Sporvejshistorisk Selskab: Forskelle mellem versioner

1.656 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
Oprettede eller redigerede 10 arkivlinks ud af 19 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
(Rettet og opdateret)
(Oprettede eller redigerede 10 arkivlinks ud af 19 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6)
Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum blev markeret ved en reception på [[Frederiksberg Hovedbibliotek]] 8. februar 2005. Der var ca. 200 deltagere, mest medlemmer. Et planlagt medlemsmøde om jubilæet om aftenen måtte dog udskydes på grund af [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalg]] den dag. Til gengæld kunne det noteres, at der stadig var 39 medlemmer af foreningen, der havde været med siden 1965.<ref>''Vinter på Sporvejsmuseet og jubilæum i Sporvejshistorisk Selskab'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2005, s. 53-54.</ref> 50 års jubilæet blev markeret med en ny udstilling på Københavns Rådhus fra 11. til 21. februar 2015 med 5-6.000 besøgende. På den første dag var der desuden reception for ca. 300 indbudte med taler af Københavns kultur- og fritidsborgmester [[Carl Christian Ebbesen]] og Sporvejshistorisk Selskabs formand Mikael Lund. Udstillingen bestod denne gang af 201 plancher foruden montrer. Museumsvognene blev dog udenfor denne gang. Hestesporvognen KSS 51 og bussen KS 41 var således opstillet som blikfang de første par dage, mens bussen KS 772 fungerede som mobil salgsbod i hele udstillingsperioden.<ref>''SHS fyldte 50 år'' af Finn Erik Larsen. BYtrafik 2/2015, s. 76-79.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning'' 38. driftsår, 2015 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 10-12, 43.</ref>
 
På Sporvejsmuseet havde man længe haft ønsker om udvidelser for at løse op for pladsmangel. Det blev dog først muligt, da man i 2014 kunne købe 5,65 [[hektar]] omkring det eksisterende museumsområde.<ref name="rammer">{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf|date=20190729144221 |title=Sporvejsmuseet får nye rammer |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144221/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf |url-status=dead }}</ref> I løbet af de efterfølgende tre-fire år blev der så opført fem nye bygninger, blandt andet en udstillingshal til busser og en stor depotremise.<ref name="Christensen 26">Christensen og Hørsted, s. 26-31.</ref> Da udvidelserne gik i gang forventedes de at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 40. driftsår, 2017 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. S. 5.</ref><ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf|date=20190729144220 |title=Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling – tirsdag 8. november |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144220/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf|date=20190729144219 |title=Referat af den ekstraordinære generalforsamling i Sporvejshistorisk Selskab den 8. november 2016 |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144219/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf |url-status=dead }}</ref> Ligesom ved opførelsen af Valby Gamle Remise oprettede Sporvejshistorisk Selskab desudenet anpartsselskab, SHS Ejendomme ApS, for at afløfte byggemomsen på depotremisen Remise 3 og arkiv- og depotbygningen Magasinet.<ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf|date=20190729144223 |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 18. maj 2015 |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144223/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf |url-status=dead }}</ref><ref name="Resultat 2017">''Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2018.</ref>
 
== Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ==
[[Fil:HHA 3657+4384 at Eilers Eg 01.jpg|thumb|Hamburg-vogntog ankommer til Eilers Eg.]]
[[Fil:HT 1501, BBC 43 and Arriva 1425 on Sporvejsmuseet.JPG|thumb|Tre af Sporvejsmuseets mange busser.]]
Pr. 2021 råder Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm over to sporvognsstrækninger.<ref name="Brochure">{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/museet/br2019.pdf|date=20190514153358 |title=Brochure for Sporvejsmuseet 2019 |dfaccess-date=yes 2. august 2019 |archive-date=14. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190514153358/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/museet/br2019.pdf |url-status=dead }}</ref> Den ene er 300 m lang og forbinder indgangen ved museets parkeringsplads med selve museumsområdet.<ref name="Museumskatalog 4. udgave">''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 4. udgave, af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 2-3. ISBN 87-87589-71-0</ref> Den har [[sporvidde]]n 1000 mm ([[meterspor]]) og betjenes af sporvogne fra Aarhus, [[Flensborg]] og [[Basel]].<ref name="Carstensen 66">Oversigtskort over Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm tegnet af Erling Nederland i 2000, gengivet i Carstensen m.fl., s. 66-67 og Christensen og Krog (2008), s. 24-25.</ref><ref name="Krog 14">Krog (2021), s. 14-15.</ref> Den anden strækning er ca. 1,5 km lang og forbinder museumsområdet med en endestation ved Eilers Eg i Højbjerg Skov.<ref name="Carstensen 66" /> Den betjenes af sporvogne fra København, Odense og flere udenlandske byer.<ref name="Krog 14" /> Ved Eilers Eg er der desuden en picnicplads med en cafévogn.<ref name="Brochure" /> Sporvejsmuseet driver derudover to busruter, der er i drift visse dage. Den ene er en rundtur i museets omegn omkring Valsølille Sø. Den anden forbinder museet med [[Borup Station]] og gør det muligt for besøgende, der ikke er i bil, at besøge museet. På udvalgte dage er der derudover kørsel med en [[hesteomnibus]] og en hestesporvogn.<ref name="Brochure" />
 
