Marmelade: Forskelle mellem versioner

'''Marmelade''' er betegnelsen for en madvare af [[frugt]] eller sjældnere [[grøntsag]]er, der er sødet, pureret eller kogt ud, konserveret og hældt på glas; det anvendes som pålæg og til desserter. Marmelade har eksisteret i århundreder. Der findes en [[Romerriget|romersk]] [[opskrift]] på marmelade fra omkring år [[400]] e.Kr. Tidligere blev marmelade kogt på [[honning]], men da [[sukker]] blev indført, blev kogning med sukker almindelig. Den kogte marmelade er en vigtig kilde til [[vitamin]]er i vinterhalvåret.

Marmelade og '''syltetøj''' bruges ofte som [[synonym]]er for hinanden, men syltetøj har tydelige frugter eller bær i.

Ordet stammer fra [[Portugisisk (sprog)|portugisisk]] "marmelada", gennem [[Fransk (sprog)|fransk]] "marmelade", og er oprindeligt en slags syltetøj kogt på [[Kvæde (frugt)|kvæder]] ("marmelo" på portugisisk).

Der er en [[apokryf]] historie om, at [[Marie Stuart]] spiste marmelade, når hun havde hovedpine, og at navnet er afledt af hendes kammerpigers hvisken "Marie est malade" (MaryMarie er syg). I virkeligheden har ordets oprindelse intet at gøre med Marie.<ref>{{kilde | url = http://www.worldwidewords.org/qa/qa-mar3.htm | titel = marmalade | udgiver = worldwidewords.org | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350&nbsp;gramg [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. kg færdigt produkt.<ref>{{kilde | url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=7855 | titel = Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v. | dato = {{dato|10-10-2003}} | udgiver = retsinformation.dk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref> Marmelade minder meget om ''syltetøj'', men er generelt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler for frugtindholdet i syltetøj end i marmelade. Her skal som hovedregel minimum være 450&nbsp;gramg frugt pr. kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende end marmeladen, da syltetøj består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (filter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal fjernes, bliver blandingen klar og ensartet, og det færdige produkt kaldes [[Gelé (fødevare)|gelé]]. Den kogte og stivede frugtgrød kan spises afkølet som dessert og kaldes [[kompot]].

Traditionel marmelade fremstilles ved, at frugten koges med [[sukker]] og evt. [[krydderi]]er som [[vanilje]] eller [[kanel]], til massen er kogt ud. Mængden af sukker afpasses efter, hvor sød frugt der anvendes. Herefter tilsættes et [[geleringsmiddel]] (som [[pektin]]) afpasset efter frugtblandingens sukker- og vandindhold. Konsistensen tilpasses efter tradition og smag. Her kan den såkaldte marmeladeprøve benyttes, hvor et par dråber af den varme masse dryppes på kanten af en tallerken. Når massen er afkølet, testes, hvor meget den løber, når tallerkenen vippes. Herefter tilsættes [[konserveringsmiddel]] som [[Atamon]]. Konserveringsmiddel forlænger marmeladens holdbarhed betydeligt, hvis den opbevares uden for fryseren.