Determinisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{kilder|dato=februar 2016}}
'''Determinisme''' er betegnelsen for den [[metafysik|metafysiske]] opfattelse, at hele verden inklusiv én selv og alle ens handlinger har et bestemt udfald i pågældende situationer. Dette er dog betinget af forskellige faktorer såsom arv og miljø samt andre karakteristika for objekter, – individet har altså ingen [[fri vilje]]. Selv om determinisme ofte anskues som modsætningen til fri vilje, har filosoffer argumenteret for, at disse begreber er [[Kompatibilisme|kompatible]].<ref name=Franklin>{{cite book |title=Freewill and determinism: a study of rival conceptions of man |author=Richard Langdon Franklin |year=1968 |publisher=Routledge & K. Paul |isbn=9780710031570 |url=https://books.google.com/books?id=51wIAQAAIAAJ}}</ref><ref>{{cite web|url=https://conceptually.org/concepts/determinism|title=Determinism - Explanation and examples|author=Conceptually|date=20. Januaryjanuar 2019|work=conceptually.org|access-date=20. Januaryjanuar 2019}}</ref>
 
Teorien hæftes i dag mere end ofte sammen med argumentationen for, at denne determinerethed er [[fysik|fysisk]], snarere end [[teologi]]sk. Det er altså ikke [[Gud (højere væsen)|Gud]] eller [[norne]]rne, der har bestemt de store eller små linjer i ens liv, men fysiske love, der bestemmer hver enkelt detalje. Det skal bemærkes, at det ifølge fysikkens [[kvantemekanik]], er det uafklaret om [[universet]] er deterministisk. [[Videnskab]]en har fx ikke en omhyggelig definition af [[kvantemekanisk måling]] og denne problemstillingen ligger til grund for [[kvantemekanikfortolkninger]] - og der er i dag (2015) ikke konsensus om kvantemekanisk måling.<ref name="Cresser">[http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/Chapter13.pdf J D Cresser 2009, Quantum Physics Notes, Department of Physics Macquarie University: Chapter 13 Observables and Measurements in Quantum Mechanics] Citat: "...One of the most difficult and controversial problems in quantum mechanics is the so-called measurement problem. Opinions on the significance of this problem vary widely. At one extreme the attitude is that there is in fact no problem at all, while at the other extreme the view is that the measurement problemis one of the great unsolved puzzles of quantum mechanics...Any quantum measurement then appears to require three components: the system, typically a microscopic system, whose properties are to be measured, the measuring apparatus itself, which interacts with the system under observation, and the environment surrounding the apparatus whose presence supplies the [[dekohærens|decoherence]] needed so that, ‘for all practical purposes (FAPP)’, the apparatus behaves like a classical system...This larger system could include, for instance, the measuring apparatus itself, so that instead of making a projective measurement on the system itself, one is made on the measuring apparatus. We will not be discussing these aspects of measurement theory here...", [https://web.archive.org/web/20190321235633/http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/Chapter13.pdf backup], [http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/ Notekatalog]</ref><ref>[https://arxiv.org/abs/1408.2093 Elliott Tammaro∗ Department of Physics, Chestnut Hill College, Philadelphia, Pennsylvania, USA: Why Current Interpretations of Quantum Mechanics are Deficient], [https://arxiv.org/pdf/1408.2093.pdf pdf] Citat: "...Quantum mechanics under the Copenhagen interpretation is one of the most experimentally well verified formalisms. However, it is known that the interpretation makes explicit reference to external observation or “measurement.” One says that the Copenhagen interpretation suffers from the measurement problem...We argue, and where possible, demonstrate, that all common interpretations have unresolved deficiencies. Among these deficiencies are failures to resolve the measurement problem, fine-tuningproblems, logical/mathematical inconsistencies, disagreement with experiment, and others. Short-comings as severe as these call into question the viability of any of the common interpretations. When appropriate, we indicate where future work may resolve some of these issues...At this point in time it appears that a stalemate has been reached with regard to the interpretation of quantum mechanics. Surprisingly, despite the roughly ninety years since its conception, there is currently no single widely accepted interpretation.<br>The variety of interpretations has acted to divide the physics community into camps. For example, one might be a “Bohmian” or an “Everettian” or in the “I shut up and calculate” camp. There is virtually no travel between camps, but there is much in the way of campaigning for new recruits...The decoherence program attempts to bypass the difficulties associated with the Copenhagen interpretation by claiming that while the evolution of a perfectly isolated system is governed by Process 2 alone, no quantum system is truly isolated during the measurement proces...Does decoherence actually solve the preferred basis problem? We will argue that decoherence does not solve preferred basis problem, and more generally, that unitary dynamics alone cannot do so [26]...An essential point is that the system of interest, the measuring apparatus, and the environment must necessarily form a closed system. Well known is that this demands that the evolution of the full system is unitary. Often overlooked, however, especially within the context of measurement problem resolutions, is the fact that closed systems must also conserve energy. Does the decoherence formalism satisfy this well established dictum? Let us demonstrate that it does not...XI. CONCLUDING REMARKS We challenge the viability of common interpretations of quantum mechanics. We have argued, and where possible, demonstrated, that each interpretation exhibits significant deficiency, in the form of fine-tuning problems/adhoc assumptions, internal inconsistencies, incompleteness, disagreement with experiment, among others..."</ref>
Herudover bygger videnskaben og [[matematik]]ken på [[grundantagelse]]r (aksiomer), der [[antages]] at være [[Sandhed|sande]], og som ligger til grund for et større [[system]] af [[Sætning (matematik)|sætninger]]. Ydermere gælder der indenfor [[naturvidenskab]]en, at der kun kan føres dokumentation for, at en videnskabelig [[hypotese]] eller [[teori]] [[Falsifikationisme|''ikke'' er korrekt]]. Det betyder at det pt (år 2021) ikke kan bevises eller modbevises om universet er deterministisk.
 
