Wikipedia

Metafysik: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
"Hvordan de ting der er, de er" lyder ikke som en sætning, så jeg har ændret det til hvad man rent faktisk ville sige.
No edit summary
Tags: Hoar Flertydige links
Linje 1:
{{Ingen kilder|dato=marts 2018}}
[[File:Meta-moerbeke jpeg031-part.jpg|thumb|Indledningen til den 7. bog i [[Aristoteles]]' ''Metafysik''. Manuskript fra 1300-tallet]]▼
'''Metafysikken''' er en central del af den [[teoretisk filosofi|teoretiske filosofi]], og har været diskuteret siden de tidligste [[Oldtidens græske filosofi|græske]] filosoffer. I [[Filosofi i middelalderen|middelalderen]] blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som disciplinen ofte blev benævnt. Behandlingen af emneområdet strækker sig tilbage til de tidligste filosoffer.
 
[[File:FlammarionWoodcut.jpg|thumb|300px|''Was sind die letzten Ursachen und Prinzipien der Welt?'' – Holzschnitt aus [[Camille Flammarion]]s ''L’Atmosphère'' (1888) ([[Flammarions Holzstich]])]]
Metafysikken har to hovedspørgsmål:
 
'''Metafysik''' er en central del af den [[Teoretisk filosofi|teoretiske filosofi]]. Den kan beskrives som ''læren om de første [[princip]]per'', dvs. læren om de grundlæggende årsager og love i tilværelsen.<ref>Politikens filosofihåndbog, s. 12-13</ref> Et første princip kan f. eks. være [[Gud]] (i [[kristendom]]men), det Godes ide (hos [[Platon]]) eller [[substans]]en (hos [[Aristoteles]]).
* Hvad der er
 
* Hvordan de ting der er, er
I mere dagligdags sprog bruges begrebet simpelthen om det, der ligger uden for den [[Fysik|fysiske]] verden, dvs. det som mennesket ikke kan erkende med [[sans]]erne – for eksempel [[religion]], [[Mirakel|mirakler]], [[spiritisme]], o.lign.<ref>Politikens store fremmedordbog, s. 502</ref> Tillægsordet ”metafysisk” bliver således synonymt med ”[[transcendent]]”.
 
== Ordets oprindelse ==
▲[[File:Meta-moerbeke jpeg031-part.jpg|thumb|300px|Indledningen til den 7. bog i [[Aristoteles]]' ''Metafysik''. Manuskript fra 1300-tallet]]
Betegnelsen 'metafysik' kan være opstået på to måder. Den første mulighed er, at ordet opstod fordi, at der i en standardkompilering af [[Aristoteles]]' samlede værker fra det [[1. århundrede]] kom bogen med titlen "Metafysikken" (''τὰ μετὰ τὰ φύσικα'') efter bogen "Fysikken". (Aristoteles selv kalder bogen for "førstefilosofien"). Så metafysik kan oprindeligt have betydet 'bogen der kommer efter Fysikken'. Den anden mulighed er, at ''metafysik'' betyder ''studiet af det, der ligger på grænsen af – eller uden for – den verden, [[menneske]]t umiddelbart har tilgang til.'' Fordi ''[[meta]]'' på [[græsk]] også betyder 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Idet ''fysikken'' er studiet af den [[sans]]elige eller [[empiri]]ske del af verden, så er ''metafysikken'' studiet af den del af verden, der ikke er tilgængelig for sanserne eller som er 'udover' sanserne.
Betegnelsen ”metafysik” kan være opstået på to måder. Den første hænger sammen med, at filosoffen [[Andronikos fra Rhodos]] i det [[1. århundrede]] f. Kr. lavede den første samlede udgave af Aristoteles´ bøger. Han delte bøgerne op i to dele: 1) ”Fysikken” og 2) ”Det efter fysikken” (på [[græsk]] ”ta meta ta physika” (''τὰ μετὰ τὰ φύσικα'')). Derved opstod betegnelsen ”metafysik”, som altså egentlig betyder ”det der står efter fysikken på reolen”.
Den anden mulighed er, at ''metafysik'' betyder ''studiet af det, der ligger uden for den verden, som [[menneske]]t umiddelbart kan sanse''. ”[[Meta]]” (μετὰ ) betyder nemlig også ”ud over” eller ”hinsides”. Idet ''fysikken'' er læren om den sanselige eller [[empiri]]ske del af verden, er ''metafysikken'' altså læren om den del af verden, som ikke er tilgængelig for sanserne - som er ”ud over” sanserne. <ref>Heinrich Schmidinger: Metaphysik. Ein Grundkurs, s. 13.</ref>
 
== Klassiske problematikker og emner ==
Metafysik er med andre ord den disciplin, der behandler de grundlæggende spørgsmål i filosofien. Klassiske problematikker og emner er:
 
