Wikipedia

Hovedorganisation: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
fra fire til tre hovedorganisationer - konsekvensrettet i forhold til efterfølgende reference til hhv. FH, Akademikerne og Lederne
opdateret medlemstal og formuleringer
 
Linje 3:
== Arbejdstagere ==
 
TraditioneltOftest regnerbruges man med tre hovedorganisationerbegrebet på lønmodtagersidenarbejdstagersiden, nemlighvor de allerfleste [[Fagbevægelsensfagforbund]] Hovedorganisation|er sluttet sammen i en af de to hovedorganisationer [[FH]], og [[Akademikerne]]. ogNormalt regner man udover disse to også [[Lederne]] som en hovedorganisation, sådan at der er i alt tre hovedorganisationer på lønmodtagersiden. (Inden [[LO]]'s og [[FTF]]'s fusion til FH i 2018 regnede man med fire hovedorganisationer.) Baggrunden for, at Lederne regnes for en hovedorganisation, selvom den er betydelig mindre end de treto øvrige og ikke på samme måde er opbygget af medlemmer, der selv er fagforbund, er blandt andet, at organisationen på linje med de treto andre har selvstændigt sæde i [[Beskæftigelsesrådet]] og andre råd og udvalg, hvor hovedorganisationerne er repræsenterede.<ref name=tmj/> Lederne indtager dog naturligt en lidt anden rolle i forhold til arbejdsgiverne end de øvrige lønmodtagerorganisationer; deres medlemmer indgår således på arbejdsgiversiden i [[samarbejdsudvalg]]ene.<ref>[http://hans.gyldendal-uddannelse.dk/Books/%C3%98konomi/National%C3%B8konomi/~/media/Files/Ekstra%20materiale/HRF/Arbejdsmarkedet%20og%20den%20danske%20flexicurity-model/Bilag_arbejdsmarked.ashx Christen Sørensen: Arbejdsmarkedet og den danske flexicuritymodel. Gyldendal Akademisk, 2006.]</ref> ▼
Oftest bruges begrebet på arbejdstagersiden, hvor de allerfleste [[fagforbund]] er sluttet sammen i en af de tre store hovedorganisationer. Ordet bør ikke forveksles med ordet [[centralorganisation]], der – anvendt på arbejdsmarkedsforhold – oftest henviser til sammenslutninger af fagforbund eller dele heraf, der forhandler en fælles [[overenskomst]] inden for en [[branche]] (f.eks. [[CO-Industri]]). Et fagforbund som [[Danmarks Lærerforening]] er således på en gang medlem af [[Lærernes Centralorganisation]], der forhandler overenskomster, og hovedorganisationen [[Fagbevægelsens Hovedorganisation|FH]], der varetager medlemmernes interesser i forhold til det arbejdsmarkedspolitiske og politiske system, f.eks. i arbejdet i en række råd og udvalg, ved [[trepartsforhandling]]er og [[høring]]er i forbindelse med [[lovforslag]].<ref name=tmj>Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 68.</ref>▼
 
▲Traditionelt regner man med tre hovedorganisationer på lønmodtagersiden, nemlig [[Fagbevægelsens Hovedorganisation|FH]], [[Akademikerne]] og [[Lederne]]. Baggrunden for at Lederne regnes for en hovedorganisation selvom den er betydelig mindre end de tre øvrige og ikke på samme måde er opbygget af medlemmer, der selv er fagforbund, er blandt andet at organisationen på linje med de tre andre har selvstændigt sæde i [[Beskæftigelsesrådet]] og andre råd og udvalg, hvor hovedorganisationerne er repræsenterede.<ref name=tmj/> Lederne indtager dog naturligt en lidt anden rolle i forhold til arbejdsgiverne end de øvrige lønmodtagerorganisationer; deres medlemmer indgår således på arbejdsgiversiden i [[samarbejdsudvalg]]ene.<ref>[http://hans.gyldendal-uddannelse.dk/Books/%C3%98konomi/National%C3%B8konomi/~/media/Files/Ekstra%20materiale/HRF/Arbejdsmarkedet%20og%20den%20danske%20flexicurity-model/Bilag_arbejdsmarked.ashx Christen Sørensen: Arbejdsmarkedet og den danske flexicuritymodel. Gyldendal Akademisk, 2006.]</ref>
 
Hovedorganisationerne kan indgå [[hovedaftale]]r og andre aftaler om generelle spørgsmål som f.eks. [[arbejdstid]], retningslinjer for forhandlinger mv., men har typisk ikke ansvar for de egentlige overenskomstforhandlinger, som de enkelte fagforbund eller evt. [[kartel]]ler står for.
 
▲OftestOrdet bruges begrebet på arbejdstagersiden, hvor de allerfleste [[fagforbund]] er sluttet sammen i en af de tre store hovedorganisationer. Ordethovedorganisation bør ikke forveksles med ordet [[centralorganisation]], der – anvendt på arbejdsmarkedsforhold – oftest henviser til sammenslutninger af fagforbund eller dele heraf, der forhandler en fælles [[overenskomst]] inden forindenfor en [[branche]] (f.eks. [[CO-Industri]]; en sådan sammenslutning benævnes også [[kartel]]). Et fagforbund som [[Danmarks Lærerforening]] er således på en gang medlem af [[Lærernes Centralorganisation]], der forhandler overenskomster, og hovedorganisationen [[Fagbevægelsens Hovedorganisation|FH]], der varetager medlemmernes interesser i forhold til det arbejdsmarkedspolitiske og politiske system, f.eks. i arbejdet i en række råd og udvalg, ved [[trepartsforhandling]]er og [[høring]]er i forbindelse med [[lovforslag]].<ref name=tmj>Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 68.</ref>
 
=== Hovedorganisationernes medlemstal ===
Linje 14:
! Organisation || Medlemstal
|-
| [[LOFH]] (findes ikke mere) || style="text-align: right" | 8431.064.946465
|-
|[[FTF]] (findes ikke mere) || style="text-align: right" | 344.392
|-
| [[Akademikerne]] || style="text-align: right" | 208292.915683
|-
| [[Lederne]] || style="text-align: right" | 99110.568726
|}
 
Hovedorganisationernes medlemstal 31. december 20142020 er opgjort af Danmarks Statistik. <ref>[httphttps://dstwww.statistikbanken.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19271lonmed2 LidtStatistikbanken, fleretabel medlemmerLONMED2: afLønmodtagerorganisationernes medlemstal lønmodtagerorganisationerpr. Nyt31.12 fra(Hovedorganisationer) Danmarksefter Statistik nr. 265, 29.medlemsorganisationer majog 2015køn. Hentet 913. juliapril 20152022.]</ref>
 
== Arbejdsgivere ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hovedorganisation"