Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie: Forskelle mellem versioner

Opdateret og suppleret
(Rettet)
(Opdateret og suppleret)
I 2000 overtog Sporvejsmuseet motorvognen OS 203 fra [[Oslo]]. Den er bygget i 1953 og var oprindeligt af typen [[SM-53]], også kaldet Høka-vogne efter fabrikken, Hønefoss Karosserifabrikk. I 1986 gennemgik den en omfattende ombygning og modernisering til typen SM-83 med ny front og teknologi. Den fremstod derfor stadig som en moderne vogn, hvilket var ikke en ikke helt uvæsentlig begrundelse for overtagelsen af den.<ref>''Sporvejsmuseet samarbejder internationalt'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2000, s. 228-229.</ref><ref>''Nye sporvogne til Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2001, s. 20-22.</ref><ref>''Danmarks mest moderne sporvogn?'' af Bjørn Andersen. BYtrafik 2/2001, s. 55-60</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 45.</ref> I 2001 lejedes en passende bivogn, OS 589, fra den svenske forening [[Spårvägssällskapet Ringlinien]]. Den var oprindeligt blevet leveret til [[Göteborg]] i 1953 men solgt til Oslo i 1988. Bivognen blev lejet for 10 år men blev sendt retur allerede i 2006, da der skulle skaffes plads til den senere anskaffede M&MTB 965, der er omtalt [[#En kongelig sporvogn|længere nede]].<ref>''Sommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2001, s. 199-200.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 39.</ref>
 
I 2001 overtog Sporvejsmuseet rensevognen DVG 711 fra det tyske sporvejsmuseum [[Schwerter MuseumsStraßenbahn]], der var lukket året før. Vognen blev oprindeligt bygget til sporvejene i [[Duisburg]] i 1949 og er indrettet til rensning af skinner.<ref>''Nye sporvogne til Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2001, s. 23.</ref><ref>''Sporvejsmuseet gør klar til ny sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2001, s. 52-53.</ref><ref>''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 5. udgave af Erik Carstensen, Svend Christensen og Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 20. ISBN 87-87589-98-2</ref> Den blev senere renoveret på Sporvejsmuseet, og i 2021 blev den malet i stil med de københavnske arbejdsvogne med betegnelsen R 4.<ref>''Medens vi venter på museets åbning'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2021, s. 5.</ref> I 2002 overtog Sporvejsmuseet den toakslede motorvogn HTM 824 fra [[Haag]] fra museumssporvejen [[Electrische Museumtramlijn Amsterdam]], hvor den var blevet overkomplet. Overtagelsen af vognen fra 1929 skyldtes blandt andet det gode forhold til den nederlandske søsterforening, og at vognen ville kunne sammenlignes med de danske toakslede vogne.<ref>''Den flyvende Hollænder'', BYtrafik 5/2002, s. 212-214.</ref><ref>''Derfor fik vi HTM 824'' af Mikael Lund. BYtrafik 5/2002, s. 230-231.</ref>
 
På hjemmefronten blev der gjort et spektakulært fund i 2002, da et sommerhus i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] skulle rives ned. Det var bygget op omkring en vognkasse, der ved nærmere eftersyn viste sig at være den københavnske [[Triangel (virksomhed)|Triangel]]-bus KS 37 fra 1929, en type der ellers ikke var blevet bevaret. Vognkassen viste sig være i god stand, selvom førerpladsen, de fleste sæder og hjulene manglede. Til gengæld fandtes både motor, flere vinduesrammer og en dør i et skur på grunden. Sporvejsmuseet har både før og senere bevaret sporvogne, der var endt som sommerhuse og lignende, men det var første gang man oplevede, at en bus var blevet det.<ref>''Overraskende fund af gammel KS-bus'' af Mikael Lund. BYtrafik 5/2002, s. 218-221.</ref> Den er nu udstillet i Bushallen som modstykke til flere andre busser, der er kommet stort set lige fra driften.<ref name="To vrag">''To vrag til én køreklar bus'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 6/2019, s. 12-16.</ref> På sigt er det dog muligt, at den kan blive restaureret og komme i drift. I 2019 erhvervede Sporvejsmuseet nemlig vraget af Triangel-bussen Odense Omnibus nr. 2 fra 1934, der havde stået i en have i [[Indslev]] på Fyn. Dens [[karrosseri]] blev ophugget på grund af dårlig stand, hvilket så til gengæld frigjorde hjul, aksler og styretøj, som KS 37 manglede. Det er tanken at skabe et køreklart [[chassis]] med delene fra de to busser.<ref name="To vrag" /><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201903.htm ''Værdifuldt vrag til Sporvejsmuseet'']{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 3. april 2019. {{Dødt link}}</ref><ref>''Sporvejsmuseet i gang med 42. sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2019, s 4-5.</ref>
 
