Pave Gregor 7.: Forskelle mellem versioner

Et kirkemøde i Rom i 1059 gjorde pavevalget uafhængigt af den tyske konge og de romerske stormænd. Paven skulle nu vælges af [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]]erne (pavens [[domkapitel]]), dvs. 7 [[biskop]]per fra Roms omland, samt de fast ansatte gejstlige ved Roms hovedkirker. Senere blev denne kreds fastsat til et antal af 70.Som [[apostelen Peter|St. Peters]] arvtager mente Gregor 7. sig at have uindskrænket magt over hele kirke og de verdslige fyrster. For ham var [[kongedømme]]t et udslag af menneskeligt hovmod. I hans øjne var staten som [[månen]] i forhold til [[solen]], som den låner sit lys fra. Han definerede blind lydighed mod paven som [[kristendommen]]s væsen. Han indskærpede også præsternes [[cølibat]], og erkærede gifte præsters embedshandlinger for ugyldige, selv om der ikke forelå nogen bibelsk hjemmel for det. Gradvis afløste et diskret [[frille]]liv [[ægteskab]]et.<ref>[[Lorenz Bergmann]]: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 180), forlaget Haase, København 1973</ref>