Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen: Forskelle mellem versioner

m
(→‎Arveprins: udvidet afsnit)
Ludvig blev født den [[14. juni]] [[1753]] som det tredje barn og ældste søn af den senere [[landgreve]] [[Ludvig 9. af Hessen-Darmstadt]] i hans ægteskab med [[Caroline af Pfalz-Zweibrücken]], der var datter af [[hertug]] [[Christian 3. af Pfalz-Zweibrücken]]. Han kom til verden i byen [[Prenzlau]] i [[Markgrevskabet Brandenburg|Brandenburg]], hvor hans far, der var i [[Kongeriget Preussen|preussisk]] [[militær]]tjeneste, var udstationeret. Mens faderen hovedsageligt opholdt sig i byen [[Pirmasens]] for at hellige sig sin militære karriere, voksede børnene op hos moderen, der var kendt som ''den store landgrevinde'', i byen [[Buchsweiler]], der tidligere havde været residens for [[greve (titel)|greve]]rne af [[Hanau-Lichtenberg]] og nu var en del af Hessen-Darmstadts besiddelser på Rhinens venstre bred.{{sfn|Eckhart|p=395}}{{sfn|Walther|p=551}}
 
Ludvig studerede ved [[Universitetet i Leiden]] fra [[1769]] og foretog efterfølgende sin [[dannelsesrejse]] til [[London]] og [[Paris]]. I [[Frankrig]] mødte han blandt andre de franske [[filoffilosof]]fer [[Jean le Rond d'Alembert]] og [[Denis Diderot]], der var nogle af [[oplysningstiden]]s fremtrædende personer, og [[redaktør]]er af den første moderne [[encyklopædi]]. I [[1773]]] rejste han sammen med den tyskfødte franske [[skribent]] og [[kritiker]] [[Friedrich Melchior Grimm]] videre til [[Frederik den Store]]s hof i [[Preussen]], hvor hans søster [[Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt|Frederikke Louise]] var gift med [[tronfølger]]en, [[kronprins]] [[Frederik Vilhelm 2. af Preussen|Frederik Vilhelm]]. Endelig rejste han videre til [[Russiske Kejserrige|Rusland]], hvor han i [[1773]] deltog i sin anden søster [[Vilhelmine af Hessen-Darmstadt|Vilhelmine]]s bryllup i [[Sankt Petersborg]] med [[tronfølger]]en, [[storfyrsttronfølger]]en [[Pavel 1. af Rusland|Pavel af Rusland]].{{sfn|Eckhart|p=395}}{{sfn|Walther|p=551}} Som russisk general kæmpede Ludvig i [[1774]] i [[den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)|den russisk-tyrkiske krig]], og samme år blev han [[frimurer]] i [[frimurerloge|logen]] "Til det kronede flag" i [[Moskva]].<ref>{{Cite journal|first=Carl|last=Bröcker|titel=Die Freimaurer-Logen Deutschlands von 1737 bis einschliesslich 1893|location=Berlin|year=1894|page=s. 92|lang=de}}</ref>
 
I [[1776]] blev Ludwig [[forlovelse|forlovet]] med prinsesse [[Sophie Dorothea af Württemberg]], men [[Katarina den Store]] valgte hende til at være hustru til [[tsesarevitj]] Pavel, efter at Ludvigs søster Vilhelmine døde i [[barselseng]] i [[1776]]. Efter denne ydmygende hændelse tilbragte Ludvig sommeren ved sin søster [[Louise af Hessen-Darmstadt ((1757–1830)|Louise]]s hof i [[Hertugdømmet Sachsen-Weimar]], hvor han plejede omgang med [[Johann Wolfgang von Goethe]]. Også efter opholdet var Ludvig i korrespondance med Weimar-hoffet og Gøthe, samt med [[Friedrich von Schiller]]. Den [[19. februar]] [[1777]] giftede han sig i [[Darmstadt]] med sin kusine, prinsesse [[Louise af Hessen-Darmstadt]], der var datter af hans farbror, Prins [[Georg Vilhelm af Hessen-Darmstadt]]. De fik seks børn.
22.611

redigeringer