=== Flere aktiviteter ===
[[Fil:KS 571 at Nørreport Station.jpg|thumb|Sporvejsmuseet har kørtkørte ved Kulturnatten i København sidenfra 2003 til 2019. Her er KS 571 med i 2017.]]
Julearrangementet fortsatte som et stort og velbesøgt arrangement.<ref name="Christensen 28-29">Christensen og Søegaard (2005), s. 28-29.</ref> I 1998 blev den indendørs del af arrangementet flyttet til den nye Valby Gamle Remise, hvor der blev indrettet en større julecafé i en midlertidig overdækning. Julemanden kom også ind i remisen med sin underholdning for børnene og uddeling af små gaver.<ref>''Jul på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/1999, s. 5-7.</ref> Efter færdiggørelsen af normalsporsstrækningen i 1999 blev juletræssalget flyttet til den nye endestation Eilers Eg. Her fik man gavn af, den færdiggjorte strækning muliggjorde væsentligt hyppigere drift end før. Samme år kunne de besøgende desuden for første gang køre med den særlige julesporvognslinje Nullerten på museet.<ref>''To gange rundt om jorden'' af Svend Christensen og Per Søegaard. BYtrafik 1/2000, s. 12.</ref> Den havde kørt en decemberdag i København i hver af årene 1953-1956 som en levendegørelse af en [[avisstribe]] af samme navn af [[Helge Hall]], og et par af museets bogievogne har faktisk kørt på linjen dengang.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Nullerten/Nullerten.htm ''Linje 0 - Nullerten''], Vognstyrer.dk. Besøgt 21. februar 2021.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 14.</ref>
 
I august 2002 blev det muligt at kombinere kørsel med [[veterantog]], -bus og sporvogn. [[Dansk Jernbane-Klub]]s D-maskine gruppen (nu Vestsjællands Veterantog) kørte fra [[Roskilde Station]] til [[Hvalsø Station]], hvor der var tilslutning med Sporvejsmuseets busser til museet. Arrangementerne var velbesøgte, hvilket dog også betød, at det kneb med pladsen i busserne.<ref>''Bustræf og flere nye vogne på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2002, s. 2004.</ref> Konceptet blev gentaget i august 2003.<ref name="Christensen 37" /> Fra 2004 skete kørslen i samarbejde med [[DSB Museumstog]], senere [[Danmarks Jernbanemuseum]], der kørte fra [[Københavns Hovedbanegård]] til Hvalsø. Indtil 2011 kørtes på flere sommersøndage og fra 2004 til 2013 desuden ved julearrangementerne.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 38.</ref><ref name="Christensen 2015">Christensen og Søegaard (2015), s. 35, 38.</ref> Ved julearrangementerne blev Sporvejsmuseets busser endvidere suppleret af lånte ældre reservevogne fra [[City-Trafik]] fra 2004 til 2010.<ref>''Ny besøgsrekord fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2005, s. 6-7.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 36.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 34. driftsår, 2011'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2012. S. 42.</ref> I 2014 måtte Jernbanemuseet imidlertid indstille deres del af kørslen, og i stedet kørte veteranbusserne så i tilslutning til almindelige [[regionaltog]] ved julearrangementerne i 2014 og 2015.<ref name="Christensen 2015" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 38. driftsår, 2015'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 41.</ref>
 
I 2003 indledtes en fast tradition med kørsel ved den årlige [[kulturnat]]ten i København, hvor der køres derkørtes på en ensrettet ringlinje i [[Indre By (København)|Indre By]].<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 35.</ref> Første gang, 10. oktober 2003, var der udgangspunkt ved Dansk Jernbane-Klubs daværende klubhus på [[Kalvebod Brygge]]. Derudover stoppedes der ved alle stoppesteder undervejs med fyldte busser til følge.<ref>''Et efterår i vogntransporternes tegn'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2003, s. 270.</ref> Året efter, 8. oktober 2004, blev udgangspunktet flyttet til [[Vester Voldgade]] ved [[Rådhuspladsen]]. Der blev kørt ca. 25 omgange med fem busser, og det blev anslået, at op mod 5.000 passagerer havde været med.<ref>''Efterår på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2004, s. 252-253.</ref> Kørslen erfortsatte fortsatefterfølgende hvert år sidentil og med 2019, idet den konkrete linjeføring dog er blevetblev ændret nogle gange, blandt andet som følge af vejarbejde og metrobyggeri. Betjening af [[Slotsholmen]], [[Kongens Nytorv]] og [[Nørreport Station]] hørerhørte dog til de faste indslag.<ref>''Kulturnat, København'' af Dennis Holm Petersen. Busfronten 183/2005, s. 32.</ref><ref>''Efterår på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2007, s. 243-244.</ref><ref>''Efterår med tradition'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2011, s. 243-244.</ref><ref>Krog (20192020), s. 28-29.</ref>
 
