Transport i København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkændr
Linje 10:
[[Fil:København1728modified roteret.jpg|thumb|København 1728. Voldene er fuldt udbyggede. Denne omkreds udgjorde grænsen for København fra grundlæggelsen af Christianshavn i 1619 til voldenes fald i 1850'erne. Op på kortet er omtrent nordøst. Indenfor voldene er der omtrent 2,2 km fra nord til syd og 2,2 km fra øst til vest.]]
[[Fil:Noerrebrogade 1953 stadsingenioerenes direktorat kbh.jpg|thumb|[[Nørrebrogade]] 1953. Cykler og sporvogne dominerer gadebilledet.]]
Historisk skylder byen både sin position og sit navn havnen, hvorfra der siden den tidligere [[Middelalderen|middelalder]], og formentlig også endnu tidligere, var overfart til det dengang danske [[Skåne]]. Dertil kom så indenlands landevejene til de omkringliggende købstæder [[Helsingør]], [[Hillerød]], [[Frederikssund]], [[Roskilde]] og [[Køge]]. Som århundrederne skred frem, og København blev hovedstad, voksede byen sig imidlertid langt større end de andre købstæder – om end mere i indbyggertal end i geografisk udstrækning. For København var en befæstet by med [[voldanlæg]] og [[byport]]e, som både rejsende og omegnens bønder, der ville ind og sælge deres varer, måtte passere. Noget der næppe har kunnet undgå at give trafikale problemer ved de store torvedage. Til daglig færdedes de fleste københavnere dog til fods. Byen var kun omkring 1,3x1,1 km inden udvidelsen med [[Nyboder]], og kun omkring 2,2x22 km × 2,2 km efter udvidelsen med Nyboder og [[Christianshavn]]. Derudover havde kun få råd til at holde [[hest]] og [[Hestevogn|vogn]].
 
I takt med byens vokseværk voksede trafikken også, men det var bestemt ingen nydelse at færdes i de snævre og snavsede gader. Fortove blev brugt til at opsætte skure og boder, affald blev smidt ud på gaderne, og brolægning fandtes kun på de vigtigste gader og torve. Tilsvarende blev trafikken præget af kuske, der kørte aldeles uforsvarligt, og til fods stødte man på alt fra tiggere og gadedrenge til visekællinger og fulderikker. De kongelige myndigheder og [[Københavns Magistrat|magistraten]] forsøgte løbende at gøre noget ved problemerne, og op gennem 1500-, 1600- og 1700-tallene fulgte med få års mellemrum nye befalinger, forordninger, kommissioner osv., uden at det hjalp stort. Det første trafikreglement kom således i 1685, men endnu et århundrede efter klagedes der stadig over ustyrlige kuske.