Efficiens: Forskelle mellem versioner

Efficiensbegrebet er afgørende indenfor bl.a. [[velfærdsøkonomi]]. Indenfor dette felt taler man ofte om, at der er en afvejning mellem hensyn til efficiens og fordeling (på engelsk kaldet "''efficiency-equity trade-off''"): En markedsøkonomi uden markedsfejl vil overladt til sig selv kunne frembringe en efficient resurseallokering og virker altså hensigtsmæssigt med hensyn til at udnytte de økonomiske resurser effektivt, men resultatet vil for mange ikke virke rimeligt eller retfærdigt, f.eks. fordi det medfører temmelig store indkomstforskelle, hvilket kan medføre et politisk ønske om at ændre på fordelingen. Dette kan i praksis normalt ikke gøres uden at [[forvridning|forvride]] den måde, markedsøkonomien fungerer på, f.eks. i tilfældet [[skat]]teopkrævning, som skaber inefficienser.<ref name=":0">{{Cite web |url=https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/velfaerdskommissionen/2004/velfaerdssamfund-oekonomiske-aspekter_arbejdsrapport.ashx?la=da |title=Torben M. Andersen: Velfærdssamfund - økonomiske aspekter. Arbejdsrapport 2004:2, Velfærdskommissionen. Dateret august 2004. |access-date=31. oktober 2018 |archive-date=31. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181031054658/https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/velfaerdskommissionen/2004/velfaerdssamfund-oekonomiske-aspekter_arbejdsrapport.ashx?la=da |url-status=oklive }}</ref> Disse markedsmæssige inefficienser kan dog stadig ses som politisk acceptable og kan blot betragtes som den pris man betaler for at få et mere lige samfund, med de andre fordele det i sig selv kan bringe, såsom mindre stress,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nordjyske.dk/nyheder/lykke-lige-danskere/0225e18b-deee-46c1-93c2-6a78d0af282d|title=Lykke- lige danskere {{!}}|last=Bak|first=Søren Beukel|date=20. marts 2011|work=Nordjyske.dk|access-date=2018-10-31|archive-url=https://web.archive.org/web/20181031091138/https://nordjyske.dk/nyheder/lykke-lige-danskere/0225e18b-deee-46c1-93c2-6a78d0af282d|archive-date=31. oktober 2018|dead-url-status=oklive}}</ref> større homogenitet, mindre vold<ref name=":1">{{Cite web|url=https://www.information.dk/debat/2011/02/ulighed-rammer|title=Ulighed rammer alle|last=Richard Wilkinson og Jens Jonatan Steen|date=23. februar 2011|website=Information|access-date=2018-10-31|archive-date=31. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181031052346/https://www.information.dk/debat/2011/02/ulighed-rammer|url-status=oklive}}</ref> og øget interpersonel tillid.<ref name=":1" /> Det er altså ikke nødvendigvis politisk efterstræbelsesværdigt at fjerne alle markedsfejl for dermed at opnå økonomisk efficiens; det er en politisk afvejning mellem effektivitet og lighed, og selv denne afvejning er ikke umiddelbart så enkel, som den kan lyde.<ref name=":0" /> Mere lighed kan i sig selv føre til mere effektivitet; for eksempel synes forskning at vise, at øget tillid øger den økonomiske vækst.<ref>{{Cite web|url=https://www.jstor.org/stable/41638856|title=How Does Social Trust Affect Economic Growth?|last=Christian Bjørnskov|date=april 2012|website=Southern Economic Journal|access-date=2018-10-31|archive-date=31. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181031052541/https://www.jstor.org/stable/41638856|url-status=oklive}}</ref>