== 2003-2014: Flere sporvogne og busser ==
[[Fil:NESA 929 at Sporvejsmuseet.jpg|thumb|NESA 929 blev ført tilbage til sit oprindelige udseende uden midterdør.]]
[[Fil:KS 567 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|KS 567 der blev overtaget fra Omstigningsklubben og efterfølgende restaureret på Bornholm.]]
[[File:SFV 36 at Sporvejsmuseet 03.jpg|thumb|SFV 36 fra Flensburg efter restaureringen i Gera.]]
Op gennem 1990'erne og 2000'erne steg antallet af medarbejdere på Sporvejsmuseet mærkbart, hvilket muliggjorde en væsentlig udvidelse af aktiviteterne. Fra omkring 2007 blev det for eksempel almindeligt med timinuttersdrift på begge sporvognsstrækninger.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 30. driftsår, 2007'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk selskab, 2008. S. 15.</ref><ref name="Christensen 28" /><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 26.</ref> Men det blev også muligt at gennemføre en række restaureringsprojekter som følge af de flere medarbejdere.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 29.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 28-29.</ref>
 
I 2011 etablerede Sporvejsmuseet et egentligt filialværksted i [[Østermarie]] på [[Bornholm]], hvor lokale medlemmer restaurerer sporvogne i samarbejde med lokale virksomheder. Her har man blandt andet arbejdet på den gamle motorvogn fra Omstigningsklubben, der i løbet af 2012-2017 blev restaureret tilbage til det udseende, den havde haft som KS 567 i 1911. Den fremstår derved som en såkaldt skærmvogn, fra da vognens oprindeligt åbne endeperroner blev afskærmede.<ref name="Christensen 22">Christensen og Hørsted, s. 22.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2011'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk selskab, 2012. S. 32-33.</ref> Flere andre af museets gamle motorvogne så som KS 275 har også været skærmvogne, men de fremstår nu med de mere lukkede endeperroner, de fik i 1920'erne.<ref name="Christensen 39">Christensen og Hørsted, s. 39.</ref>
 
Samtidig med arbejdet på KS 567 samlede og restaurerede man også bivognen KS 226 fra 1897 på Bornholm. I begyndelsen af 1980'erne var der påbegyndt en restaurering af den til dens oprindelige udseende som hestesporvogn, hvilket blandt andet skete i et lejet lokale i [[Kødbyen]] i København i 1981-1982. Opgaven viste sig imidlertid at være større end ventet, og der var ikke tilstrækkeligt med aktive. Den i mellemtiden totalt adskilte vogn blev derfor flyttet til Sporvejsmuseet, hvor arbejdet med den dog efterfølgende gik i stå. Da restaureringen blev genoptaget på Bornholm, blev den restaureret som bivogn, som den så ud i 1911, passende til KS 567.<ref>''Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 158.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 5. driftsår, 1982'' under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1983. S. 18-19.</ref><ref>''Sporvejsmuseet ved jul og nytår'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2014, s. 9-12.</ref> Restaureringsarbejdet på Bornholm havde dog den ulempe, at det ikke var muligt at prøvekøre vognene der. Det afsluttende arbejde på dem har derfor måtte foretages på selve Sporvejsmuseet.<ref>Christensen og Hørsted, s. 30, 32.</ref> Her harviste der sig imidlertid vist sig at være problemer med motorerne på KS 567, der derfordet endnuendte ikkemed, harat væretde to vogne først kom i drift pr.i 20202021.<ref>''Gæster i stort tal på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2020, s. 5.</ref><ref>''Rettelser og tilføjelser'' af Henrik Jensen. BYtrafik 4/2021, s. 10.</ref>
 
Fra 2010 til 2014 fik Sporvejsmuseet desuden restaureret vogne hos [[Geraer Verkehrsbetrieb]] i [[Gera]] i Tyskland.<ref name="Christensen 21">Christensen og Hørsted, s. 21-25.</ref> De havde opbygget en sideforretning med at restaurere sporvogne for fremmede kunder, når der var ledig kapacitet på værkstedet.<ref>[https://gera.otz.de/web/gera/startseite/detail/-/specific/Die-Strassenbahn-Doktoren-Geraer-Verkehrsbetrieb-gefragter-Restaurierungs-Spezi-409998407 ''Die Straßenbahn-Doktoren: Geraer Verkehrsbetrieb gefragter Restaurierungs-Spezialist''] af Tino Zippel. Ostthüringer Zeitung, 3. maj 2014.</ref> Blandt andet tog de sig af Sporvejsmuseets vogn fra [[Flensborg]], SFV 36. Den havde fungeret som supplement i museets første sæson i 1978 men var efterfølgende blevet henstillet, da den var i dårlig stand. Efter flere årtiers henstand blev den imidlertid restaureret tilbage til fordums glans på værkstedet i Gera i 2010-2012.<ref>''Vognrestaurering i Gera'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2011, s. 36-41.</ref><ref>''33 år tog det!'' af Jørgen Krog. BYtrafik 3/2012, s. 104-108.</ref> På tilbagevejen blev den fremvist i Flensborg i forbindelse med et åbent hus-arrangement hos byens trafikselskab 2. juni 2012.<ref>''SFV 36 på lynvisit i Flensborg'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/2012, s. 152-155.</ref>
 
