Azovske Hav: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
nyt afsnit 'Geologi og vandforhold' |
||
Linje 3:
Det '''Azovske Hav''' ({{lang-ru|Азо́вское мо́ре}}, {{Lit|Azovskoje more}}; {{lang-uk|Азо́вське мо́ре}}, {{Lit|Azovske more}}, {{lang-crh|Azaq deñizi}}, også kendt som '''Azovhavet''' og '''Azov-havet''') er et [[indhav]] adskilt fra [[Sortehavet]] af [[Krim]]halvøen. Det Azovske Hav er forbundet med Sortehavet via [[Kertjstrædet]]. Både [[Ukraine]] og [[Rusland]] har kyst ud til havet.
Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på kun 7 meter. Det er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km².
De vigtigste havne ved havet er [[Berdjansk]], [[Mariupol]], [[Rostov ved Don]], [[Taganrog]] og [[Jejsk]]. To [[kanal]]er forbinder skibstrafik til det Azovske Hav; [[Volga-Don kanalen]] og en forbindelse til det [[Kaspiske Hav]] gennem [[Kuma-Manytj-Kanalen]]. Der er vigtige [[Banke (rev)|fiskebanker]] i Det Azovske Hav og der søges efter [[olie]] og [[naturgas]].
Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på kun 7 meter. Havbunden er flad, det dybeste sted er på 14 meter. Den fremherskende strøm er mod uret og langs kysterne, og Azovhavet tilfører netto vand til Sortehavet i syd, dog forlader langt det meste vand havet via overfladefordampning. [[Tidevand]]shøjden varierer men kan være op til 5 meter. Om sommeren når vandtemperaturen op på 24-25 grader Celsius, dog kan midten af havet og kystområderne blive endnu varmere. I vintermånederne fryser Azovhavet til, undtagen i milde vintre hvor is kun ses langs kysterne, da vandtes temperatur i overfladen normalt ligger mellem 1 og 3 grader Celsius i de sydlige dele.<ref name=Kosarev>{{cite paper|title=The Sea of Azov|authors=Kosarev, Kostianoy og Shiganova|journal=Handbook of Environmental Chemistry|volume=5|publisher=Springer|date=september 2007|doi=10.1007/698_5_091}}</ref> ▼
== Geologi og vandforhold ==
▲De vigtigste havne ved havet er [[Berdjansk]], [[Mariupol]], [[Rostov ved Don]], [[Taganrog]] og [[Jejsk]]. To [[kanal]]er forbinder skibstrafik til det Azovske Hav; [[Volga-Don kanalen]] og en forbindelse til det [[Kaspiske Hav]] gennem [[Kuma-Manytj-Kanalen]]. Der er vigtige [[Banke (rev)|fiskebanker]] i Det Azovske Hav og der søges efter [[olie]] og [[naturgas]].
Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på kun 7 meter. Bunden er flad og falder gradvist mod de centrale dele, hvor det dybeste sted er på 14 meter. Havbunden består af en blanding af [[slam]] og sand, hvor slammet er dannet af silt og mudder. I Temryuk-bugten i den sydøstlige del af havet, ved Kuban flodens udmunding, findes der [[muddervulkan]]er.<ref name=Kosarev>{{cite paper|title=The Sea of Azov|authors=Kosarev, Kostianoy og Shiganova|journal=Handbook of Environmental Chemistry|volume=5|publisher=Springer|date=september 2007|doi=10.1007/698_5_091}}</ref>
▲
== Naturen ==
| |||