Azovfelttogene: Forskelle mellem versioner

'''Azovfeltogene''' ({{lang-ru|Азо́вские похо́ды}}, ''Azovskiye Pokhody'') var to russiske felttog i 1695 og 1696, der fandt sted under [[Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)]] under [[Peter den Store]]s ledelse med det mål at indtage den [[Det Osmanniske Rige|osmanniske]] fæstning i [[Azov]], hvilket ville give Rusland kontrol i området omkring floden [[Don]]s udmunding, hvilket igen ville give adgang til [[Azovske Hav|Azovhavet]] og derigennem adgang til [[Sortehavet]]. Efter at have mødt kraftig modstand og lidt betydelige tab, lykkedes det russerne under general [[Boris SheremetevSjeremetev]] efter en fejlslagen belejring i 1695 at indtage fæstningen i Azov i juli 1696 med støtte fra en flådestyrke, hvilket var den første betydelige russiske sejr over osmannerne.<ref name="Jaques Showalter 2007 p. 88">{{cite book | last1=Jaques | first1=T. | last2=Showalter | first2=D.E. | title=Dictionary of Battles and Sieges: A-E | publisher=Greenwood Press| year=2007 | isbn=978-0-313-33537-2 | url=https://books.google.com/books?id=3amnMPTPP5MC |page=}}</ref>

Det første Azovfelttog begyndte i foråret 1695. Peter den Store kommanderede sin hær bestående af 31.000 mand og 170 [[Kanon (våben)|kanoner]] mod den osmanniske fæstning i [[Azov]]. Hæren bestod af eliteregimenter og af [[Donkosakker]]. Forsyninger blev sendt ad floden [[Don]] fra [[Voronezj]]. Osmannerne havde placeret en [[garnison]] i Azovs fæstning, der i 1693 bestod af 3.656 mand, heraf 2.272 af [[Sultaner i det osmanniske rige|sultanens]] elitetropper, [[janissarerne]].<ref>Rhoads Murphey, ''Ottoman Warfare 1500-1700'', (UCL Press Limited,1999), 55.</ref> Russerne belejrede mellem den 27. juni og den 5. juli 1695 fæstningen i Azov fra landsiden, men kunne ikke afskære osmannernes forsyninger ad vandvejen. Efter to forgæves angreb på fæstningen den 5. august og den 25. september blev belejringen ophævet den 1. oktober.<ref>Brian Davies, ''Warfare, State and Society on the Black Sea Steppe, 1500–1700'', 185.</ref>

En anden russisk hær på 120.000 mand hovedsagelig bestående af [[kavaleri]], [[streltsy]], ukrainske [[kosakker]] og [[kalmukker]]) under kommando af general [[Boris SheremetevSjeremetev]] angreb områder ved de nedre dele af floden [[Dnepr]] for at indtage de osmanniske forter i området. Den betydningsfulde fæstning ved Gazi-Kerman blev indtaget og sprængt i luften, ligesom fæstningerne ved Islam-Kerman, Tagan og Tavan,<ref>''The Crimean Tatars and the Austro-Ottoman Wars'', Dan D.Y. Shapira, '''The Peace of Passarowitz, 1718''', 135.</ref> men russerne var ikke i stand til at holde de erobrede stillinger og trak de fleste af deres tropper tilbage.

Ved slutningen af 1695 forberedte russerne et nyt felttog mod Azov. I foråret 1996 havde de bygget en flåde af skibe, der skulle blokere for de osmanniske forsyninger til Azov-fæstningen fra vandsiden.<ref>William Young, ''International Politics And Warfare In The Age Of Louis XIV and Peter the Great'', (iUniverse, 2004), 439.</ref> Kavaleriet på 70.000 mand under general SheremetevSjeremetev blev atter sendt til Dneprs nedre løb. I slutningen af april rykkede hovedstyrken på 75.000 mand under general Aleksej Sjejn mod Azov. Fremrykningen skete over land og langs floderne [[Voronezj (flod)|Voronezj]] og [[Don]]). Peter den Stores flåde af [[galej]]er sejlede mod Azov den 3. maj. Den nyligt etablere [[Den russiske kejserlige flåde|russiske flåde]] deltog med to [[linjeskib]]e, fire [[brander]]e, 23 galejer og forskellige hjælpe-fartøjer bygget ved Voronezj og langs nærliggende floder under kommando af Lefort nåede Azovhavet og blokerede Azov. Den 14. juni dukkede den osmanniske flåde med 23 skibe og 4.000 mand op ved Dons [[flodmunding]], men blev trukket tilbage efter at have mistet to skibe. Efter et massivt bombardement fra land og fra havet og angreb på fæstningen af kosakkerne overgav den osmanniske [[garnison]] i Azov sig den 19. juli.<ref>''The Crimean Tatars and the Austro-Ottoman Wars'', Dan D.Y. Shapira, '''The Peace of Passarowitz, 1718''', 135.</ref>