Versionen fra 30. jan. 2022, 14:11 redigér Trip Tucker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 22.006 edits m →‎Historie ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. jan. 2022, 14:21 redigér fjern redigering Trip Tucker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 22.006 edits →‎Historie: udbygget afsnit Gå til næste forskel →
Linje 65: == Historie == ~~[[File:Tartu 1553.jpg\|thumb\|left\|Byen Dorpat i 1533.]]~~ De første nedskrevne beretninger om området blev gjort af senere middelalderlige [[krønike]]skrivere fra [[Kijevriget]], der beskrev begivenhederne i det tidlige [[1000-tallet\|11. århundrede]], hvor fyrst [[Jaroslav 1. af Kijev\|Jaroslav den Vise af Kijev]] invaderede området omkring år [[1030]]. Efter en sejrrig kamp med lokalbefolkningen byggede han sin egen fæstning der, og gav den navnet ''Jurjev''.<ref>{{cite book\|last1=Tvauri\|first1=Andres\|title=The Migration Period, Pre-Viking Age, and Viking Age in Estonia\|date=2012\|pages=33, 59, 60\|url=https://www.etis.ee/Portal/Publications/Display/b80b6f11-43ed-4b8c-b616-48ac53b70ec5?language=ENG\|access-date=27. december 2016\|lang=en}}</ref> ~~Tartu~~Under ~~var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af~~de [[~~Hanseforbundet~~Nordiske korstog]]. ~~Den~~blev ~~var~~området ~~den del~~erobret af [[~~Fyrstbispedømmet Dorpat~~Sværdbroderordenen]], ~~der~~og ~~indgik i~~senere [[Den ~~Livlandske~~Tyske ~~Konføderation~~Orden]]. Frem til 1900-tallet havde tysk sprog og kultur stor indflydelse på byens [[kultur]], [[religion]], [[arkitektur]], [[uddannelse]] og [[politik]]. Den var et vigtig handelscentrum i middelalderen, hvor byen var medlem af [[Hanseforbundet]]. Den var hovedstad i det halv-uafhængige [[Fyrstbispedømmet Dorpat]], der indgik i [[Den Livlandske Konføderation]]. [[File:Tartu 1553.jpg\|thumb\|left\|Byen Dorpat i 1533.]] I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen\|polsk]] herredømme, og en [[Jesuiterordenen\|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige\|Gustav 2. Adolf]] [[Tartu universitet]]. Blandt personalet og studenterne var mange af [[Tyskbaltere\|balttysk]] oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland\|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu en del af den nye uafhængige stat Estland. I 1940 blev Tartu [[Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande\|besat af Sovjetunionen]], og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat. == Kildeangivelser ==

Tartu: Forskelle mellem versioner