Telefonaflytning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m tilføjer Kategori:Telefoni |
m Tilføjet kildehenvisninger og lidt om lovgivningen |
||
Linje 1:
'''Telefonaflytning''' er [[aflytning]] foretaget af en [[tredjeperson]] af en telefonsamtale. Telefonaflytning kan foretages [[ulovligt]] eller lovligt af [[politiet]] efter dommerkendelse.
== Lovgivningen ==
[[Danmarks Riges Grundlov]] af 5. juni 1953 indskærper, at: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse” (§ 72).
Grundlovsændringen i 1953 blev fulgt op af en ændring i [[Retsplejeloven]], som trådte i kraft i juni 1954 og indskærper, at politiet som udgangspunkt skal fremvise dommerkendelse for at foretage indgreb i telefonhemmeligheden. Politiet har dog ret til at foretage aflytninger og få udleveret teleoplysninger uden kendelse, hvis det drejer sig om større statshensyn og øjemedet vil forspildes, hvis domstolenes tilsagn skal afventes. Men domstolene skal underrettes ved aflytningens begyndelse, hvorefter domstolene vurderer, om aflytningen kan fortsætte. Hvis dommerkendelsen ikke foreligger inden for 24 timer, skal aflytningen afbrydes. Når det ikke er til gene for sagen, skal den aflyttede også informeres om overvågningen efterfølgende.<ref>Lov no. 202. af 11. juni 1954 om ændring af retsplejeloven §750 a.</ref>
== Praksis ==
Det danske politi foretager flere tusinde telefonaflytninger hvert år.
Af disse har der over en 5-års periode været 30 sager, hvor telefonaflytningen har været ureglementeret, f.eks. på grund af at aflytningen er blevet
Aflytningen kan kun ske i forbindelse med efterforskning af forbrydelser med en strafferamme på seks år eller derover.<ref>{{Cite news
| author = [[Eva Jung]] og [[Mette Dahlgaard]]
| |||