Forskel mellem versioner af "Edvard Bekenderen"

2.174 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
'''Edvard Bekenderen''' ([[1004]] - [[4. januar|4]]/[[5. januar]] [[1066]]) var den næstsidste angelsaksiske konge af [[England]] og regerede fra [[1042]] til sin død. Hans regeringstid overskyggedes af rigets kommende forening med [[Normandiet]], hvis [[hertug]] [[Vilhelm Erobreren]] skulle erstatte Edvards tronfølger [[Harald Godwinson]] som Englands regent.
 
Edvard var søn af kong [[Ethelred 2. den Rådvilde]], som var kommet til magten da hans halvbror [[Edvard 2. Martyr]] blev myrdet i [[978]]. Hans mor var [[Emma af Normandie|Emma]], datter af hertug [[Richard I af Normandiet]] og søster til [[Richard II af Normandiet]]; Edvard tilbragte sin ungdom i [[Normandiet]], da hans familie gik i eksil ved den danske invasion i [[1013]], og blev der til [[1036]], hvor de vendte tilbage, for at forsøge at afsætte [[Harald Harefod]]. I denne lange periode i exil udviklede Edvard en fortrolighed med Normandiet og dets ledere som skulle komme til at påvirke hans styre senere. Denne beundring af normannerne skulle senere få konsekvenser.
 
Da han, sammen med broderen Alfred kom tilbage til England i 1036 for at kæmpe mod Harald Harefod, blev Alfred dræbt, men Edvard undslap.
Han kom tilbage [[1041]] som medregent til halvbroderen [[Hardeknud]] (søn af Emma og [[Knud den Store]]) og ved Hardeknuds død [[8. juni]] [[1042]] valgtes han til engelsk konge. Edvard kronedes i [[Winchester Cathedral]] [[3. april]] [[1043]].
 
Det angelsaksiske England var på denne tid et stort kludetæppe af småstater, som i større eller mindre grad var underlagt kongen, der nedstammede fra kongeslægten i [[Wessex]]. Men landet var imidlertid godt organiseret: Det var delt i ''shires'' der blev behersket ''eorlas'' – jarler. Den stadigt svagere kongemagt medførte, at flere af jarlerne kunne måle sig i magt og prestige med kongen. Blandt disse var de mest fremtrædende [[jarl]]en af Wessex – [[Godwin]] – og hans sønner. Godwin kom fra en lavadelig angelsaksisk slægt, men havde med tiden opnået stor prestige og magt i riget. Han havde været en af Knud den Stores bedste og mest trofaste mænd og havde efter dennes død støttet enkedronning Emma og hendes bestræbelser på, at få Hardeknud kronet til konge i England.
Edvards samhørighed med normannerne frustrerede både den saksiske og danske adel, hvilket styrkede den voksende antinormanniske bevægelse, ledet af [[Godwin, Jarl af Wessex]] som blev kongens svigerfar [[1045]]. Godwin blev udvist i september [[1051]], men han vewndte tilbage med en armé det følgende år for at tvinge kongen til at give ham hans titel tilbage. Godwin døde [[1053]], men hans søn Harald erobrede endnu større områder og overtog tronen i januar [[1066]] efter Edvards død.
 
Edvards samhørighed med normannerne frustrerede både den saksiske og danske adel, hvilket styrkede den voksende antinormanniske bevægelse, ledet af Godwin som blev kongens svigerfar [[Godwin1045]], Jarlda Edvard giftede sig med jarlens datter [[Edith af Wessex]] som[[23. blev kongens svigerfarjanuar]] [[1045]]. Godwin blev udvist i september [[1051]] grundet uenighed mellem ham og kongen - ligesom Godwin stod i opposition til kongens pro-normanniske linje, mensåledes hanmente vewndtekongen at Godwin havde været indblandet i mordet på hans broder Alfred. Godwin vendte imidlertid tilbage fra landflygtigheden i Flandern med en armé det følgende år for at tvinge kongen til at give ham hans titel tilbage, hvilket han også gjorde. Godwin døde i [[1053]], men hans søn Harald erobrede endnu større områder og overtogefterfulgtes tronensom ijarl januaraf [[1066]]sin eftersøn Edvards dødHarold.
Edvard havde gifet sig med [[Edith af Wessex]] [[23. januar]] [[1045]], men han vægrede sig af religiøse grunde ved at fuldbyrde ægteskabet og forblev derfor barnløs. Hans slægtning [[Vilhelm Erobreren]], som havde besøgt England under Godwins eksil, hævdede, at den barnløse Edvard havde lovet ham tronen, og hans erobring satte stop for Haralds kun ni måneder lange regeringstid.
 
[[Harold Godwinson]] og hans brødre blev den tids største jordejere. Som overhoved for Godwinfamilien var Harold derfor rigets mægtigste mand, og i Edwards sidste regeringsår var han den faktiske regent. Elsket og afholdt af (stort set) alle blev han det naturlige valg til kongeembedet efter Edwards død.
England var på denne tid formelt set et valgkongedømme, hvor kongen valgtes af ''witan'' – kongens råd, der bestod af landets verdslige og gejstlige magthavere. Som oftest blev en af kongens sønner udpeget til efterfølger, men da kong Edward døde i 1066, efterlod han sig ingen søn.
Da Edvard døde blev Harold Godwinson udpeget som hans efterfølger. Muligvis havde Edvard ønsket Harold som efterfølger på sit dødsleje. I flere år havde Harold fungeret som den egentlige regent, og han var tillige den svagelige Edvards svoger. Det kan undre, at [[Edgar Atheling]] – der var sønnesøn af Edmund Jernside – ikke skulle arve tronen, da han var den afdøde konges egentlige arvtager, men han var endnu for ung. Der var imidlertid et problem ved valget af Harold til tronfølger - kongen havde tidligere lovet kronen væk til en fjern slægtning i Normandiet.
Hans slægtning [[Vilhelm Erobreren]], som havde besøgt England under Godwins eksil, hævdede, at den barnløse Edvard havde lovet ham tronen, og da Harold besteg tronen trak Vilhelm i rustning, hvilket siden førte til [[slaget ved Hastings]].
 
Edvard blev kendt som den sidste engelske konge, men "engelsk" på den tid betød "ætling af angelsakserne", ikke "født i England".
63

redigeringer