Radioforsats: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m →Teknisk: småtilføj |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
||
Linje 31:
Der er flere forskellige måder at lave en radioforsats på:
* [[Diodemodtager]], [[Krystalmodtager]] – Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun stærke stationer kan modtages. Få komponenter. Ingen strømforsyning nødvendig undtagen radiosenderens modtagne energi.
* [[Retmodtager]] – Anvendes til visse radioure f.eks. [http://www.oz9hbo.mira.dk/aktiv/blad/nr1-2001.pdf OZ9HBO, EDR Holstebro, Experimenterende Danske Radioamatører (pdf)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040807031605/http://www.oz9hbo.mira.dk/aktiv/blad/nr1-2001.pdf |date= 7. august 2004 }} Citat: "...Program 1 på langbølge med 150 kW,245 kHz [2004: 243 kHz]. Langbølgens frekvens er så nøjagtig, at den af videnskab og industri benyttes som normalfrekvens. Dens afvigelse er mindre end én svingning for hver milliard svingninger...".
* [[Neutrodyn modtager]] – Anvendt i radiofoniens barndom – ca. [[1923]]-[[1926]].
* [[Refleksmodtager]] – Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen og den anvendes også som LF-forstærker og AM-detektor. Lavt strømforbrug.
| |||