Den københavnske motorvogn KS 327 var også i Gera i 2010-2012, da den efter mange år i drift på Sporvejsmuseet trængte til en omfattende renovering.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 28.</ref><ref>''Da Sporvejsmuseet gik over til hestedrift'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2012, s. 243, 246.</ref> Renoveringen af den blev finansieret af en donation på 1.270.000 kr. fra [[A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal]].<ref>''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2012, s. 3-4.</ref> Andre vogne kom også til Gera, men det stoppede, da Geraer Verkehrsbetrieb og dets moderselskab måtte melde [[insolvens]] i 2014. Trafikselskabet kunne fortsætte driften, men de måtte koncentrere sig om deres kerneopgaver og derfor indstille arbejdet med restaurering for fremmede kunder.<ref name="Christensen 21" /><ref>''Et fugtigt efterår'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2014, s. 246.</ref><ref>[https://www.derneuekaemmerer.de/nachrichten/beteiligungsmanagement/geraer-verkehrsbetriebe-melden-insolvenz-an-20731/ ''Geraer Verkehrsbetriebe melden Insolvenz an''] af Tobias Schmidt. Der Neue Kämmerer, 4. juli 2014.</ref>
 
I 2013 overtog Sporvejsmuseet motorvognen SEG 13 fra [[Strausberger Eisenbahn]] ved Berlin. Den er oprindeligt bygget til brug i Berlin i 1913, rekonstrueret i 1968 og ombygget til arbejdsvogn i 1980. Strausberger Eisenbahn overtog den i 1993 men uden at male vognen om, der også stadig fremstod med Berlin-nummeret 727 040.<ref>''Jul, nytår og ny sporvogn'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2013, s. 6-8.</ref> Ved overtagelsen var det meningen, at den skulle bruges til reservedele for RSAG 797. Desuden gjorde afvigende hjulprofil fra Strausberger Eisenbahn, at den ikke umiddelbart kunne køre på museet. I 2021 blev der imidlertid foretaget en hjemmelavet hjulafdrejning, så vognen alligevel blev køreklar.<ref>''Sporvejsmuseet er åbent - men hvor er gæsterne?'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2021, s. 4-5.</ref>
 
=== Flere busser ===
I juni-august 2008 kørte Sporvejsmuseet med veteranbusser hver lørdag i forbindelse med arrangementet "Sommer i Ringsted". Der blev kørt 24 gange med 3.448 passagerer.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 31. driftsår, 2008'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2009. S. 30.</ref> Kørslen blev støttet økonomisk af [[Ringsted Kommune]], men da de ikke ville betale året efter, blev kørslen ikke gentaget.<ref>Christensen og Hørsted, s. 19-20.</ref>
 
Fælles for de busser der bruges i driften på museets busruter og til bestillingskørsler var og er, at de er underkastede obligatoriske syn. I 2008 var det for eksempel 11 ud 13 busser, der skulle til årligt syn.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 31. driftsår, 2008'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2009. S. 33.</ref> For at omgåundgå udgifter til omsyn på grund af defekte bremser anlagdes en bremseprøvestand på museets forplads i 2009-2010. Herefter har det været muligt at afprøve busser og lastbilers bremseevner inden synene og derved undgå en del forgæves kørsel til synshallen.<ref>''Vinterens aktiviteter på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2009, s. 52.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2008'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 43.</ref>
 
