Nick Drake: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg |
m bot: fjern Skabelon:Dødt link omkring en Cite-skabelon; kosmetiske ændringer |
||
Linje 50:
Hans næste plade ''Bryter Layter'' fra 1970 havde også Joe Boyd som producer, og var præget af et højere ambitionsniveau, rent musikalsk. På albummet er Drake bakket op af musikere fra Fairport Convention, John Cale fra [[The Velvet Underground]], samt Mike Kowalski og Ed Carter, der begge var backingmusikere for [[The Beach Boys]]. Det tog derfor hårdt på Drake, da heller ikke denne plade blev nogen succes. Han flyttede hjem til sine forældre, trak sig gradvis mere tilbage, og kom i behandling for depressioner.
Efter en længere pause udgav han albummet ''Pink Moon'' i 1972, der er en meget spartansk plade med Drake som eneste musiker. Teksterne på denne plade er præget af ensomhed, desperation og angst; temaer, der i et vist omfang også findes på de to første udgivelser, hvor humor og poesi dog også er til stede i betydeligt omgang. ''Pink Moon'' solgte endnu dårligere end de to forrige albums, men fik dog positiv respons fra visse kritikere, bl.a. Stephen Holden fra [[Rolling Stone]].<ref>https://underthemusiccovers.wordpress.com/2014/08/25/nick-drake-pink-moon-1972/</ref> Nick Drake indspillede nogle få sange efter ''Pink Moon,'' bl.a. den dystre ''Black Eyed Dog'', men Drakes depression var blevet så alvorlig, at han til sidst var helt ude af stand til at spille musik.
Om morgenen den 25. november 1974 blev Drake fundet død i sin seng efter at have taget en overdosis af sovepiller. Det er stadig uklart, om der var tale om selvmord eller et uheld. På lægens dødsattest er Drakes død dog angivet som selvmord.
Linje 56:
== Berømmelse efter sin død ==
Først adskillige år efter sin død er Nick Drake blevet en alment kendt og anerkendt sangskriver. Det skyldes ikke mindst, at kolleger som [[John Martyn]], [[Paul Weller]] og [[Richard Thompson]] har omtalt ham som en inspirationskilde. John Martyn og Nick Drake var tætte venner, - Martyns sang "Solid Air", fra albummet af samme navn, er dedikeret til Nick Drake og omhandler hans problemer med svær depression.
Det var især i 1990'erne og i 00'erne, at Nick Drake endelig fik sit gennembrud. Det skete bl.a. ved, at sangen ''Pink Moon'' blev brugt i en amerikansk reklamefilm for [[Volkswagen]] i 1999. Adskillige nutidige kunstnere har fremhævet Drake som en inspirationskilde; bl.a. Robert Smith fra [[The Cure]] og Peter Buck fra [[R.E.M.]] Det skotske rockband [[Mogwai]] har opkaldt en sang efter Drake, og guitaristen i Blur, Graham Coxon har hyldet Drake i en sangtekst: ''"I wish I could bring Nick Drake back to life"''<ref>Graham Coxon: I Wish (fra albummet "The Sky is Too High", 1998)</ref>. Desuden er skuespilleren [[Brad Pitt]] erklæret fan, og har indspillet fortællerstemme til et radioprogram om Drake. ''Pink Moon'' har optrådt på både [[Melody Maker]]<nowiki/>s og [[Rolling Stone]]<nowiki/>s lister over de bedste albums nogensinde.
Linje 64:
Nick Drakes sange er blevet fortolket af utallige kunstnere, i Danmark bl.a. af [[Caroline Henderson]].
== Biografier ==
På engelsk rummer Patrick Humphriess ''Nick Drake – the biography'' den mest udførlige beskrivelse af sangerens liv og værk, om end han desværre ikke har fået lov af familien til at citere Drakes tekster. Det privilegium fik [[Gorm Henrik Rasmussen]] til gengæld i forbindelse med sin kortfattede, men meget personlige bog ''Pink Moon'', der faktisk var den første bogudgivelse om Nick Drake overhovedet. I denne bog findes også en række tekster til sange, der ikke er udgivet med Nick Drake.
Derudover har det danske musikmagasin Geiger haft en længere artikel om Drake.<ref>
== Diskografi ==
| |||