* [[Ontologi (filosofi)|Ontologi]] – studiet af væren. Hvad er væren og virkelighed? [[Martin Heidegger]] har i nyere tid undersøgt, hvad ''væren'' vil sige. I den største del af filosofihistorien er dette spørgsmål ikke blevet diskuteret meget.
* Verdens oprindelse. Har verden eksisteret for evigt, eller kan den siges at have haft en begyndelse? Og mere fundamentalt: Hvorfor eksisterer der noget, og ikke intet?
* Spørgsmålet om, hvad der er det grundlæggende i verden. Er verden dybest set noget [[Stof (fysik)|materielt]] ([[materialisme], eller er den dybest set noget [[ånd]]eligt ([[idealisme]])? Er der en grund til, at verden er, som den er?
* Sjælens karakter. [[Platon]] anser f.eks. sjælen for at have tre dele. Atomisterne som f.eks. [[Epikur]] anser den for at være en særlig slags atomer.▼
* [[Uendelig]]hed og [[evig]]hed versus [[endelig]]hed og [[timelig]]hed.
* Spørgsmålet om [[Striden om almenbegreberne|begrebernes]] status. FraSiden [[Platon]] opstiller sin idelære, der hævder at begreber (”ideer”) findes, er dette spørgsmål et af de mest diskuterede spørgsmåli filosofien. I middelalderen kendes diskussionen som [[Striden om almenbegreberne|universaliestriden]].
* Spørgsmålet om etik og værdier. Findes der nogle ubetingede værdier, som mennesket skal erkende og indordne sig efter?
* Spørgsmålet om [[viljens frihed]] opstillet af [[Augustin]] overfor [[Determinisme|determinismen]].
* Spørgsmålet om [[Tidviljens frihed]]ens, karakter. Især diskuteretopstillet af [[Augustin]], og denover modernefor [[fænomenologiDeterminisme|determinismen]].
* [[Tid]]ens karakter. Spørgsmålet bliver især diskuteret af [[Augustin]] og den moderne [[fænomenologi]].
* Spørgsmålet om [[gudGud (monoteistisk)|gudGud]]s eksistens (se [[ateismeteisme]], [[teismeateisme]] og [[Agnosticismeagnosticisme]]).
* Det [[psykofysiske problem]] (også kaldet sjæl/legeme-problematikken) bliver vigtigt efter at [[Descartes]] grundlægger den moderne [[dualisme]].▼
▲* Sjælens karakter. [[Platon]] anser f.eks. sjælen for at havevære treimmateriel deleog udødelig. Atomisterne som, f.eks. [[Epikur]], anser den for at være en særlig slags atomer.
▲* Det [[psykofysiske problem]] (også kaldetkaldt sjæl/-legeme-problematikkenproblemet) bliver vigtigt, efter at [[Descartes]] grundlægger den moderne [[dualisme]]. Hvordan vekselvirker sjælen og legemet?
 
== Typer af teorier ==
Der erfindes to hovedtyper af metafysiske teorier:
1) [[Substansmetafysik]], som anser det værende for at bestå af substanser, altså af varige ting.
2) [[Procesmetafysik]], som anser alt for at være en proces, altså en strøm.
 
== MetafysikkritikHistorie ==
Metafysik har været diskuteret siden de tidligste [[Oldtidens græske filosofi|græske filosoffer]]. I [[Filosofi i middelalderen|middelalderen]] bliver metafysikken ofte benævnt ”videnskabernes dronning”. Siden [[Renæssance|renæssancen]] har [[epistemologi]]en dog overtaget metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin.
Siden [[Renæssance|renæssancen]] er den overordnede udvikling at [[epistemologi]]en tager metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin. Fra midten af 1800-tallet fører naturvidenskabens succes til at [[materialisme]] og [[Social positivisme|positivisme]] bliver dominerende. Disse afviser at gå ud over det sanselige og dermed metafysikkens mulighed og anser metafysikken som tom spekulation. [[Auguste Comte]] anser således metafysikken for en førvidenskabelig tankegang. [[Karl Marx]] og [[Friedrich Nietzsche]] afviser også metafysikken.▼
 
▲SidenPåstanden [[Renæssance|renæssancen]]om overhovedet at kunne sige noget om det, der går over grænserne for menneskets sanseerfaring, er dengentagne overordnedegange udviklingblevet atkritiseret, blandt andre af [[epistemologiAristoteles]]en.<ref>Jimmy tagerZander metafysikkensHagen: pladsErkendelse som den vigtigsteog filosofiskeSandhed, disciplins.51</ref> Fra midten af 1800-tallet førerintensiveres naturvidenskabensdenne kritik. Naturvidenskabens succes fører til, at [[materialisme]] og [[Social positivisme|positivisme]] bliver dominerende. Disse retninger afviser muligheden for at gå ud over det sanselige. ogDe afviser dermed metafysikkens mulighed og anser metafysikkenden for at somvære tom spekulation. [[Auguste Comte]] anser således metafysikken for at være en førvidenskabelig tankegang. [[Karl Marx]] og [[Friedrich Nietzsche]] afviser ogsåden metafysikkenogså.
 