På museumsområdet er der flere forskellige udstillingsbygninger, remiser, depoter og andre bygninger. I Remise 1 er der værksted, medarbejderfaciliteter, kiosk, toiletter og en mindre udstilling. I bindingsværksbygningen Valby Gamle Remise er der udstilling af og om sporvogne. Den store Remise 3 fungerer som depot for sporvogne og busser men har desuden en side med butikskulisser fra 1940 til 1970. I Bushallen er der udstilling af og om busser samt toiletter og enkelte butikskulisser. I Magasinet er der arkiv og reservedele. Remise 4 huser metersporede sporvogne og busser. Dertil kommer så et par garager og en [[transformerstation]]. På forpladsen er der endvidere en [[telefonkiosk]] fra [[Frederiksberg]].<ref name="Oversigt">[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=museet Kort over Sporvejsmuseet], udført af Niels Bruus, 2017. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 24. maj 2019.</ref> Derudover er der opsat en del gammelt [[gadeinventar]] rundt om på museumsområdet. Ved nogle af stoppestederne ude langs normalsporsstrækningen er der desuden opsat gamle læskure og ventesalsbygninger.<ref>Christensen og Hørsted, s. 60-61.</ref> Endelig er der et eksternt depot i [[Sigersted]].<ref>Krog (2020), 26.</ref>
Tilbage i 1972 udgaves forsøgsvist en kalender med sporvognsmotiver, ''Sporvognskalenderen 1973''. Den blev en succes, og tilsvarende kalendere er blevet udgivet hvert år lige siden.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55.</ref> De første var i sort/hvid, men efterhånden blev forsiden og senere også en stigende del af kalenderbladene i farver.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20.</ref> Efter åbningen af Sporvejsmuseet 1978 blev der udgivet et museumskatalog i 1979. Det er efterfølgende blevet fulgt af flere nyere udgaver. Dertil kom udgivelser af postkort, nøgleringe, klip-ud-sporvogne, t-shirts og andre souvenirs.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55, 57, 103.</ref><ref name="Christensen 2005 22">Christensen og Søegaard (2005), s. 22, 47.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 25, 47</ref>
 
Det viste sig imidlertid, at der var et behov for udgivelser, der var billigere end de traditionelle linjebøger, i museets kiosk. Fra 1979 begyndte man derfor at udgive en serie hæfter om de enkelte københavnske sporvognslinjer bestående af en kort historisk indledning og en række nyere billeder, der fulgte den givne linje gennem byen. Der begyndtes med linje 10, og derefter fulgte de øvrige linjer i blandet orden, indtil der blev rundet af med linje 7 i 2014. Kun den i 1931 nedlagte linje 17 måtte man undlade, da der var for få billeder fra andet end linjens endestationer. Til gengæld blev der udgivet et billedhæfte med Århus Sporveje i 1984.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55-56, 102.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 46.</ref><ref name="Christensen 24">Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 47</ref> Derudover er enkelte af hæfterne om de københavnske linjer udgivet i to udgaver.<ref name="Referat 2018">{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdf|date=20190729144222 |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 22. maj 2018 |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144222/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>''Nyheder fra Salgsafdelingen'', BYtrafik 2/2021, s. 39.</ref>
 
