Azovske Hav: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Fauna og fiskeri: nyt afsnit om 'Naturen' |
|||
Linje 17:
== Fiskeri ==
Det Azovske Hav er det mest produktive hav (per areal) i verden og fiskeri har været vigtigt for alle kulturer som har bosat sig i området.
Fiskeriet var størst i sidste halvdel af det 19. århundrede, men selv i første halvdel af det 20. århundrede, bidrog det Azovske Hav med hele 18% af det totale fiskeri i det daværende [[Sovjetunionen]]. Mangfoldighed og antal er siden da blevet reduceret betydeligt af flere forskellige årsager i moderne tid: overfiskeri, forurening (især olieforurening), dæmningsprojekter af de store tilløbsfloder, og senest [[invasiv art|invasive arter]] som [[Amerikansk ribbegople]], samt klimaforandringerne som gradvist øger vandtemperaturen og fordampningen. Fiskeriet er faldet drastisk siden 1990, fortrinsvist som konsekvens af de stadigt færre fisk. I 2010'erne landede det kommercielle fiskeri 44-50 tusinde ton om året, lidt mere end lavpunktet i 1990'erne på kun 27 tusinde tons om året i gennemsnit. Herudover fiskes der også [[skaldyr]] og [[Tang (alge)|tang]].<ref name=Diripasko /><ref name=Lagutov /> Stør var tidligere den vigtigste indtægtskilde for fiskeriet, men også værdsatte konsumfisk som [[brasen]], [[sandart]], [[skalle]], Azov Shemaya, [[stamsild]], og [[vimme]] blev tidligere fisket i store mængder. I dag er stør-fisk en sjælden og truet dyreart i Det Azovske Hav, og nogle af de oprindelige stør-arter er muligvis helt forsvundet. Der er siden 1950'erne arbejdet på stor skala med at udsætte både æg og yngel i forsøg på at øge den naturlige bestand, men indsatsen har ikke haft den forventede succes. I år 2000 blev kommercielt fiskeri af stør i det Azovske Hav forbudt, men det har endnu ikke bragt bestanden tilbage.<ref name=Diripasko /><ref name=Lagutov />
| |||