Konsekvensetik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
En udvidelse af artiklen med kilder mm. |
||
Linje 1:
'''Konsekvensetik''', også kaldt ”nytteetik” eller utilitarisme”, er den form for [[etik]], der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.<ref>Konsekvensetik, Denstoredanske.lex.dk</ref> En god handling er altså en handling, der medfører gode konsekvenser.
Hvis man skal vælge mellem to eller flere handlinger, skal man vælge den, der resulterer i den størst mulige [[nytte]] for alle de mennesker, der berøres af handlingen.<ref>Jeremy Bentham: An Introduction to the Principles of Morals and Legislation, kapitel 1, note 1. A New Edition, corrected by the Author, 1823.</ref> Dette ''nytteprincip'' blev opstillet af [[Jeremy Bentham]] (1748-1832), grundlæggeren af konsekvensetikken.
Den radikale konsekvens af
Konsekvensetikken er blevet kritiseret for, at den strider mod menneskets moralske [[intuition]]. Sandhed og retfærdighed er goder i sig selv, og det kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres at tale usandt eller at handle uretfærdigt, lyder kritikken. Denne kritik kommer især fra [[pligtetik]]ken.<ref>Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 42.</ref>
▲Den radikale konsekvens af denne art etik er, at en dårlig handling eller et dårligt motiv ikke er dårlig, hvis den har en god konsekvens! Handlinger eller motiver vurderes ikke som gode eller dårlige i sig selv. For eksempel vil en løgn være en god handling, hvis den resulterer i noget godt, og ligeså ville det være godt at myrde et barn, der ville vokse op og blive massemorder.
== Se også ==
* [[Pligtetik]]
* [[Dydsetik]]
== Litteratur ==
* Jeremy Bentham: ''An Introduction to the Principles of Morals and Legislation''. A New Edition, corrected by the Author, 1823.
* Jimmy Zander Hagen: ''Eksistens og ansvar''. Nordisk Forlag 1999. ISBN 87-00-45356-0
{{filostub}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Konsekvensetik
| |||