24.685
redigeringer
Rmir2 (diskussion | bidrag) m (skabelon) |
(Ret link til Huế så det ikke går til hovedbeklædningen, + diverse) |
||
[[File:Indochine_francaise_de.svg|thumb|Fransk Indokina med Amman]]
Annam grænsede mod nord og syd til de daværende franske kolonier [[Tonkin]] og [[Cochinkina]], mod øst til [[Det Sydkinesiske Hav]],<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0734.html Vahl, s. 690]</ref> mens vandskellet mellem [[Mekong]] og havet dannede grænsen mod den mod vest liggende franske vasalstat [[Laos]]. Arealet var 159.890 km<sup>2</sup> med 5.542.822 indbyggere i 1911. Kysten var i det nordlige Annam overvejende flad og sandet, mod syd derimod klippefuld med mange bugter og skær. Den største del af landet var bjergfuld og opfyldes af den anamesiske [[cordillera]], som strækker sig fra nord mod syd. Ved 16° nordlig br. dannes en bjergkæde mod øst af gnejs og krystallinske skifre med massiver af granit og diorit. Længere mod vest ligger yngre sedimenter. Under 20° n. br. skal Pu San nå en højde af 2.760 m; Sydvest for
== Klima ==
[[Klima]]et er [[tropisk klima|tropisk]].
== Terræn ==
Amman styredes forhen af en hersker, der lige som den kinesiske kejser betragtedes som Himlens Søn, og uindskrænket hersker. En mængde overordnede og underordnede [[mandarin (embedsmand)|mandarin]]er udøvede magten mer eller mindre vilkårlig. Efter, at landet var kommet under fransk protektorat, var den franske resident blevet en meget vigtig faktor i landets styrelse.<ref name="Salm 691"/>
Budgettet havde 1912 en størrelse af 7,5 mio. franc.<ref name="Salm 691"/>
[[File:Old map of Vietnam.jpg|thumb|Kort over "Annam" ved [[Alexandre de Rhodes]] fra 1651.]]
I de ældste tider synes Annam at være beboet af folk med en indisk kultur, men efter at Amman med [[Tonkin]] og [[Cochinkina]] i [[214 f.Kr.]] blev erobret af Kina, begyndte kinesisk kultur at fortrænge den indiske.<ref name="NF 1076">[http://runeberg.org/nfba/0602.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 1 (1904), sp. 1076]</ref> I de følgende århundrede var Amman officielt et lydland under Kina men reelt ofte selvstændigt.<ref name="NF 1076"/> I [[1428]], efter en tyveårig krig, erobrede en mand fra [[Tonkin]] ved navn Leh området og gjorde sig til selvstændig fyrste over Tonkin og Annam,<ref name="NF 1076"/> og i 1476 blev også [[Cochinkina]] erobret.<ref name="NF 1076"/> Kina beholdt dog stadig af navn overherredømmet over Amman. Riget delte sig snart i et nordligt rige, Tonkin, og et sydligt med hovedstad i [[
I 1777 blev herskerdynastiet styrtet, men en prins fra dette, [[Gia-long]], vendte sig i 1787 til Frankrig med en anmodning om hjælp mod at afstå byen Turán samt øen Pulo-Condor ud for Mekongs delta samt at give franskmændene handelsfriheder i sit land.<ref name="NF 1076"/> Efterfølgende indsatte en fransk flåde ham til hersker i Annam. Gia-long døde i 1820.<ref name="NF 1076"/>
I [[1867]] afstodes selve deltaet, og det franska Cochinkina (22.000 km<sup>2</sup>) blev udvidet med de sydligare provinserna Vinh-long, Chandoc og Hatien til omkring 60.000 km<sup>2</sup>.<ref name="NF 260">[http://runeberg.org/nfas/0136.html ''Nordisk familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 19 (1899), sp. 260]</ref>
Franskmændene havde håbet på i Mekong at finde en vandvej til det indre [[Bagindien]] og Sydkina. Da det imidlertid viste sig, at Mekong kort oven for deltaet spærres af strømhvirvler,<ref name="NF 260"/> begyndte de at vende blikket mod Tonkin.<ref name="NF 260"/> I [[1873]] sejlede en fransk [[flotille]] op ad [[Songka]] for at rense Tonkin for sørøvere, og ved en traktat med Amman fik Frankrig ret til at besætte Songkas delta.<ref name="NF 1076"/> I [[1882]] afsendtes en ekspedition til Tonkin, som bemægtigede sig [[Hanoi]]. Herved kom Frankrig i krig med friskarer af det gule og sorte flag, fordrevne kinesiske skarer fra [[Taiping-oprøret]], ligesom Kina, på opfordring af kongen af Amman, påberåbte sig sit overherredømme og lod en hær rykke ind i Tonkin. Efter flere nederlag for franskmændene besluttede de sig til at gå energisk frem. Hues søforter ødelagdes af en fransk flåde, og Tonkin erobredes. Den hidtidige hersker, [[Tu-duk]], døde i 1883<ref name="NF 260"/> og blev efterfulgt af [[Hiep-hoa]],<ref name="NF 260"/> som den [[6. juni]] [[1884]] sluttedes et forlig, hvorved Tonkin afstodes til Frankrig, og resten af Amman blev fransk vasalstat.<ref name="NF 1076"/><ref name="NF 260"/> Officielt var landet fortsat selvtændigt med sin fyrste bosat i [[
Efter flere opstande syntes landet i begyndelsen af 1900-tallet at være kommet til ro.<ref name="Salm 691"/>
|