Kommuner i Finland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret + kosmetisk
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Finland administrative divisions.svg|right|thumb|[[Finlands landskaber]] (kraftige gærnser) og kommuner (tyndere) år 2021.]]
'''Finland''' er inddelt i 309 '''Kommuner''' ({{Lang-fi|kunta}}; {{Lang-sv|kommun}}) og repræsenterer det lokale administrationsniveau i [[Finland]], og fungerer som de grundlæggende, selvstyrende administrative enheder i landet. Hele landet er indarbejdet i kommuner og lovmæssigt er alle kommuner lige, selvom visse kommuner kaldes byer ( {{Lang-fi|kaupunki}}). Kommuner har ret til at opkræve en flad procentuel [[indkomstskat]], som er mellem 16 og 22 procent, og står for to tredjedele af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Kommunerne kontrollerer mange offentlige ydelse, såsom skoler, sundhedspleje og vandforsyning og lokale gader. De opretholder ikke motorveje, laver love eller holder politistyrker, som er centralregeringens ansvar.
* '''[[Finlands kommuner|Liste med kommuner i Finland ]] '''
== Styre ==
Kommunerne styres af et valgt råd ({{Lang|fi|kunnanvaltuusto}}, {{Lang|sv|kommunfullmäktige}}), som er juridisk autonom og kun er ansvarlig over for vælgerne. Rådets størrelse er proportional med befolkningen, - yderpunkterne er 9 i [[Sottunga]] og 85 i [[Helsinki]]. En underafdeling af rådet, den kommunale direktion (''kunnanhallitus''), styrer kommunerådet og overvåger gennemførelsen af rådets beslutninger. Dens beslutninger skal godkendes af rådet. I modsætning til nationale kabinetter er dens sammensætning afledt af sammensætningen af rådet, ikke af regeringens sammensætning. Derudover forberedes individuelle beslutninger i specialiserede kommunale bestyrelser (''lautakunta'') til et rådsmøde, som f.eks. Omfatter zoneinddeling, socialhjælp og uddannelsesråd. Råd, direktion og kommunalbestyrelsesmedlemskaber er stillinger man er valgt til, ikke fuldtidsjob. Aflønningen afhænger af kommunen og stillingen, men er generelt nominel eller beskeden: et almindeligt rådsmedlem får i gennemsnit 70 euro udbetalt pr. møde (2017).<ref>https://www.is.fi/kuntavaalit2017/art-2000005162824.html</ref>
 
Kommunale ledere ({{Lang|fi|kaupunginjohtaja}}, {{Lang|sv|stadsdirektör}} for byer, {{Lang|fi|kunnanjohtaja}}, {{Lang|sv|kommunsdirektör}} for andre kommuner) er embedsmænd navngivet af rådet. {{Lang|fi|ylipormestari}} i Helsinki kaldes {{Lang|fi|ylipormestari}} / {{Lang|sv|överborgmästare}} "Lord Mayor" af historiske grunde. Der var tidligere ikke borgmestre i Finland, men efter en lovændring var [[Tampere|Tampere den]] første by, der valgte en borgmester ({{Lang|fi|pormestari}} / {{Lang|sv|borgmästare}}) i 2007. Borgmesteren er i øjeblikket ikke valgt direkte, men af kommunalbestyrelsen. Borgmesteren fungerer som kommunal leder og som talsmand for kommunalbestyrelsen.
 
Selvom kommunerne ikke har politi- eller lovgivningsmæssige beføjelser, kan der fastsættes lokale bekendtgørelser vedrørende trafik, og kommunale parkeringsinspektører kan give parkeringsbøder. Kommunerne er [[Juridisk person|juridiske personer]] og kan møde i en administrativ domstol. Ligeledes er staten Finland en separat juridisk person.
Linje 31:
*** Underholdssikkerhed
*** Børnebeskyttelse
* Uddannelse og kultur
** Peruskoulu (grundskole, klasse 1-9)
** Lukio (gymnasier)
Linje 57:
** Ved manglende betaling af transport
 
Selvom kommunerne er ansvarlige for deres egen økonomi, er der meget meget specifik lovgivning og regulering, der kræver, at tjenesterne lever op til en fastsat standard.
 
