Content deleted Content added
Rmir2's svar på min udmeldelse flyttet til min diskussionsside
Tag: Manuel tilbagerulning
10 års jubilæum
Linje 117:
 
Jeg fatter ikke hvorfor man ikke kan lade mit projekt være i fred. Her er flere hundrede artikler om tidligere stationsbyer skrevet efter en ''de facto'' standard, som det har været min mening at alle 531 artikler skulle op på så hurtigt som muligt. Og så har projektet et vedligeholdelsesprogram, som andre wiki-projekter kunne lære af. Hvis mit projekt bliver indlemmet i Rmir2's, følger jeg ikke med, for der føler jeg mig ikke hjemme. Jeg bliver på Wikipedia, men jeg vil ikke føle noget ansvar og jeg vil kun i ny og næ gøre det jeg får lyst til.
 
== 10 års jubilæum ==
Rmir2 blev bandlyst, og dermed forsvandt en hindring for at fortsætte med byprojektet. Men i mellemtiden var jeg begyndt på et projekt, der skal give vores sogneartikler et løft på 4 punkter:
* Herreder: I alle sogneartikler stod der, at sognet lå i et eller andet herred indtil [[kommunalreformen i 1970]]. Det er misvisende fordi herredets administrative betydning ophørte allerede med [[retsplejeloven]] af 1919. I 1970 var "herred" kun en nostalgisk geografisk kategori. Så jeg trækker ordet længere tilbage i teksten.
* Sognekommuner: Derimod blev sognekommunerne, som administrerede landsognene, afskaffet i 1970 og erstattet af storkommunerne, som jeg for et par år siden redigerede artikler om. Sognekommunerne var slet ikke nævnt i sogneartiklerne. Der er gjort enkelte forsøg på at skrive artikler om sognekommunerne, men det er der slet ikke kilder og stof til, så jeg synes det er en god løsning at nævne dem i artiklerne om de berørte sogne. Sognekommunerne udsprang af sognene og overtog deres verdslige administration. De var enten selvstændige pastorater eller hovedsogne med et eller to [[anneks]]er, der ikke havde egen præst. Se fx i [[Sem Sogn]] hvordan jeg i den rigtige kronologi kortfattet beskriver et sogns administrative historie.
* Udskilninger: Filialkirker, kirkedistrikter og udskilte sogne skal også nævnes i det sogn, udskilningen sker fra.
* Kirkebilleder: Hvis der ikke er link til en kirkeartikel, lægger jeg et kirkebillede fra Commons i infoboksen og tager om nødvendigt selv et billede.
I december 2021 er knap halvdelen af landets ca. 2.200 sogne opgraderet til denne standard.