I 2011 overtog Sporvejsmuseet otte busser fra [[Busbevarelsesgruppen Danmark]].<ref name="Otte nye">''Otte nye busser'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.</ref> Busbevarelsesgruppen var blevet dannet i 2004 for at bevare nogle typer og årgange af busser, der ellers ikke stod til at blive bevaret.<ref name="Danmarks busmuseum">[http://myldretid.dk/nyheder/nr/922 ''Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. maj 2017. Besøgt 25. juli 2018.</ref> Imidlertid valgte de at ændre fokus og koncentrere sig om nyere rutebiler og bybusser fra provinsen. De otte busser, der stammede fra [[Hovedstadsområdet]], Aarhus og Odense overgik derfor til Sporvejsmuseet, hvis bussamling i forvejen var koncentreret om netop de steder. Overdragelsen betød at Sporvejsmuseet fik mulighed for at vise nogle nye sider af bushistorien, for eksempel i form af en [[S-bus]] og en gasbus fra København. Volvos første bus med [[hækmotor]] og en bus, der var blevet eksporteret til [[Tallinn]], var også iblandt.<ref name="Otte nye" /><ref>[http://myldretid.dk/nyheder/nr/701 ''8 busser fra Busbevarelsesgruppen til Sporvejsmuseet''] af Thomas de Laine. Myldretid, 22. november 2010.</ref> Busbevarelsesgruppen fortsatte deres aktiviteter indtil 2017, hvor de overdrog det meste af resten af deres samling til [[Danmarks Busmuseum]] i Skælskør.<ref name="Danmarks busmuseum" /> Derefter opløste de sig selv, hvorefter Sporvejsmuseet i 2018 overtog de resterende aktiver. Desuden overtog man en enkelt bus fra Aalborg, der i første omgang var blevet gemt privat.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 7.</ref><ref>''Ny Aalborg-bus til museet'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2019, s. 31.</ref>
Parallelt med Bushallen men til den modsatte side opførtes Magasinet i 2016-2017.<ref>Christensen og Hørsted, s. 29-30.</ref> Det er en toetages depotbygning, der benyttes til reservedele, arkivalier, uniformsdepot mv.<ref>Christensen og Hørsted, s. 33, 36.</ref> Af samme årsag er den indrettet med et større antal reoler, som man fik mulighed for at overtage fra ingeniørfirmaet [[NIRAS]], da de fraflyttede deres lokaler i [[Virum]] i 2018, foruden en del fra [[E. Pihl & Søn]]. Desuden er der kontorer og mødelokaler, hvor møblerne også blev hentet hos NIRAS.<ref name="Bytrafik 1-2019">''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 6-7.</ref><ref>''Møblering af Magasinet'' af Tom P. Neesgaard. BYtrafik 3/2020, s. 38-41.</ref> Selve bygningen er udformet med en facade i den ene side, der ligner en blanding af en beboelsesejendom og en erhvervsejendom men dog uden kulisser som i Remise 3 og Bushallen.<ref>''Det blev sommer - og byggeriet flytter'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 3/2016, s. 106-107.</ref> Desuden er der både en indendørs og en udendørs rampe til aflæsning af lastbiler.<ref>Krog (2019), s. 21.</ref>
 
I 2015-2016 opførtes en 13 x 25 meter stor garage til Sporvejsmuseets lastbiler bag Bushallen.<ref name="Krog 2015" /><ref>Krog (2017), s. 18.</ref> Ved siden af den blev der desuden etableret en vaskeplads.<ref name="Hvor er">''Sporvejsmuseet er åbent - men hvor er gæsterne?'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2021, s. 3.</ref> Foran Magasinet opførtes den 65 meter lange Remise 4 i 2017-2018. Den er indrettet med tre spor til metersporede vogne men fungerer dog primært som busgarage.<ref name="rammer" /><ref>Christensen og Hørsted, s. 30.</ref><ref>Krog (2019), s. 18-19.</ref> Sideløbende blev der desuden arbejdet med at anlægge sporvifter udfor Remise 3 og 4, etablering af fortove og asfaltering af de nye gadearealer mellem bygningerne. Bygningerne blev opført af firmaet Vesti Olsen & Hansen, mens asfalteringen blev udført af Colas Danmark.<ref>Krog (2018), s. 17-22.</ref><ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2016, s. 21.</ref> Det meste af den jord, der blev i overskud ved anlægsarbejderne, blev deponeret ved museets indgang, hvor det blandt andet blev benyttet til en tiltrængt udvidelse af museets parkeringsplads.<ref>Krog (2017), s. 17.</ref><ref name="Krog 2018">Krog (2018), s. 17.</ref>
 
Opførelsen af bygningerne gjorde det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål, idet en række opmagasinerede sporvogne, busser, reservedele, udstillingsgenstande og arkivalier blev flyttet til museet fra 2015 og frem. Efterfølgende er der så blevet arbejdet med at få de mange ting på plads og få dem sorteret.<ref>Christensen og Hørsted, s. 27-33.</ref> En del af Tramtaget blev også revet ned for at give plads til de nye gadeanlæg, idet nogle af de vogne, der havde været opstillet der, også blev flyttet til de nye bygninger.<ref name="Krog 2018" /><ref>Krog (2019), s. 34.</ref> Derudover blev de fleste af de containere, der hidtil var blevet benyttet til opbevaring i området bag Remise 1, tømt og enten solgt eller skrottet.<ref name="Bytrafik 1-2019" /><ref>Krog (2018), s. 19.</ref>
I 2020 overtoges bussen Arriva 1794, en Scania CL94UB fra 2003 der har kørt i først [[Ballerup]] og senere [[Slagelse]]. Efter overtagelsen fik den reetableret et par blændede døre inden en senere udstilling af og eventuel drift med bussen.<ref>Krog (2021), s. 32-33.</ref>
 
