I dag refererer "politisk økonomi" normalt til tværvidenskabelige studier, der trækker på økonomi, [[sociologi]] og statskundskab for at forklare, hvordan institutioner, det politiske miljø og økonomiske systemer - [[kapitalistisk]]e, [[socialistisk]]e og [[blandingsøkonomi]]er - påvirker hinanden.<ref>[{{Cite web |url=http://www.oup.com/us/catalog/general/subject/?view=usa&view=usa&ci=9780199548477&cp=24297 |title=Weingast, Barry R., og Donald Wittman, red., 2008: ''The Oxford Handbook of Political Economy''. Oxford UP.] |access-date= 7. juni 2014 |archive-date=25. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130125191416/http://www.oup.com/us/catalog/general/subject/?view=usa |url-status=dead }}</ref> Den videnskabelige [[JEL-klassificering]] associerer politisk økonomi med tre delområder: regeringers rolle og/eller magtforhold i ressourceallokeringen for forskellige typer af økonomiske systemer (''JEL:P''), international politisk økonomi, der undersøger de økonomiske konsekvenser af internationale forhold (''JEL:F5''), og økonomiske modeller for politiske processer (''JEL:D72''). Det sidste område, som i høj grad har udspring fra [[public choice]]-teorien fra 1960'erne, ser vælgere, [[politiker]]e og [[embedsmænd]] som [[aktør]]er, der optræder rationelt ud fra bestemte, f.eks. egennytte-maksimerende, kriteriefunktioner.
