Helloween: Forskelle mellem versioner

<br /><br />Bandets første single blev udgivet i 1984 med navnet "Judas", hvorefter deres første cd, "Helloween", hurtgigt kom på banen bagefter.

<br /><br />Ikke længere end et år senere, udkom cd nummer 2, der blev kaldt "Walls of Jericho", hvilket solgte mere end 5 gange så meget som den første. "Walls of Jericho" blev en af de mest solgte metal cd'er i Tysklands historie.

<br /><br />Kort efter udgivelsen af "Walls of Jericho", kom et nyt medlem til bandet. Hans navn var Michael Kiske, og skulle synge for i bandet. Selvom Michael Weikath var blevet erstattet som forsanger, blev han dog i bandet.

<br /><br />Et halvt år efter Kiskes ankomst, udgav de deres tredje cd, "Keeper of the Sven Keys - Part I", som solgte endnu mere en den foregående. Denne cd gjorde det tyske band kendt i udlandet.

<br /><br />I 1987, kom fortsættelsen af den foregående cd. "Keeper of the Seven Keys - Part II" Denne gav deres første hit udenfor Europa, nemlig "I want out", der kom på top 10 på 3 amerikanske heavy-top 10'er.

<br /><br />I fire år, skete der næsten intet, hvad angik indspilning af cd'er. De udgav en enkelt live-cd, men måtte vente helt til efteråret, 1991, på at udgive et nyt studiealbum. Det nye album, "Pink bubbles go ape", solgte ikke for godt i forhold til "Keeper"-serien Men 1991 var også året, hvor Kai Hansen måtte sige op fra bandet på grund af et mindre biluheld, der forårsagede en håndledsskade. Den nye guitarist, Roland Grapow, blev glædeligt modtaget af fans, der købte den nye cd.

<br /><br />I 1993, blev cd'en "Chameleon" udgivet, og solgte ca. det samme som "Keeper of the Seven Keys - Part I". Efter indspilningen af denne, blev trommeslageren, Ingo Schwichtenberg, skitzofren og smidt ud af bandet. Ingo havde i forvejen problemer med sit alkohol- og stofmisbrug, og det gjorde det bestemt ikke bedre.

<br /><br />I 1994, kom den nye trommeslager, Uli Küsch optaget i bandet som erstatning for Ingo. Michael Kiske forlod også bandet i dette år, og blev erstattet af Andi Deris, som stadig sidder på posten som forsanger.

<br /><br />Året efter, begik Ingo Schwichtenberg selvmord på grund af de problemer, han gik og døjede med. Derfor, udgav bandet i 1996 cd'en "The Time of the Oath" til minde om Ingo.

<br /><br />I 1998, udgav bandet cd'en "Better than Raw", som blev deres mest solgte nogensinde.

<br /><br />I 2002, udgav de deres store opsamlingsboks, der havde 2 cd'er. Denne blev ikke solgt så meget, da den var for dyr i forhold til bandets popularitet.

<br /><br />Året efter, udkom "Rabbit don't come Easy", der heller ikke blev solgt så godt. Mange fans ville mene, at de var blevet for poppede, og synes derfor ikke om denne nye cd. Mange andre, der ikke havde hørt om bandet før, købte dog cd'en, fordi, de havde hørt nogle hits i radioen. Her havde de også måtte blive nød til at skifte trommeslager igen. Uli Küsch blev skiftet ud med Mark Cross, der blev alvorligt syg efter kun at have indspillet 2 sange på cd'en. Derfor, måtte bandet låne trommeslageren, Mickey Dee fra Motörhead til at indspille resten af numrene. Til koncerter og lignende, fik de trommeslageren, Stefan Schwarzmann, der desværre måtte skiftes ud i 2005, hvor de afsluttede "Keeper"-serien med "Keeper of the Seven Keys - The Legacy". Den nye trommeslagfer, var Dani Löble, der var et godt fund for bandet. Men trommeslageren, var ikke den eneste, der blev skiftet ud; guitaristen, Roland Grapow, blev skiftet ud med den unge Sascha Gerstner.