Fra 1982 blev der udgivet et par hæfter og derefter en række bøger om forskellige busselskaber fra primært Københavns omegn. Til at begynde med blev der udgivet et hæfte om Hjortekær Trafik i 1982 og et om Strandvejsbussen i 1986. [[Hovedstadsområdets Trafikselskab]]s (HT) 10 års jubilæum i 1984 blev markeret med ''10 år med HT-busser'' med en omfangsrig oversigt over selskabets vognpark i de ti år.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 56, 103.</ref> Fra 1990 fulgte så den egentlige serie om bøger med udgivelser om Birkerød Bus Compagni (1990 og 1995), De blaa Omnibusser (1991), Hvidovre Rutebiler (1991), Ballerup Bybusser (1992), De blaa Rutebiler (1994), Forenede Rutebiler (1955), Therkildsens Ruter (1995), Herlev-Ruterne (1995), Sølvbusserne (1995), De hvide busser (1997) og en ny om Stephansens Rutebiler (1998). Der sluttedes af med en bog om [[Amagerbanen]]s busruter i 2001. Dertil kom så andre bøger om busser som ''Busdivisionen 1984-2005'', der var en opfølger til ''10 år med HT-busser'', i 2006. Jensens Turisttrafik i Sporvejsmuseets [[Ringsted Kommune|hjemkommune Ringsted]] fik en bog i 1999, og det samme fik bustrafikken i [[Helsingør]] i 2003. Dertil kom så bøger om de københavnske buslinjer 22 (1998) og 21 (2004).<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20-21, 46-47.</ref>
Den primære bogserie gik i stå i en årrække efter udgivelsen af bogen om linje 1 i 1988. I 2000 kunne man dog udgive andet bind om NESA, 23 år efter udgivelsen af det første bind. I 2002 udgaves ''Odense Omnibus - 1923-1952'' i anledning af 50-året for selskabets ophør. I 2004 udgaves ''Scandias hestesporvogne 1870-1893''. Fra 2000 til 2006 blev der desuden udgivet fire bøger med sporvognstegninger og erindringer af John Lundgren. Serien af linjebøger blev genoptaget med linje 19 i 2005 og derefter fulgte linje 17 i 2008 og linje 18 i 2009.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 45-46.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 46-47</ref> En bog om linje 13 fulgte med en del forsinkelse i 2018.<ref name="General" /> I 2021 kom en bog om linje 12, der i modsætning til de andre ikke var en sporvognslinje men en hesteomnibuslinje og senere en trolleybuslinje.<ref>''Linie 12-bog er klar'', BYtrafik 6/2021, s. 42.</ref>
 
Af yderligere blandede udgivelser kom der et hæfte ved Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum i 2005 med hovedvægt på årene 1990-2005 og et tilsvarende hæfte ved 50 års jubilæet i 2015 med årene 2005-2015. I 2005 udgaves desuden ''En sporvognsmands erindringer - fra Københavns Sporveje''. I 2008 udgaves et hæfte med historiske og aktuelle billeder af den nedlagte [[Sjællandske Midtbane]], på hvis tracé Sporvejsmuseet er anlagt. Den hidtil største bog blev udgivet i 2014 i form af ''Københavns Sporvejes busser 1919-74'' på 296 sider i liggende A4-format.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24-25, 47</ref> I 2018 blev der udgivet bogen ''Gamle sporvogne'' om to sporvogne, der var blevet restaureret på Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref name="General" /> I 2019 kom der yderligere to erindringsbøger i form af ''Mit liv med sporvogne'' og ''Fra S-tog til sporvogn''.<ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201918.htm|date=20200203150313 |title=Ny erindringsbog: Et liv med sporvogne |dfaccess-date=yes 3. februar 2020 |archive-date= 3. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200203150313/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201918.htm |url-status=dead }}</ref><ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201919.htm|date=20200203150311 |title=En dokumentarist fortæller om S-tog og sporvogne |dfaccess-date=yes 3. februar 2020 |archive-date= 3. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200203150311/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201919.htm |url-status=dead }}</ref> I 2021 fulgte endnu en erindringbog, ''Så vidt jeg husker'' af [[Per Vadmand]].<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser_alle&ti=1632168644 ''Så vidt en usædvanlig sporvognsnørd husker''], Sporvejsmuseet.dk, 20. september 2021.</ref>
 
Af fremtidige udgivelser arbejdes der pr. 2021 blandt andet på bøger om linje 20, københavnske remiser og og en femte med sporvognstegninger af John Lundgren.<ref name="General 2021" />
Da etableringen af Sporvejsmuseet begyndte, blev der foretaget en tur dertil 3. september 1972. Desuden besøgtes et par steder, hvor foreningen havde vogne opmagasineret.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 36.</ref> Efterfølgende blev der så med enkelte undtagelser arrangeret årlige ture til museet. Fra 1981 er det sket i forbindelse med arrangementet Medlemmernes dag, der indførtes det år. De øvrige indenrigs udflugter blev til gengæld noget spredte. I 1978 blev der afholdt afskedstur med 1. generations S-togene og i 1986 tur med de nye [[S-tog (3. generation)|3. generations S-tog]]. Ved foreningens 15 års jubilæum i 1980 besøgtes HT's garageanlæg i [[Køge]], mens man ved 20 års jubilæet i 1985 tog til [[Malmö]]. I begge tilfælde blev det desuden til gensyn med ''Ved Kongelunden''<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 42.</ref><ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 84-88.</ref>
 