I 2021 færdiggjordes restaureringen af den københavnske hovedtypevogn KS 261 fra 1907. Den var blevet overtaget fra Politiets Ungdomsklub på Tycho Brahes Allé på Amager i 1977, hvor den havde været opstillet siden 1971. ISom modsætningnoget tilusædvanligt defor flesteopstillede andre sporvogne, der var blevet opstillet ved klubber, skoler og børnehaver efter udrangeringen,vogne havde den imidlertid beholdtstadig sin undervogn. ogDen elektriskeefterfølgende udrustning.restaurering Det forventedes dengang,blev atdog restaureringenpræget af den kunne afsluttes indenfor en kortere årrække, men i praksis kom der til at ske et par lange i pauser i arbejdet. Desuden endte det med at blive betydeligtog mere omfattende medarbejder træarbejder, nyt taglærred og adskillelse afend undervognenforventet. Vognen svarer til museets trofaste slider KS 275 men er ført tilbage til et lidt ældre udseende fra efter en ombygning i 1927.<ref>''43 års arbejde er slut'', BYtrafik 3/2021, s. 9-11.</ref>
 
De to Odense-bivogne OS 51 og 59 var genstand for omfattende renoveringer til brug for driftsvogne.<ref name="4. sporvogn">''SHS 4. sporvogn'', BYtrafik 3/2021, s. 12-13.</ref> De blev ganske vist restaureret tilbage i 1970-1971, men på det tidspunkt havde man ingen motorvogn fra Odense, og man regnede derfor ikke med, at de to bivogne ville komme i almindelig drift. De første par årtier efter museet åbnede var de i stedet udstillet, hvilket dog især sled på den åbne bivogn OS 51, som mange børn kravlede rundt på.<ref name="Jul på" /> Som nævnt ovenfor fik værkstedet i Odense imidlertid færdigrestaureret motorvognen OS 12 i 1997, og fra 1999 gik værkstedet så i gang med de to bivogne.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 36.</ref> Andet arbejde og et faldende antal frivillige betød dog, at renoveringen af vognene gik langsomt. I 2016 kom den lukkede bivogn OS 59 så til værkstedet på Bornholm, der færdiggjorde det meste af vognen, mens resten fandt sted på Sporvejsmuseet i 2020-2021. Vognen fremstår i Odense Sporvejs oprindelige grønne farver, da den i modsætning til OS 12 aldrig blev malet om.<ref name="4. sporvogn" /> OS 51 kom til Sporvejsmuseet i forbindelse med afviklingen af værkstedet i Odense i 2018.<ref>Krog (2019), s. 24.</ref> Der er så efterfølgende blevet arbejdet på at få den samlet og malet.<ref>Krog (2020), s. 24-25.</ref><ref>Krog (2021), s. 23.</ref>
=== I coronaens skygge ===
[[Fil:Mock-up of Siemens Avenio tram for Hovedstadens Letbane 01.jpg|thumb|En mock-up af en vogn til Hovedstadens Letbane kom til i 2020.]]
[[File:KS R4 and KS S1 at Skovkanten.jpg|thumb|Rensevognen R4 og slibevognen S1 luftes på en trafikdag i 2021.]]
I foråret 2020 blev Danmark ramt af [[coronaviruspandemien]], hvilket blandt andet betød, at museer og seværdigheder måtte lukke midlertidigt eller udskyde sæsonåbningen. For Sporvejsmuseet betød det, at den planlagte åbning for sommersæsonen 25. april 2020 måtte udskydes over nogle omgange til 5. juni 2020.<ref name="I disse">''I disse Corona tider'' af Mikael Lund. BYtrafik 2/2020, s. 3.</ref><ref name="skubber">[https://sn.dk/Ringsted/Sporvejsmuseum-skubber-saesonstart/artikel/930675 ''Sporvejsmuseum skubber sæsonstart''], Dagbladet Ringsted, 3. april 2020.</ref><ref>{{Cite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/202003.htm |title=Sporvognene kører igen fra 5. juni |access-date=24. maj 2020 |archive-date=26. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201026061612/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/202003.htm |url-status=dead }}</ref> Desuden blev stort set alle særarrangementer aflyst, ligesom flere årlige aktiviteter på og udenfor museet.<ref name="I disse" /><ref>Krog (2021), s. 5, 10.</ref> Antallet af tilstedeværende medarbejdere måtte reduceres til en tredjedel i en periode.<ref name="skubber" /> Og også efter åbningen måtte de svenske og tyske medarbejdere undværes på grund af karantænekrav.<ref>Krog (2021), s. 14, 34.</ref> Besøgstallet forventedes at falde med 5.000-10.000 i forhold til 2019 med deraf færre indtægter.<ref name="I disse" /><ref name="skubber" />
 