På den baggrund bliver tillægsordet ”metafysisk” (særligt inden for [[Logisk positivisme|den logiske positivisme]]) brugt nedsættende i betydningen ”tvivlsomt spekulativ”, ”uvidenskabelig” ”meningsløs”, ”ikke-empirisk tankespind”.<ref>Vor tids filosofi. Videnskab og sprog, s. 120-21</ref> I sidste halvdel af 1900-tallet får metafysikken dog en vis renæssance, blandt andet i kraft af filosoffer som [[Willard Van Orman Quine]], David K. Lewis og David M. Armstrong.
 
== Vigtige metafysiske værker ==
* [[Platon]]: ''[[Phaidon]]'' (347 f. Kr.), ''[[Staten (Platon)|Politeia]]'' (omrca. 370 f. Kr.), og ''[[Symposion]]'' (ca. 380 f. Kr.)
* [[Aristoteles]]: ''[[Metafysik (Aristoteles)|Metafysik]]'' (4. Århundredeårh. f.Kr.)
* [[Plotin]]: ''[[Enneader]]'' (3. årh. Ee. Kr.)
* [[Augustin]]: ''[[Confessiones]]'' (''Bekendelser'')), skrevet i (397-401)
* [[Thomas Aquinas]]: ''[[De ente et essentia]]'' ((ca. 1265–1273)
* [[Francisco Suárez]]: ''[[Disputationes Metaphysicae]]'' (1597)
* [[René Descartes]]: ''[[Meditationes de prima philosophia]]'' (1641)
Line 46 ⟶ 56:
* [[Alfred North Whitehead]]: ''[[Process and Reality]]'' (1929)
* [[Jean-Paul Sartre]]: ''L'Etre et le néant'' (''Væren og intet'') (1943)
 
== Litteratur ==▼
* Christiansen, Lars (2003): ''Metafysikkens historie''. Museum Tusculanums Forlag. ISBN 978-87-7289-874-2.▼
* Heidegger, Martin (1997): ''Hvad er metafysik?''. Det lille forlag. ISBN 978-87-90030-08-7.▼
* [[Søren Harnow Klausen|Klausen, Søren Harnow]] (1998): ''Metafysik – En Grundbog''. Gyldendal. ISBN 978-87-00-26408-3▼
* Jørgensen, Dorte (Red.) (1999): ''Hvad er metafysik – i dag? : 13 bud på et svar''. Århus: Modtryk. ISBN 87-7394-550-1▼
 
== Se også ==
* [[Dualisme]]
* [[Monisme]]
* [[Materialisme]]
* [[Idealisme]]
* [[Platon]]
* [[Aristoteles]]
* [[Ontologi (filosofi)]]
* [[Epistemologi]]
* [[Logisk positivisme]]
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
▲== Litteratur ==
▲* Christiansen, Lars (2003)Christiansen: ''Metafysikkens historie''. Museum Tusculanums Forlag 2003. ISBN 978-87-7289-874-2.
* Jimmy Zander Hagen: ''Erkendelse og Sandhed.'' Gyldendal 2000. ISBN 87-00-45118-5
▲* Heidegger, Martin (1997)Heidegger: ''Hvad er metafysik?''. Det lille forlag 1997. ISBN 978-87-90030-08-7.
▲* [[Søren Harnow Klausen|Klausen, Søren Harnow]] (1998): ''Metafysik – Enen Grundboggrundbog''. Gyldendal 1998. ISBN 978-87-00-26408-3
▲* Jørgensen, Dorte (Redred.) (1999): ''Hvad er metafysik – i dag? : 13 bud på et svar''. Århus: Modtryk 1999. ISBN 87-7394-550-1
* ''Politikens store fremmedordbog''. Politikens Forlag 2003. ISBN 87-567-6336-0
* ''Vor tids filosofi. Videnskab og sprog''. Red. Poul Lübcke. Politikens Forlag 1982. ISBN 87-567-35448
 
== Eksterne henvisninger ==
Line 65 ⟶ 88:
* Sami Pihlström: [http://www.helsinki.fi/teoreettinenfilosofia/henkilosto/Pihlstrom/Pihlstrom_TheReturnofMetaphysics.pdf The Return of Metaphysics?] (PDF; 272&nbsp;kB) Problems with Metaphysics as a Philosophical Discipline
* F. Ballantyne Dialectic logic versus Aristotelian logic [http://www.igs.net/~pballan/logic2.htm ]
* Heinrich Schmidinger: ''Metaphysik. Ein Grundkurs.'' Kohlhammer, Stuttgart 2000. ISBN 3-17-016308-6
 
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Metafysik| ]]
[[Kategori:Teoretisk filosofi]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Metafysik"