Forskel mellem versioner af "Placebo"

'''Placeboeffekten''' kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, de kan de alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er [[blindtest]]s, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige [[Medicin (lægemiddel)|medicin]] eller test-medicinen.

Hróbjartsson og Götzsches forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patientenpatienter tror de er raskraske og derfor undlader at søge rigtigerigtig behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for [[kvaksalveri]]. På den anden hånd, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, sålænge forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.