I efteråret blev besøgstallene mere normale. Til gengæld begyndte pandemien at blusse op igen, hvilket blandt andet medførte et landsdækkende krav om brug af [[mundbind]] eller [[visir]] i al kollektiv trafik fra 22. august 2020, herunder museets buskørsel til Borup Station og rundt om Valsølille Sø.<ref>''Sensommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2020, s. 3.</ref> Kørslen til Kulturnatten i København og deltagelse i blandt andet Copenhagen Historic Grand Prix og juleoptoget på Amagerbrogade bortfaldt, da arrangementerne blev aflyst som følge af pandemien.<ref>Krog (2021), s. 29.</ref> På selve museet kunne den ordinære sæson gennemføres frem til efterårsferien, hvor der også blev indført en ekstra aftenåbent om onsdagen.<ref>''Et museum i pandemiens tegn'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2020, s. 3.</ref> Til gengæld måtte det årlige julearrangement aflyses på grund af den fortsatte stigning i smittetallene. Men på trods af aflysningen af julearrangementet og de fleste særarrangementer samt den udskudte åbning endte man dog alligevel med et samlet besøgstal i 2020 på 25.611, en stigning på ca. 2.500 fra 2019.<ref>[https://sn.dk/Ringsted/Virus-koerer-julen-af-sporet/artikel/1378962 ''Virus kører julen af sporet''] af Anne Wandahl. Sjællandske Nyheder, 29. oktober 2020.</ref><ref>Mikael Lund i Krog (2021), s. 3.</ref>
 
I 2021 måtte sæsonåbningen udskydes tre uger til 13. maj som følge af den fortsatte pandemi.<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser_alle&ti=1618749046 ''Sporvejsmuseet - åbner med vrinsk''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 18. april 2021.</ref> Desuden betød myndighedernes retningslinjer, at besøgende, der var 15 år eller ældre, skulle vise [[coronapas]] ved indgangen som dokumentation for vaccination, test eller tidligere smitte. Derudover skulle besøgende, der var 12 år eller ældre, benytte mundbind eller visir ved kørsel med sporvogne og busser, og når de færdedes i museets bygninger.<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/data/bilag/2021/2021_corona_information.pdf ''Et trygt besøg på Sporvejsmuseet''], Sporvejsmuseet. Besøgt 28. maj 2021.</ref> I juni 2021 blev reglerne for mundbind og visir lempet, så de kun gjalt ved ind- og udstigning af busserne, og når man stod op i dem.<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/data/bilag/2021/2021_corona_information_revideret_0618.pdf ''Et trygt besøg på Sporvejsmuseet''], Sporvejsmuseet. Besøgt 30. juni 2021.</ref> Sideløbende kom der atter gang i aktiviterne, blandt med modeljernbaneudstiling, trafikdag og besøg af veteranbiler i Kristi himmelfartsferien, men besøgstallet lod dogalligevel noget tilbage at ønske.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2021, s. 3-4.</ref> KravetDet omvar coronapasdog bortfaldtet 1.generelt augustproblem 2021for de danske museer,<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/data/bilag/2021/2021_corona_information_revideret_0728.pdf ''Etder trygti besøgmodsætning til Sporvejsmuseet''],året Sporvejsmuseet.før Besøgtheller 13.ikke augustfik 2021nogen tilskudsordning.</ref> mensTil kravetgengæld ombegyndte mundbindman elleratter visirat bortfaldtse 14.nogle augustaf 2021.<ref>[https://www.trm.dk/nyheder/2021/slut-med-mundbind-i-kollektiv-transport/de ''Slutmedarbejdere, medsom mundbindsmittefare iog kollektivrejserestriktioner transport''],havde Transportministeriet,afholdt 13.fra augustat 2021komme.<ref name="Hvor er" /ref>
 
Kravet om coronapas bortfaldt 1. august 2021,<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/data/bilag/2021/2021_corona_information_revideret_0728.pdf ''Et trygt besøg på Sporvejsmuseet''], Sporvejsmuseet. Besøgt 13. august 2021.</ref> mens kravet om mundbind eller visir bortfaldt 14. august 2021.<ref>[https://www.trm.dk/nyheder/2021/slut-med-mundbind-i-kollektiv-transport/ ''Slut med mundbind i kollektiv transport''], Transportministeriet, 13. august 2021.</ref> Ved aftenåbent 25. september, hvor der var mulighed for stjernekig, blev det sat rekord for den slags arrangementet med ca. 300 besøgende i løbet af dagen og over 400 om aftenen. Til gengæld blev der ikke kørt til den genoptagne Kulturnatten i København. Arrangørerne ville have museet, der hidtil havde fået en godtgørelse, til at køre gratis, men det ville man ikke være med til.<ref>''Sporvejsmuseet i sensommeren'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2021, s. 3.</ref>
 
