Valdemar Sejr: Forskelle mellem versioner

'''Valdemar Sejr''' ('''Valdemar 2.'''), søn af [[Valdemar 1. den Store]], dansk konge fra [[1202]]-[[1241]]. Han efterfulgte sin broder, Knud, der døde barnløs. I [[1188]] blev han [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under Knud og også under Valdemar Sejr. Først [[erobre|erobrede]] han [[Holsten]], siden [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]], [[Lübeck]] og [[Hamburg]].

 

 

Med i korstoget var også [[Malteserordnen|johanniter]]e, som siden omkring [[1130]] havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire [[kvadrat]]iske [[felt]]er. [[Dannebrog]] har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år [[1500]] det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanise (i dag [[Tallinn]]) den [[15. juni]] [[1219]]. Den gamle [[ærkebiskop]], [[Anders Sunesen]] [[knæle|knælede]] i bøn på en [[bakketop]]. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor [[sejr]]. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske [[Dannebrog|rigsbanner]].