Bz-bevægelsen: Forskelle mellem versioner

'''Bz-bevægelsen''' var en løst sammensat gruppe af unge, der i 1980'erne ulovligt besatte tomme ejendomme dels for at skaffe sig en bolig, samtdels for at føre en ideologisk kamp imod samfundets normer og ejendomsret. Bz-bevægelsen var inspireret af lignende grupper i andre lande. OrdetForkortelsen BZ er omskreveten fraomskrivelse af ordet "besæt" . I Danmark er Bz-bevægelsen afløser for ''[[slumstormer]]ne'' og blev efterfulgt af [[Autonom (politik)|de autonome]].<ref name="Gyldendal"/><ref name="kristeligt-dagblad"/><ref name="DR"/>

1981 danner en gruppe unge ''Initivgruppen'',. [[PET|Politiets Efterretningstjeneste (PET)]]'s, overvågning noterer: "Denne havde som et første mål at få Københavns Kommune til at stille et Ungdomshus til rådighed." <ref>https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200926032638/https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf |date=26. september 2020 }} - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 [[PET-Kommissionen]]s beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 399.</ref>

31. oktober 1982 overdrager Københavns kommuneKommune brugsretten af ejendommen på Jagtvej 69 til en ikke nærmere defineret gruppe unge, hvilkemennesker. Det skulleblev blivestarten til [[Ungdomshuset]].

Fra 1982 skiftedeændrede manInitivgruppen sit navn til bzBZ-brigaden, ifølgeBrigaden. PET's overvågning fordikonstaterede: " Hvad angik det indholdsmæssige, havde Ini’tivgruppen krævet et Ungdomshus. BZ-Brigaden krævede derimod flere og andre ungdomsboliger.".<ref>https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200926032638/https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf |date=26. september 2020 }} - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.</ref>

Bz-bevægelsen er og har altid været kontroversiel, feks. ifølge [[Peter Øvig Knudsen]]'s bog "BZ - Et familiedrama"(2016) noterer om navneskiftet til bzBZ-brigadenBrigaden: "navnet giver mindelser om De [[Røde Brigader|De Røde Brigader]] er ikke tilfældigt".<ref name="kristeligt-dagblad"/>

Den 11. januar 1983 ryderrydder og nedrevnedriver politiet [[Allotria-huset]],. detDet sker i en aktion af semi-militær karakter med cacirka 1000 betjente og udstyr fra forsvaret. Bz'erne valgte at undgå konfrontation og forladeforlod huset igennemgennem en hemmeligi hemmelighed gravet tunnel under gaden til en kælderbutik på den anden side af gaden.

Med tabet af alle de besatte huse, der fungeretfungerede som både som boligereboliger og samlingsstedsamlingssteder, valgte en stor del af de oprindelige BZ´erne'ere efterfølgende, at forlade bevægelsen.

3. marts 1983 iværksatte PET en operation under navnet ''Operation Hafnia'', hvor alle tomme ejendomme i København systematisk blev overvåget, så man var opmærksomhed på forkant med, hvilke bygninger, der kunne blive mål for besættelserbesættelse. Samtidig begyndte man en aflytning og overvågning af personer i BZ-miljøet. milijøet, samt atDesuden infiltrereinfiltreredes miljøet med ''meddelere'' og– man udførte det, PET kalder ''penetrering''.

Resultatet blev, at derhusbesættelserne i de følgende år blev færre, mindre … og samtidigt mere kortvarige husbesættelse.

Bz-bevægelsen begyndte derfor, at gennemføre forskellige tilbagevendende politiskeaktionerpolitiske aktioner i gadebilledet bl.a. : ”Kulørte Klat-ugen“, “Sorte Klat-ugen", ”kaos-dag”, ”pervers-dag” og ”fattig-dag”. Aktionerne havde karakter af en blanding af karneval, gadeteater, politiskaktionpolitisk aktion, graffiti, rudeknusning og ballade. AltsåDer var således både lovliglovlige og ulovligulovlige aktiviteraktiviteter.

“politietPolitiet holdt aktivisterne ”i kort snor”. Det betød, at aktivisterne blevkunne blive anholdt selv i forbindelse med selv mindre ulovligheder. PET erfarede efterfølgende,konstaterede at ”de hurtige anholdelser kom som et chok for aktivisterne og var årsag til opløsning af flere af aktionerneaktionerne”.”

1986 stod [[Slaget om Ryesgade]]. Ejendommen [[Ryesgade (København)|Ryesgade]] 58 var blevet besat tilbage 1983,. menMen ejeren havde ikke bedt politiet om at ryde huset, da det var ejet af ''boligselskabet'' ''Ungbo,'' der havde til opgave, at drive ungdomsboliger, manhavde ikke bedt politiet om at rydde huset. Man havde derimod liggetværet i dialog BZ´erne om en model, hvorefter hvilken de kunne blive boende. I september 1986 opgav Ungbo, derimod at nå til en løsning med BZ´erne. ogMan bad politiet om, at ryderydde ejendommen. BZ´erne reagerede med en protestdemonstration, der udviklede sig til, at de barrikaderede alle gaderne rundt om ejendommen for, at holde politiet på afstand. De følgende ni dage var avisernes forsider prydet med billeder af barrikader og konfrontationsklarkonfrontationsberedt BZ´erneere og politi.

Slaget om Ryesgade endte med, at BZ´erne friviligtfrivilligt og fredeligt forlod ejendommen.