I september 2021 påbegyndtes en tiltrængt udskiftning af vendesløjfen og nogle sporskifter på museets forplads.<ref name="Sjældent">[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser_alle&ti=1632383563 ''Et sjældent sporarbejde på Sporvejsmuseet''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 23. september 2021.</ref> De nye skinner blev leveret fra et valseværk i Tjekkiet, mens [[Aarsleff Rail]] stod for sporarbejdet og Vesti Olsen for det tilhørende jordarbejde.<ref>''Store arbejder på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2021, s. 3-4.</ref> Det forventes at skinner og arbejder vil koste ca. 1,25 mio. kr. Heraf vil 700.000 kr. blive dækket af en tildeling fra Transportministeriets pulje til veteranbaner, som man fik i 2017.<ref name="Sjældent" /><ref>''Statsstøtte til Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2017, s. 6.</ref> I 2021 begyndte man desuden på en renovering af Remise 1. Facaderne mod Valby Langgade og forpladsen får udskiftet de oprindelige fibercementplader på ydersiden med Cembrit-plader, døre og vinduer skiftes også, og isoleringen forbedres. Den lysegrå farve på facaden erstattes af dele i rød og andre i grå. I enden ved Remise 3 bliver der indsat døre og vinduer til kommende butikskulisser.<ref name="Facade">''Remise 1 - facaderenovering'' af Jørgen Krog. BYtrafik 5/2021, s. 6-8.</ref> Lastbilgaragen blev også ombygget i 2021, så den fik rulleporte i stedet for de oprindelige skydeporte.<ref name="Hvor er" />
 
=== Fremtid ===
En anden ting der også så småt arbejdes med er anlæggelsen af en trolleybusstrækning. Det er tanken at den skal gå fra et punkt ved siden af metersporsstrækningens vendesløjfe på museumsområdet, ad gaderne mellem de nye bygninger og rundt om Bushallen.<ref name="Christensen 34" /><ref>{{Cite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/dansk/byggeri/remise32014.htm |title=Kort over udbygning af Sporvejsmuseet |access-date=24. maj 2021 |archive-date=13. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180713014806/http://sporvejsmuseet.dk/dansk/byggeri/remise32014.htm |url-status=dead }}</ref> Nogle af køreledningsmasterne blev sat op i 2017.<ref>Krog (2018), s. 18.</ref> Derimod er der ikke umiddelbart planer om udbygning af normalsporsstrækningen, men en forlængelse af krydsningssporet ved Skovkanten og et ekstra spor i vendesløjfen ved Eilers Eg påtænkes.<ref name="Christensen 34" />
 
Bygningerne er planlagt suppleret med en ankomstbygning med kiosk, toiletter og kontor i området mellem Valby Gamle Remise og metersporsstrækningens vendesløjfe. Den vil blive et centralt sted på museet med sporvognsstoppesteder på begge sider, ligesom der tænkes anlagt busstoppesteder inde i vendesløjfen.<ref name="Planerne">''Planerne for den videre udbygning af Sporvejsmuseet'' af Jørgen Krog. BYtrafik 4/2020, s. 6-8.</ref> Bag Remise 1 skal udvidesdet bagtil medetableres et opvarmet værksted, hvor der vil være plads til fire store projekter ad gangen.<ref Iname="Facade" siden/><ref vilname="Planerne" der/> kommerDet eter pardog butikskulisserikke afgjort, ligesomom det ogsåskal påtænkesbygges atsom gøreen denforlængelse eksisterendeaf remiseRemise mere1 byagtigeller som en selvstændig bygning.<ref name="Facade" /> Sporanlægget foran Remise 3 skal færdiggøres og skærmes af med hegn og beplantning. Bag Remise 3 skal der anlægges en skinneplads og vendeplads for busser. Tramtaget skal til gengæld fjernes, når de opmagasinerede vogne der er blevet flyttet indendørs.<ref>'' name="Planerne" for den videre udbygning af Sporvejsmuseet'' af Jørgen Krog. BYtrafik 4/2020, s. 6-8.</ref>
 
Der arbejdes desuden med restaurering af en række sporvogne og en enkelt bus. Blandt andet arbejdes der med den gamle københavnske motorvogn KS 361, der var en af de første Sporvejshistorisk Selskab anskaffede, men som aldrig har været i drift på Sporvejsmuseet.<ref>Krog (2021), s. 21-23.</ref> Den skal fremstå i det udseende, den havde under [[Besættelsen]] i 1943-1945.<ref>''Sensommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2020, s. 4.</ref> Arbejdet med at genskabe ledvognen KS 890 i det oprindelige københavnske udseende står også fortsat på.<ref name="Krog 2021 23">Krog (2021), s. 23.</ref> Det er trukket ud, fordi medarbejderne på værkstedet også skal have tid til andre restaureringsprojekter og den daglige vedligeholdelse af driftsvognene.<ref>Krog (2020), s. 23.</ref> Et andet langvarigt projekt er restaureringen af bussen OO 15, der bliver ført tilbage til det udseende, som den havde ved leveringen til Odense Omnibus i 1949.<ref>Christensen og Hørsted, s. 52.</ref><ref>Krog (2021), s. 31-32.</ref>
{{commonscat|Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm}}
* [http://www.sporvejsmuseet.dk/ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - officiel website]
{{nobots|deny=InternetArchiveBot}}
{{coord wd}}
 
[[Kategori:Sporvejsmuseer]]