Versionen fra 10. jan. 2022, 16:56 redigér 188.179.123.130 (diskussion) forenklet Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2022, 17:19 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.214 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Ingen kilder\|dato= maj 2018}} [[Fil:romanian hay.jpg\|thumb\|right]] H'''øHø''' er urteagtige planter, der er høstet og tørret. Når planterne - især græsset - er slået i rette tid og tørret grundigt før lagring, er det et glimrende vinter[[foder]] for [[kreatur]]er. Dyrenes ædelyst bliver større, når andelen af bredbladede urter øges. Hvis græsset er tærsket, er restproduktet ''frøgræshalm:'' hø uden frø. Det var opfindelsen af [[le]]en, der satte gang i enghø som foder[[afgrøde]]. Før den tid havde man brugt løvhø, altså afskårne grene med fastsiddende, grønne blade. Det var – og er stadig – et udmærket foder, som dyrene gerne æder, men det var besværligt at høste, og det fyldte meget under opbevaringen. På [[Öland]] og [[Gotland]] kan man stadig se [[løveng]]~~<nowiki/>~~e, der opstår, når løvhøet er høstet. Græsset eller de urteagtige planter skal helst slås kort før [[Sankthans\|Sankt Hans]], dvs. lige før græssernes blomster "skrider" (springer ud). Netop på det tidspunkt er indholdet af [[mineral]]er, [[vitamin]]er og [[kulhydrat]]er højest. Hurtigst muligt skal høet ned under 15% vandindhold for at hindre [[mug (svamp)\|mugdannelse, og]] høet tabe [[foderværdi]], hvis det bliver vasket igennem af [[regn]]. Det er grunden til, at man satte det op i vandafvisende stakke.

Hø: Forskelle mellem versioner