Enevælde: Forskelle mellem versioner

'''Enevælde''' (også '''absolutisme''' eller '''autokrati''') betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra [[1600-tallet]] til begyndelsen af [[1800-tallet]], hvor [[monark]]en har uindskrænket regeringsmagt. I [[Danmark]] blev enevælden indført af [[Frederik 3.|Frederik III]] i [[Kongeloven|1660]], og blev afskaffet af [[Frederik 7.|Frederik VII]] ved [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] underskrivelse i [[1849]].

I 1660 lå landet i ruiner efter [[Karl Gustav-krigen|krigene mod svenskerne]], men kongen nød stor popularitet, og på et [[stændermøde]] i København blev det, på trods af modstand fra [[adel]]en, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. DetteDet kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik mod ''for at gøre krigstjeneste''. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning, [[Suverænitetsakten]] (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]], [[gejstlighed]] og [[adel]], og i Danmark én af de ufrie stænder, [[borger]]ne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik IIIsIII's [[håndfæstning]] og blev i 1665 selv afløst af [[Kongeloven]].

Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af deresdens indflydelse, og flere gamle [[privilegium|privilegier]] afskaffes. En ny række privilegier indføresgives på den anden side over fortil en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.

Som model på et enevældigt styre ses ofte Frankrig under [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] (kaldet solkongen), som tilskrives sloganet "Staten, det er mig". Det er dog værd at bemærke, at der under Ludvig 14. fortsat blev øvet en hel del indflydelse af den franske adel gennem de såkaldte parlamenter, der godkendte lovgivning for deresde enkelte geografiske områder.

Indførelse af enevælde betød ikke nødvendigvis, at stænderforsamlingerne blev afskaffede, men der kunne ofte gå meget lang tid, mellem, at folkets repræsentanter blev indkaldt til møde.

I Frankrig havde rigsstænderne møde i 1614. Derefter skulle der gå 175 år inden, at stænderne mødtes igen. Generalstændernes møde i [[Versailles]] i 1789 indledte [[Den Franske Revolution]].

I [[Sverige-Finland]] blev enevælden indført i 1682, og den blev styrket i 1693. Den første afskaffelse af enevælden fandt sted i 1719. I 1772 blev enevælden genindført, og den blev styrket i 1789. Den svenske enevælde blev for sidste gang afskaffet i 1809.

Frem til 1906 blev stænderne (landdagen) kun indkaldt få gange. I 1809 mødtes [[Landdagen i Borgå|landdagen]] i [[Porvoo|Borgå]]. Derefter gik der 54 år, indenfør stænderne mødtes igen. Der var møder i 1863, 1867, 1872, 1877, 1882, 1885, 1888, 1891, 1894, 1897, 1899 (ekstraordinært), 1900, 1904–1905 og 1905–1906 (ekstraordinært).

I Danmark blev som det eneste enevældige land i perioden rigstænderne formelt afskaffet med Kongeloven af 1665, og dissede holdt derfor deres sidste møde i 1660 hvor de overgav den enevældige magt til kongen.<ref>Hans Jensen, ''De Danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848'', bind 1, s. 9ff.</ref> I 1834 blev de [[rådgivende provinsialstænderforsamlinger]] oprettet, og i 1835 indkaldt til møder i [[Roskilde]], [[Viborg]], [[Slesvig by]] og [[Itzehoe]], men de havde som sådan ingen forbindelse til 1600-tallets stænder og var blot en følge af den danske konges forpligtelser ifølge [[Wienerkongressen|Wienertraktaten]] til som hertug over [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] at oprette en stænderforfatning i hertugdømmet. For at opveje en alt for stor holstensk stænderforsamlings indflydelse, oprettede han således yderligere 3tre danske rådgivende stænderforsamlinger.<ref>Hans Jensen, s. 81ff.</ref>

Den franske filosof og retslærde [[Montesquieu]] regner (det enevældige) monarki som anderledes end et egentligt [[despoti]], i detidet han bl.a. fremhæver, at der i tilfældet monarkimonarkiet er indgået en aftale mellem folket og kongen, mens den despotiske hersker selv har taget magten (f.eks. ved et [[militærkup]]).

I dag er der langt færre stater med en enevældig regering, de nuværende inkluderer bl.a.:

[[Saudi-Arabien]] er også et enevælde, hvor der dog ikke findes en nedskrevet [[forfatning]], såog landets statsform bestemmes af [[sharia]]en og få andre [[lov (jura)|love]].