Azovske Hav: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt info
No edit summary
Linje 5:
Det Azovske Hav er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². Det er formentligt opkaldt efter byen [[Azov]] som ligger i Don-flodens delta i nordøst. Mange mindre floder løber ud i havet, men de store floder [[Don]] og [[Kuban]] i henholdsvis nordøst og sydøst, dominerer. Det ferske vand fra flodtilløbene bevirker at vandet i Det Azovske Hav har en relativt lav [[salinitet]] og floderne medbringer store mængder [[silt]]. Silten danner blandt andet flere store sandbanker, hvoraf den 110 kilometer lange [[Arabatlandtangen|Arabatlandtange]] i vest er den største. Arabat forbinder Krim-halvøen med [[Kherson oblast]] og inddæmmer lagune- og marsk-området [[Sivash]], som modsat Azovhavet er meget saltholdig.
 
Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på kun 7 meter. Havbunden er flad, det dybeste sted er på 14 meter. Den fremherskende strøm er mod uret og langs kysterne., og Azovhavet tilfører netto vand til Sortehavet i syd, mendog forlader langt det meste vand forlader havet via fordampningoverfladefordampning. [[Tidevand]]shøjden varierer men kan være op til 5 meter. Om sommeren når vandtemperaturen op på 25 grader Celsius. I vintermånederne fryser Azovhavet til, undtagen i milde vintre hvor is kun ses langs kysterne, da vandtemperaturen normalt ligger mellem 1 og 3 grader Celsius.<ref name=Kosarev>{{cite paper|title=The Sea of Azov|authors=Kosarev, Kostianoy og Shiganova|journal=Handbook of Environmental Chemistry|volume=5|publisher=Springer|date=september 2007|doi=10.1007/698_5_091}}</ref>
 
De vigtigste havne ved havet er [[Berdjansk]], [[Mariupol]], [[Rostov ved Don]], [[Taganrog]] og [[Jejsk]]. To [[kanal]]er forbinder skibstrafik til det Azovske Hav; [[Volga-Don kanalen]] og en forbindelse til det [[Kaspiske Hav]] gennem [[Kuma-Manytj-Kanalen]]. Der er vigtige [[Banke (rev)|fiskebanker]] i Det Azovske Hav og der søges efter [[olie]] og [[naturgas]].