I 1991 afholdtes en tur på [[Østbanen]]. I 1992 besøgtes [[Danmarks Jernbanemuseum]] og [[Odense Bytrafik]]s museum og senere på året Ballerup Bybusser i anledning af deres 25 års jubilæum. I 1996 var der udflugt med [[Nærumbanen]]s nye [[regiosprinter]]. I 1999 gjaldt det anlægsarbejderne til [[Københavns Metro]]. I 2003 blev det så til tre udflugter. I [[Holbæk]] besøgtes [[Vestsjællands Lokalbaner]]s værksted, i København [[HT Museum]] umiddelbart før det lukkede og i Odense slutteligt Odense Bytrafik og dets museum.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12-18.</ref> I 2005 kørtes rundt i København med to af Sporvejsmuseets busser, der blev skiltet med forskellige linjer og destinationer undervejs.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 13.</ref> I 2016 var der udflugter til anlæggelsen af [[Aarhus Letbane]] og til Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf|date=20190729144223 |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 23. maj 2017 |dfaccess-date=yes29. juli 2019 |archive-date=29. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190729144223/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf |url-status=dead }}</ref>
 
== Rejser ==
I 1971 begyndte en tradition med mindst en tur til udlandet om året. Det var blevet gjort muligt af vognmand Jørgen Andersen fra Ballerup Bybusser, der tilbød at stille busser til rådighed og til priser, der gjorde at deltagerprisen kunne holdes på et niveau, hvor alle kunne være med. Den første rejse på den måde gik til [[Oslo]] 6.-9. maj 1971, hvor man fik lejlighed til at køre med forskelligt museumsmateriel.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 34.</ref> Hjælpen fra Jørgen Andersen kom især til gavn efter 1973, hvor den ikke længere var sporvejsbyer i Danmark eller umiddelbar nærhed. Til gengæld blev det muligt at komme til steder som [[Helsinki]], [[Amsterdam]], [[Østberlin]] og [[Ruhr-distriktet]].<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 38, 42.</ref> En længere rejse til [[Cairo]] og [[Alexandria]] i 1977 skete dog med fly. Baggrunden for rejsen var, at de københavnske ledvogne var blevet eksporteret til Alexandria ved sporvejsdriftens ophør i 1969-1972, og det havde derfor længe været et ønske at gense dem i deres nye omgivelser.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 38-40.</ref>
 
I 1982 og 1984-1985 blev der ikke afholdt nogle rejser. Hotelpriserne steg forholdsvis meget i de år, og medlemmerne havde efterhånden lært at rejse selv. En gruppe medlemmer arbejdede dog på at genoptage rejserne, idet der samtidig blev arbejdet på at minimere priserne. Til at begynde med afholdtes således en tur til Østberlin i 1986, og i de efterfølgende år blev der så også afholdt årlige udlandsrejser, blandt andet til [[Haag]] og [[Hannover]].<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 42-44.</ref> Sporvejshistorisk Selskabs 25 års jubilæum blev markeret med en sviptur med færgen [[København-Oslo]] med jubilæumsmiddag ombord og program arrangeret af [[Lokaltrafikkhistorisk forening]] i Oslo.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12.</ref> Det blev gentaget ved 40 års jubilæet i 2005 og ved 50 års jubilæet i 2015.<ref name="Christensen 2015 12">Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 12.</ref><ref>{{WaybackCite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2016ref.pdf|date=20190730220050 |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 30. maj 2016 |dfaccess-date=yes30. juli 2019 |archive-date=30. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190730220050/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2016ref.pdf |url-status=dead }}</ref>
 
Efter [[den tyske genforening]] i 1990 blev der arrangeret en række rejser til byer i det tidligere [[DDR]] i 1991-1992, hvor sporvejsdriften måtte forventes at ophøre eller blive ændret mærkbart. Flere af rejserne foregik fortsat med Ballerup Bybusser indtil 1993.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12-14.</ref> På det tidspunkt havde prisudviklingen givet flere muligheder, så de efterfølgende rejser kom til at finde sted med fly, tog eller bus alt afhængigt af forholdene.<ref name="Christensen 2015 12" /><ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 14.</ref> Desuden kom man fra 1996 efterhånden op på to årlige udlandsrejser. Blandt andet besøgtes [[Basel]], [[Prag]], [[München]] og [[Wrocław]]. Til de typiske indslag på rejserne hørte dengang som nu remisebesøg og kørsel med museumsvogne. I 2002 fik man desuden lejlighed til et gensyn med Cairo og Alexandria.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 14-17.</ref>
96.374

redigeringer