Kommuner kan levere nogle af disse tjenester gennem virksomheder, som de ejer, eller fra private virksomheder, som de regulerer.
[[Fil:Languages_of_Finnish_municipalities_(2016).svg|thumb|348x348px|Finlands kommuner efter sprog (2016 – nu):<br /><br />'''Beige''' : ensproget [[Finsk (sprog)|finsk]]<br />'''Mørkeblå''' : kun [[Svensk (sprog)|svensk]]<br />'''Turkis''' : tosproget, majoritetssprog finsk, mindretalssproget svensk<br />'''Lyseblå''' : tosproget, majoritetssprog svensk, minoritetssprog finsk<br />'''Bordeaux''': flersproget finsk og et til tre [[samiske sprog]] som mindretalssprog]]
I 202 var der 310 kommuner i Finland,hvoraf 107 er byer (''kaupunki''). Seksten kommuner er ensproget svensk (alle i [[Åland]]), 33 er tosprogede: 15 med svensk som hoveddsprog (alle på nær fire i Österbotten) og 18 med finsk som hovedsprog (alle på nær fire i landskabet ''Uusimaa''). Fire kommuner i det nordlige Lapland (Utsjoki, Inari, Sodankylä and Enontekiö) har et eller alle tre samiske sprog der tales i Finland som officielt sprog.
 
Finske kommuner kan vælge at blive kaldt enten ''kaupunki'' (by) eller ''kunta'' (lille by eller landkommune). Selvom det [[Finsk miljøinstitut|finske miljøinstitut]] klassificerer byområder med over 15.000 indbyggere som ''kaupunki'',<ref>{{Cite web|title=Alueluokkien kuvaukset|url=http://www.ymparisto.fi/fi-FI/Elinymparisto_ja_kaavoitus/Yhdyskuntarakenne/Tietoa_yhdyskuntarakenteesta/Kaupunkimaaseutu_luokitus/Alueluokkien_kuvaukset|website=Ymparisto.fi|publisher=Finnish Environment Institute SYKE|access-date=9. Augustaugust 2018|language=fi}}</ref> kan kommuner navngive sig ''kaupunki'' med færre indbyggere. Der er 43.669 indbyggere i [[Nurmijärvi]], den største ''kunta'' i Finland, og 1.278 indbyggere i Kaskinen, den mindste ''kaupunki'', så kunta – kaupunki-kategoriseringen vedrører hovedsageligt kommunens navn.
 
Kommunernes områder varierer, da befolkningen er det primære kriterium for dannelse af en kommune. De arealmæssigt største kommuner findes i Lappland, hvoraf den største er Inari på 17.333,65 km<sup>2</sup> (svarende til 130 * 130 km<sup>2</sup>). De mindste kommuner er meget små byer. Kaskinen er en uafhængig by med et areal på kun 10,49 km<sup>2</sup>. [[Kauniainen]], der oprindeligt var et selskab i [[Espoo]], er kun 6 km<sup>2</sup>.[5]
 
== Hovedstadsregionen ==
Hovedstadsområdet eller [[Hovedstadsregionen (Finland)|Stor-Helsinki]] har ingen specielle ordninger. Området består af fire helt uafhængige byer, der danner en sammenhængende [[Konurbation|byområde]]. Det store Helsinki er vokset relativt hurtigt i befolkning og område: de nærliggende kommuner, der kun blev betragtet som landdistrikter for 50 år siden, er blevet [[Forstad|forstæder]], og væksten forventes at fortsætte. En statspålagt fusion af Helsinki og en del af [[Sipoo]], en landligt, 40% svensktalende kommune, der støder op til Stor-Helsinki, blev for nylig godkendt af regeringen i modstrid med udtalelsen fra Sipoo kommunalbestyrelse. Dette område bliver udbygget til en ny (finsktalende) forstad med flere gange indbyggere end der er i Sipoo.
 
== Kilder og henvisninger ==
{{Reflist}}
* {{Commonscat|Municipalities in Finland}}
{{Finlands landskaber}}
 
[[Kategori:Finlands subnationale enheder]]
[[Kategori:Kommuner i Finland| ]]
[[Kategori:Finlands subnationale enheder]]