Edvard Hvidt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ikke nogen heldig ændring du lavede der
juridisk er vel rigtigt? Øhlenschlægers datters far står to steder. Er det ikke nok?
 
Linje 2:
| wikidata = alle
}}
'''Eduard (Edvard) Julius Hvidt''' (født [[8. august]] [[1806]] i [[København]], død [[7. februar]] [[1882]] sammesteds) var en dansk erhvervs- og forsikringsmand med speciale i søforsikring og søfart. Han er desuden kendt som [[Charlotte Oehlenschläger]]s første forlovede, datter af [[Adam Oehlenschläger]].
== Ungdom og forlovelse ==
Hvidt var søn af den berømte erhvervsmand, [[etatsråd]] [[L. N. Hvidt]], og Wilhelmine Therese f. Lorck. Hans far, som havde arvet familiens store forretning, var en velhavende københavnsk grosserer, som imidlertid gik fallit som følge af [[Englandskrigene]] fra [[1807]] til [[1814]], men som siden blev en af landets største skibsreddere og skulle bestride en række af samfundets vigtigste poster. Hvidt tilhørte således et af byens bedste huse og omgikkes flere af [[Guldalderen]]s kendte skikkelser. Han blev student fra [[Østre Borgerdyd Gymnasium|Borgerdydskolen]] i [[1825]] og læste derpå jura. Som ung student var han en hyppig gæst i [[Bakkehusmuseet|Bakkehuset]] hos [[Kamma Rahbek]], som kaldte ham ''"Kronprinsen"''. Han udvekslede flere breve med Rahbek og blev indviet i hendes inderkreds, således at han omkring [[1827]] blev forlovet med [[Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschlägers ældste,]]s unge og særdeles omsværmede datter, [[Charlotte Oehlenschläger|Charlotte]].
 
Hvidt følte sig imidlertid fremmed i det romantiske kunstnermiljø, og Charlotte afbrød forlovelsen i [[1831]] under et ferieophold hos forlagsboghandleren [[Heinrich Brockhaus]] i [[Leipzig]]. I samme forbindelse skrev hendes far til [[Ludwig Tieck]]: ''Min datters Forlovelse med den unge Hvidt er opløst. De unge Folk passede heller ikke for hinanden. Hvidt er et bravt Menneske, har ogsaa lært noget, er flittig og ordentlig, men er heltigennem prosaisk. Han holder ikke af Spøg, ikke af Begejstring, ikke af Musik, i sit to og tyvende Aar er han allerede som Brudgom vranten og knotten som en gammel Ægtemand.''<ref>Neiiedam, Robert, ''Scenen drager'', J. L. Lyberckers Forlag 1915, s. 114</ref>
Linje 11:
 
== De private Assurandører ==
I [[1830]] blev Hvidt juridskjuridisk kandidat, men valgte i stedet at blive assurancemægler. Han antoges følgende år af søforsikringsselskabet ''De private Assurandører'', som hans far på forskellig måde havde tilknytning til, som medforretningsfører ved siden af den daværende forretningsfører [[J. F. Wessely]]. Først skulle Hvidt dog tage assurancemæglereksamen, og først da denne betingelse i [[1832]] var opfyldt, dannedes mæglerfirmaet ''Wessely & Hvidt'', der fra [[1833]] overtog forretningsførelsen for ''De private Assurandører''. Efter at Wessely var udtrådt af mæglerfirmaet [[1834]] var Hvidt i længere tid forretningsfører alene. I [[1858]] optoges [[J. C. Friedenreich]] og efter hans afgang i [[1868]] Hvidts søn [[L.N. Hvidt (1840-1885)|L. N. Hvidt]] som medindehaver af det forretningsførende firma. I [[1874]] blev Hvidt formand for selskabets bestyrelse og fratrådte samtidig stillingen som forretningsfører, der overtoges af sønnen. I sin virksomhed for selskabet indlagde Hvidt sig betydelig fortjeneste af den danske skibsfart. Han indførte i [[1830'erne]] det kort forinden i [[Paris]] oprettede [[Bureau Veritas]]' metoder til vurdering og klassifikation af skibe, ligesom han også senere tog initiativet til forbedringer i fremgangsmåderne ved skibes besigtigelse og vurdering.
 
== Erhvervsmanden ==