Telefonaflytning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 9:
== Praksis ==
Det danske politi foretager mange telefonaflytninger hvert år. Politiet bruger både aflytninger til at fange kriminelle og til at forebygge kriminalitet, eksempelvis terrorhandlinger. Som udgangspunkt foretager politiet aflytningerne med dommerkendelser. Men i perioden fra 2009 til 2013 var der 30 sager, hvor telefonaflytningerne var ureglementerede eller "ulovlige", blandt andet på grund af at aflytningerne var blevet foretaget mod forkerte personer.<ref>Eva Jung og Mette Dahlgaard: [https://www.berlingske.dk/samfund/se-listen-politiets-ulovlige-aflytninger "Se listen: Politiets ulovlige aflytninger"]
Historisk set er det ikke kun politiet, som har benyttet aflytninger. Under 2. Verdenskrig etablerede den danske regering en uofficiel censurorganisation "Udenrigsministeriets og Ministeriet for offentlige Arbejders Udvalg for Telegrafcensuren", som igennem hele krigen og de første måneder efter overvågede danskernes telefonsamtaler og telegrammer. Der var ca. 190 ansatte censorer, som tilsammen aflyttede mellem 20.000 og 25.000 samtaler om måneden.<ref>Jacob Vrist Nielsen: [https://www.kristeligt-dagblad.dk/historiker-lige-saa-laenge-vi-har-haft-telefoner-er-de-blevet-aflyttet "Lige så længe vi har haft telefoner, er de blevet aflyttet"] (Kristeligt Dagblad 29.
== Henvisning ==
|