Annam: Forskelle mellem versioner

31 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
Ret link til Huế så det ikke går til hovedbeklædningen, + diverse
m (skabelon)
(Ret link til Huế så det ikke går til hovedbeklædningen, + diverse)
 
[[File:Indochine_francaise_de.svg|thumb|Fransk Indokina med Amman]]
 
Annam grænsede mod nord og syd til de daværende franske kolonier [[Tonkin]] og [[Cochinkina]], mod øst til [[Det Sydkinesiske Hav]],<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0734.html Vahl, s. 690]</ref> mens vandskellet mellem [[Mekong]] og havet dannede grænsen mod den mod vest liggende franske vasalstat [[Laos]]. Arealet var 159.890 km<sup>2</sup> med 5.542.822 indbyggere i 1911. Kysten var i det nordlige Annam overvejende flad og sandet, mod syd derimod klippefuld med mange bugter og skær. Den største del af landet var bjergfuld og opfyldes af den anamesiske [[cordillera]], som strækker sig fra nord mod syd. Ved 16° nordlig br. dannes en bjergkæde mod øst af gnejs og krystallinske skifre med massiver af granit og diorit. Længere mod vest ligger yngre sedimenter. Under 20° n. br. skal Pu San nå en højde af 2.760 m; Sydvest for HueHuế ligger Pu Atuat (2.500 m) og længere mod syd flere toppe på ca. 2.000 m.<ref name="Salm 691">[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0735.html Vahl, s. 691]</ref>
 
== Klima ==
[[Klima]]et er [[tropisk klima|tropisk]]. HueHovedstaden [[Huế]] har i middeltemperatur for februar 19,7°C, for juni og august 29,5°C, for juli 29,0°C. Middelekstremerne er 12,1°C og 40,4°C. [[Luftfugtighed]]en er meget stor, hvorfor heden virker særdeles ubehagelig på europæerne. Om vinteren er [[nordøstpassat]]en den hyppigste vind, om sommeren [[monsun]]en fra sydvest. Ved kysten mærkes dog mest den regelmæssige skiften af søvind om dagen og landvind om natten. [[Regn]]mængden er meget stor, i HueHuế årlig 259,1 cm. Den mest regnfyldte måned er oktober, den mindst regnfyldte er marts. Ingen måned kan dog betegnes som meget fattig på regn.<ref name="Salm 691"/>
 
== Terræn ==
Amman styredes forhen af en hersker, der lige som den kinesiske kejser betragtedes som Himlens Søn, og uindskrænket hersker. En mængde overordnede og underordnede [[mandarin (embedsmand)|mandarin]]er udøvede magten mer eller mindre vilkårlig. Efter, at landet var kommet under fransk protektorat, var den franske resident blevet en meget vigtig faktor i landets styrelse.<ref name="Salm 691"/>
 
Hué[[Huế]] havde status af hovedstad.<ref name="NF 1076"/> Fra 1899 var Annam inddelt 13 provinser.<ref name="NF 1077">[http://runeberg.org/nfba/0603.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 1 (1904), sp. 1077]</ref>
 
Budgettet havde 1912 en størrelse af 7,5 mio. franc.<ref name="Salm 691"/>
[[File:Old map of Vietnam.jpg|thumb|Kort over "Annam" ved [[Alexandre de Rhodes]] fra 1651.]]
 
I de ældste tider synes Annam at være beboet af folk med en indisk kultur, men efter at Amman med [[Tonkin]] og [[Cochinkina]] i [[214 f.Kr.]] blev erobret af Kina, begyndte kinesisk kultur at fortrænge den indiske.<ref name="NF 1076">[http://runeberg.org/nfba/0602.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 1 (1904), sp. 1076]</ref> I de følgende århundrede var Amman officielt et lydland under Kina men reelt ofte selvstændigt.<ref name="NF 1076"/> I [[1428]], efter en tyveårig krig, erobrede en mand fra [[Tonkin]] ved navn Leh området og gjorde sig til selvstændig fyrste over Tonkin og Annam,<ref name="NF 1076"/> og i 1476 blev også [[Cochinkina]] erobret.<ref name="NF 1076"/> Kina beholdt dog stadig af navn overherredømmet over Amman. Riget delte sig snart i et nordligt rige, Tonkin, og et sydligt med hovedstad i [[HueHuế]].<ref name="Salm 691"/>
 
I 1777 blev herskerdynastiet styrtet, men en prins fra dette, [[Gia-long]], vendte sig i 1787 til Frankrig med en anmodning om hjælp mod at afstå byen Turán samt øen Pulo-Condor ud for Mekongs delta samt at give franskmændene handelsfriheder i sit land.<ref name="NF 1076"/> Efterfølgende indsatte en fransk flåde ham til hersker i Annam. Gia-long døde i 1820.<ref name="NF 1076"/>
I [[1867]] afstodes selve deltaet, og det franska Cochinkina (22.000 km<sup>2</sup>) blev udvidet med de sydligare provinserna Vinh-long, Chandoc og Hatien til omkring 60.000 km<sup>2</sup>.<ref name="NF 260">[http://runeberg.org/nfas/0136.html ''Nordisk familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 19 (1899), sp. 260]</ref>
 
Franskmændene havde håbet på i Mekong at finde en vandvej til det indre [[Bagindien]] og Sydkina. Da det imidlertid viste sig, at Mekong kort oven for deltaet spærres af strømhvirvler,<ref name="NF 260"/> begyndte de at vende blikket mod Tonkin.<ref name="NF 260"/> I [[1873]] sejlede en fransk [[flotille]] op ad [[Songka]] for at rense Tonkin for sørøvere, og ved en traktat med Amman fik Frankrig ret til at besætte Songkas delta.<ref name="NF 1076"/> I [[1882]] afsendtes en ekspedition til Tonkin, som bemægtigede sig [[Hanoi]]. Herved kom Frankrig i krig med friskarer af det gule og sorte flag, fordrevne kinesiske skarer fra [[Taiping-oprøret]], ligesom Kina, på opfordring af kongen af Amman, påberåbte sig sit overherredømme og lod en hær rykke ind i Tonkin. Efter flere nederlag for franskmændene besluttede de sig til at gå energisk frem. Hues søforter ødelagdes af en fransk flåde, og Tonkin erobredes. Den hidtidige hersker, [[Tu-duk]], døde i 1883<ref name="NF 260"/> og blev efterfulgt af [[Hiep-hoa]],<ref name="NF 260"/> som den [[6. juni]] [[1884]] sluttedes et forlig, hvorved Tonkin afstodes til Frankrig, og resten af Amman blev fransk vasalstat.<ref name="NF 1076"/><ref name="NF 260"/> Officielt var landet fortsat selvtændigt med sin fyrste bosat i [[HuéHuế]],<ref name="NF 1076"/> men de annamitiske embedsmænd udøvede deres funktioner under kontrol af fransmænd, som tillige alene forvaltede toldvæsen, offentlige arbejder og andre forvaltningsgrene, som forudsatte samlet ledelse eller anvendelse af europæiske embedsmænd og ingeniører.<ref name="NF 1077"/> En fransk generalresident holdt til i HuéHuế med sine medhjælpere og en militær hærstyrke.<ref name="NF 1077"/>
 
Efter flere opstande syntes landet i begyndelsen af 1900-tallet at være kommet til ro.<ref name="Salm 691"/>