Azovske Hav: Forskelle mellem versioner

Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på kun 137 meter. Havbunden er flad, det dybeste sted er på 1514 meter.<ref>{{cite paper|title=The Sea of Azov|authors=Kosarev, Kostianoy og Shiganova|journal=Handbook of Environmental Chemistry|volume=5|publisher=Springer|page=3|date=september meter2007|doi=10.1007/698_5_091}}</ref> Den fremherskende strøm er mod uret og Azovhavet tilfører netto vand til Sortehavet i syd. [[Tidevand]]shøjden varierer men kan være op til 5 meter. Om sommeren når vandtemperaturen op på 25 grader Celsius. Kun i kolde vintre dannes der havis, da vandtemperaturen om vinteren normalt ligger mellem 1 og 3 grader Celsius.

Historisk har der været et varieret marint liv med 120 registrerede fiskearter og over 300 arter af [[hvirvelløse dyr]], men som følge af det lave saltindhold, er [[biodiversitet]]en dog ikke så stor som det mere saltholdige Sortehav eksempelvis.<ref name=Diripasko>{{cite webjournal|title=Sea of Azov: A brief review of the environment and fishery|authors=Diripasko et al.|journal=Aquatic Ecosystem Health & Management|year=2015|page=184-194|doi=10.1080/14634988.2015.1039428|accessdate=23 February 2022}}</ref> Den [[biologisk produktivitet|biologiske produktivitet]] er derimod særdeles høj og det Azovske Hav har været kendt for sine righoldige fiskebestande langt tilbage i tiden. Den høje produktivitet skyldes en stor forekomst af [[alger]], som farver havet grønligt, og [[plankton]].<ref name=Lagutov>{{cite webbook|title=Environmental Security in Watersheds: The Sea of Azov|editor=Viktor Lagutov|publisher=Springer|year=2010}}</ref>