støtter liberaliseringen af New Zealands [[abort]]love.<ref>{{Kilde nyheder|date=13. marts 2017|title=English, Little, Ardern on abortion laws|work=Your NZ|url=https://yournz.org/2017/03/13/english-little-ardern-on-abortion-laws/}}</ref>
== Karriere ==
Efter eksamen fra University of Waikato i 2001 begyndte Ardern en karriere som researcher for premierminister [[Helen Clark]]. Hun arbejdede senere i [[Storbritannien]] som politisk rådgiver for [[Premierminister (Storbritannien)|den britiske premierminister,]] [[Tony Blair]]<ref name="People - New Zealand Labour Party">{{Cite web|url=http://labourparty.org.nz/people/|title=People – New Zealand Labour Party|access-date=19. oktober 2017|archive-date=23. december 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081223024509/http://labourparty.org.nz/people/|url-status=yesdead}}</ref> og blev i 2008 valgt til præsident for [[International Union of Socialist Youth]].<ref>{{Cite web|url=http://www.stuff.co.nz/dominion-post/news/politics/95327574/Jacinda-Ardern-says-shes-can-handle-it-and-her-path-to-the-top-would-suggest-shes-right|title=Jacinda Ardern says she can handle it and her path to the top would suggest she's right|last=Kirk|first=Stacey|date=1. august 2017|work=The Dominion Post|publisher=Stuff|accessdateaccess-date=15. august 2017}}</ref>
Ardern blev valgt ind i parlamentet i 2008 og har siddet som menigt medlem, indtil hun i 2017 blev valgt som næstformand for Labour efter Annette Kings afgang.
Efter et historisk lavpunkt for Labour i meningsmålingerne valgte formanden Andrew Little at træde tilbage, hvorefter Ardern overtog posten.<ref>{{Cite web|url=http://www.nzherald.co.nz/nz/news/article.cfm?c_id=1&objectid=11897447|title=Andrew Little quits: Jacinda Ardern is new Labour leader, Kelvin Davis is deputy|date=1. august 2017|work=NZ Herald|accessdateaccess-date=1. august 2017}}</ref> Under hendes ledelse gik Labour frem i meningsmålingerne og overhalede for første gang i tolv år det konkurrerende [[New Zealand National Party|National Party]]. Ved valget, der fandt sted den 23. september 2017 fik Labour en fremgang på 14 mandater til 46, hvorved Labour blev det næststørste parti efter [[Bill English]]s Nationale Parti, der opnåede 56 pladser.<ref>{{Cite web|url=http://www.electionresults.govt.nz/electionresults_2017/|title=2017 General Election – Official Results|publisher=[[Electoral Commission (New Zealand)|Electoral Commission]]|accessdateaccess-date=7. oktober 2017}}</ref> Efter valget gik Labour i koalition med det populistiske [[New Zealand First]] ledet af Winston Peters, hvorefter de to partier danner regering.
Ved valget 17. oktober 2020, fik partiet fremgang på 19 parlamentsmedlemmer og har nu flertal i parlamentet, 65 af 120 medlemmer.
