Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Landgreve: udvidet afsnit
Linje 41:
[[File:Schmidt - Louis I, Grand Duke of Hesse - Darmstadt Schlossmuseum.png|thumb|upright|left|Ludvig 10. som landgreve af Hessen-Darmstadt.]]
[[File:HD_1789.png|thumb|upright|[[Landgrevskabet Hessen-Darmstadt]] i [[1789]].]]
Ludvig tiltrådte 37 år gammel som [[landgreve]] af [[Hessen-Darmstadt]] ved sin fars død i [[1790]]. Hans regeringstid blev præget af skiftet fra en [[enevælde|enevældigeenevældig]] til en [[konstitutionelt monarki|konstitutionellekonstitutionel]] [[styreform]] i landgrevskabet. Efter at han havde overtaget regeringsmagten, var nogle af hans første beslutninger vedtagelsen af flere [[religionsfrihed]]er for [[romersk-katolske|katolikker]] og [[jøder]] i landet, herunder udstedelsen af et dekret om et "frihedsbrev", der gav tilladelse til afholdelse af ​​[[romersk-katolsk]]e [[gudstjeneste]]r, og fortsættelsen af ​​de tidligere indførte tiltag for integration af jøderne, der blev set som tegn på en ny, oplyst og tolerant styreform.{{sfn|Eckhart|p=395}}{{sfn|Walther|p=552}}
 
Ellers var det første årti af hans regeringstid domineret af de [[revolutionskrigene|franske revolutionskrige]], der resulterede i tabet af besiddelserne i [[Hanau-Lichtenberg]] på Rhinens venstre bred, og efter besættelsen af ​​[[Mainz]] også truede Darmstadt, som midlertidigt blev rømmet af hoffet og regeringen. Som følge af [[Reichsdeputationshauptschluss]], der var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det [[tysk-romerske rige]], og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling, fik landgrevskabet i [[1802]]/[[1803|03]] en betydelig territorial kompensation i den fremtidige sydlige provins Starkenburg, i [[Wetterau]] og i [[Kurfyrstendømmet Køln]]s tidligere besiddelser i [[Westfalen]].{{sfn|Eckhart|p=395}}