Versionen fra 30. jan. 2022, 14:42 redigér Trip Tucker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 22.002 edits →‎Historie ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. mar. 2022, 21:53 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 41.761 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 70: Under de [[Nordiske korstog]] blev området erobret af [[Sværdbroderordenen]] og senere [[Den Tyske Orden]]. Frem til 1900-tallet havde tysk sprog og kultur stor indflydelse på byens [[kultur]], [[religion]], [[arkitektur]], [[uddannelse]] og [[politik]]. Den var et vigtig handelscentrum i middelalderen, hvor byen var medlem af [[Hanseforbundet]]. Den var hovedstad i det halv-uafhængige [[Fyrstbispedømmet Dorpat]], der indgik i [[Den Livlandske Konføderation]]. Byen var en af de rigeste byer i det gamle Livland og havde fire klostre og otte kirker. I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen\|polsk]] herredømme, og en [[Jesuiterordenen\|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige\|Gustav 2. Adolf]] [[Tartu ~~universitet~~Universitet]]. Blandt personalet og studenterne var mange af [[Tyskbaltere\|balttysk]] oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland\|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu en del af den nye uafhængige stat Estland. I 1940 blev Tartu [[Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande\|besat af Sovjetunionen]], og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat. == Kildeangivelser ==

Tartu: Forskelle mellem versioner