Determinisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kefr4000 (diskussion | bidrag) m link |
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=februar 2016}}
'''Determinisme''' er betegnelsen for den [[metafysik|metafysiske]] opfattelse, at hele verden inklusiv én selv og alle ens handlinger har et bestemt udfald i pågældende situationer. Dette er dog betinget af forskellige faktorer såsom arv og miljø samt andre karakteristika for objekter, – individet har altså ingen [[fri vilje]].
Teorien hæftes i dag mere end ofte sammen med argumentationen for, at denne determinerethed er [[fysik|fysisk]], snarere end [[teologi]]sk. Det er altså ikke [[Gud (højere væsen)|Gud]] eller [[norne]]rne, der har bestemt de store eller små linjer i ens liv, men fysiske love, der bestemmer hver enkelt detalje. Det skal bemærkes, at det ifølge fysikkens [[kvantemekanik]], er det uafklaret om [[universet]] er deterministisk. [[Videnskab]]en har fx ikke en omhyggelig definition af [[kvantemekanisk måling]] og denne problemstillingen ligger til grund for [[kvantemekanikfortolkninger]] - og der er i dag (2015) ikke konsensus om kvantemekanisk måling.<ref name="Cresser">[http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/Chapter13.pdf J D Cresser 2009, Quantum Physics Notes, Department of Physics Macquarie University: Chapter 13 Observables and Measurements in Quantum Mechanics] Citat: "...One of the most difficult and controversial problems in quantum mechanics is the so-called measurement problem. Opinions on the significance of this problem vary widely. At one extreme the attitude is that there is in fact no problem at all, while at the other extreme the view is that the measurement problemis one of the great unsolved puzzles of quantum mechanics...Any quantum measurement then appears to require three components: the system, typically a microscopic system, whose properties are to be measured, the measuring apparatus itself, which interacts with the system under observation, and the environment surrounding the apparatus whose presence supplies the [[dekohærens|decoherence]] needed so that, ‘for all practical purposes (FAPP)’, the apparatus behaves like a classical system...This larger system could include, for instance, the measuring apparatus itself, so that instead of making a projective measurement on the system itself, one is made on the measuring apparatus. We will not be discussing these aspects of measurement theory here...", [https://web.archive.org/web/20190321235633/http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/Chapter13.pdf backup], [http://physics.mq.edu.au/~jcresser/Phys301/Chapters/ Notekatalog]</ref><ref>[https://arxiv.org/abs/1408.2093 Elliott Tammaro∗ Department of Physics,
Herudover bygger videnskaben og [[matematik]]ken på [[grundantagelse]]r (aksiomer), der [[antages]] at være [[Sandhed|sande]], og som ligger til grund for et større [[system]] af [[Sætning (matematik)|sætninger]]. Ydermere gælder der indenfor [[naturvidenskab]]en, at der kun kan føres dokumentation for, at en videnskabelig [[hypotese]] eller [[teori]] [[Falsifikationisme|''ikke'' er korrekt]]. Det betyder at det pt (år 2021) ikke kan bevises eller modbevises om universet er deterministisk.
Linje 17:
=== Politisk determinisme ===
I [[politologi|poltisk filosofi]] er determinisme en betegnelse for politiske ideologier, der stipulerer, at historiens gang er forudbestemt. Denne antagelse forekommer især indenfor [[marxisme|marxistisk teori]], hvor der gennem tiden er foregået et internt opgør om "den rette lære". Determinister hævder, at [[Karl Marx]]'s begreb [[proletariatets diktatur]] betegner en samfundsudvikling, som er uundgåelig, mens den anden fløj indenfor marxismen hævder, at [[klassekamp]]en er en dynamisk relation mellem [[kapitalist]]er og [[arbejder]]e, hvis udfald ikke er forud bestemt.<ref>Korsch, Karl (1974): Karl Marx – revolutionær videnskab, oversat af Steen Scheuer, Paludan, Kbh.</ref>
=== Biologisk determinisme ===
Linje 32:
'''Antitesis:''' Synspunktet at evolutionen er styret af et sæt regler, der fra enhver særlig begyndelsestilstand vil generere en og kun en sekvens af fremtidige tilstande. Hvorved der så ikke findes nogen fri vilje.
'''Bevis:''' Hvis der fandtes en transcendental frihed, der var den første årsag til alle efterfølgende årsager og virkninger, da ville det være en spontan begyndelse af en række, hvilket synes ganske uforklarligt og ulogisk. Men enhver påbegyndelse af en handling forudsætter dog en tilstand, der rummer en årsag, som endnu ikke er blevet til handling. Ideen om den transcendentale frihed er med andre ord i modstrid med årsagsloven, som var den lov der brugtes til at bevise den i begyndelsen, da en dynamisk påbegyndelse af en handling forudsætter en tilstand, der ikke har nogen kausal sammenhæng med en forudgående tilstand. Når vi skal søge sammenhæng i verden, er der således ikke andet end naturens love.
Selve spørgsmålet om determinismen i forhold til den frie vilje er altså af [[antinomi]]sk karakter, hvor den ene holdning virker lige så gyldig som den modsatte. Dette beskæftigede især filosoffen [[Immanuel Kant]].
|