CityCirkel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
m linkændr
Linje 51:
Før linjen kunne indvies, var der prøvekørsler og kontrol af ruten. Elbusserne udmærkede sig ved en god [[acceleration]] og kunne føre [[elektricitet]] tilbage til batterierne, når der bremsedes på den rigtige måde. Desuden var de praktisk taget lydløse, så de kunne komme helt tæt på folk. Ruten var en blanding af gader, hvor der kørte busser i forvejen, og smalle gader, hvor der ikke kørte nogen. Det sidste krævede kontrol af nyanlagte stoppesteder, markering af vinkeområder og trafikale forhindringer. Af hensyn til den nye linje var ensretningen på Krystalgade desuden blevet vendt om.<ref name="På prøve">''Buslinje på prøve'' af Søren Boss. Trafiknyt 5/2009, s. 5.</ref>
 
12. juni 2009 kunne overborgmester [[Ritt Bjerregaard]] så omsider indvie linjen ved et arrangement på [[Højbro Plads]] med deltagelse af HT-Orkestret og en veteranbus fra [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]]. Tilskuerne til den regnvåde indvielse blev desuden budt på kaffe, te og kage i et telt. Linjen blev markedsført som CityCirkel men havde dog det formelle linjenummer 11. Ved indvielsen manglede der endnu en enkelt af de 11 bestilte busser, men linjen krævede imidlertid kun ni busser til selve driften. Busserne var gule med grønne CityCirkel-markeringer og linjeforløb i tagkanten ligesom [[A-bus (København)|A-]] og [[S-bus]]serne. De havde desuden fået påsat den grønne miljøsommerfugl, da de ikke udledte så meget [[CO2]] som diselbusserne. Busserne havde plads til 13 siddende og 9 stående passagerer. Alle busser var opkaldt efter kendte københavnere som for eksempel [[Tove Ditlevsen]], hvis bus blev den første på linjen.<ref name="Succes">[http://myldretid.dk/nyheder/nr/634 ''Succes for forsinket CityCirkel''] af Thomas de Laine. Myldretid, 6. september 2009.</ref>
 
Busserne havde som planlagt kun en dør i midten, der skulle bruges til både ind- og udstigning. Chaufførerne, der på den måde kom til at sidde foran døren i stedet for ud for den, blev derfor fritaget for billettering. I stedet blev der opsat et billetautomat, hvor passagerne kunne købe [[billet]]ter ved at indsætte mønter. Billetterne indgik i det almindelige takstsystem og kunne derfor også bruges i andre busser, tog og metro.<ref>''Billetautomat i bussen'' af Søren Boss. Trafiknyt 4/2009, s. 4.</ref> Tilsvarende kunne billetter og kort derfra også bruges på CityCirkel.<ref name="Broshure">''CityCirkel'', brochure udgivet af Movia, 2009.</ref> Københavns Kommune ønskede godt nok, at kørslen på linjen skulle være gratis, men umiddelbart måtte der altså betales.<ref name="Succes" />
Linje 78:
På den baggrund blev det besluttet ad droppe konceptet med en ringlinje og erstatte den med en mere traditionel punkt-til-punkt-linje med udvidet driftstid og kørsel i begge retninger. Derved kunne den i højere grad fungere som fungere som forbindelse gennem byen uden at sende passagerne ud på større omveje. I praksis blev det dog en sandhed med modifikationer, for den nye linje blev en bugtet en fra Tivoli Hotel via Hovedbanegården, [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]], Nørreport st., Bremerholm (modsat Kongens Nytorv) og Holbergsgade til Nyhavn. Til gengæld gav man afkald på vinkeområder og betjeningen af Middelalderbyens smalle gader så som Store Kirkestræde og Vestergade. Enkelte specialiteter blev det dog til så som kørsel ad Ny Vestergade forbi Nationalmuseets hovedindgang i retning mod Tivoli Hotel. Det var en gade, CityCirkel i forvejen havde betjent men bare i den modsatte retning.<ref name="A-buslinje" />
 
Den nye linje arvede linjenummeret men blev samtidig gjort til en del af [[A-bus (København)|A-bus]]nettet som linje 11A, hvilket rent praktisk betød, at busserne fik skiftet de grønne markeringer ud med A-bussernes røde hjørner. Linje 11A oprettedes 24. oktober 2010, hvor den erstattede både CityCirkel og Tivoli Shuttle samt linje 25, der kørte i tilslutning til forestillinger i [[Skuespilhuset]] ved Nyhavn. I første omgang var den nye linje tænkt som et forsøg, der skulle løbe frem til 12. juni 2011.<ref name="A-buslinje" /> Linjen fortsatte dog udover denne frist om end med et par langvarige omlægninger. Økonomien stod imidlertid stadig ikke til at redde, så i 2014 besluttede Københavns Kommune at nedlægge linjen, hvilket skete ved udgangen af året.<ref>[http://myldretid.dk/nyheder/nr/867 ''Første A-buslinje bliver nedlagt''] af Thomas de Laine. Myldretid, 26. august 2014.</ref><ref>''Linje/driftsændringer efter 14.12.2014'' af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 263/2015, s. 10.</ref>
 
Efter nedlæggelsen af linje 11A blev elbusserne, der ejedes af Københavns Kommune, hensat. I begyndelsen af 2016 blev nr. 1947, [[Nathalie Zahle]], og nr. 1956, [[Emma Gad]], overdraget til [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]]. Nr. 1947 er efterfølgende blevet udstillet i museets busudstillingshal, der blev indviet 1. juli 2017. Nr. 1956 skal bruges til reservedele.<ref>''Vinteraktiviteter på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. [[BYtrafik]] 2/2016, s. 51-54.</ref><ref>{{Wayback|url=http://www.sporvejsmuseet.dk/dansk/bushal.htm|date=20170809043212|title=Indvielse af Busudstillingshallen lørdag d. 1. juli|df=yes}}</ref>