Linje 17:
 
=== Politisk determinisme ===
I [[politologi|poltisk filosofi]] er determinisme en betegnelse for politiske ideologier, der stipulerer, at historiens gang er forudbestemt. Denne antagelse forekommer især indenfor [[marxisme|marxistisk teori]], hvor der gennem tiden er foregået et internt opgør om "den rette lære". Determinister hævder, at [[Karl Marx]]'s begreb [[proletariatets diktatur]] betegner en samfundsudvikling, som er uundgåelig, mens den anden fløj indenfor marxismen hævder, at [[klassekamp]]en er en dynamisk relation mellem [[kapitalist]]er og [[arbejder]]e, hvis udfald ikke er forud bestemt.<ref>Korsch, Karl (1974): Karl Marx – revolutionær videnskab, oversat af Steen Scheuer, Paludan, Kbh.</ref>
=== Biologisk determinisme ===
Linje 32:
'''Antitesis:''' Synspunktet at evolutionen er styret af et sæt regler, der fra enhver særlig begyndelsestilstand vil generere en og kun en sekvens af fremtidige tilstande. Hvorved der så ikke findes nogen fri vilje.
 
'''Bevis:''' Hvis der fandtes en transcendental frihed, der var den første årsag til alle efterfølgende årsager og virkninger, da ville det være en spontan begyndelse af en række, hvilket synes ganske uforklarligt og ulogisk. Men enhver påbegyndelse af en handling forudsætter dog en tilstand, der rummer en årsag, som endnu ikke er blevet til handling. Ideen om den transcendentale frihed er med andre ord i modstrid med årsagsloven, som var den lov der brugtes til at bevise den i begyndelsen, da en dynamisk påbegyndelse af en handling forudsætter en tilstand, der ikke har nogen kausal sammenhæng med en forudgående tilstand. Når vi skal søge sammenhæng i verden, er der således ikke andet end naturens love.
 
Selve spørgsmålet om determinismen i forhold til den frie vilje er altså af [[antinomi]]sk karakter, hvor den ene holdning virker lige så gyldig som den modsatte. Dette beskæftigede især filosoffen [[Immanuel Kant]].