Pavel Bermondt-Avalov: Forskelle mellem versioner

1 byte fjernet ,  for 7 måneder siden
m
slåfejl
m (→‎Kilder: fix sortkat)
m (slåfejl)
 
| noter =
}}
'''Pavel Rafailovitj Bermondt-Avalov''' ({{lang-ru|Павел Рафалович Бермондт-Авалов}}, {{Lit|Pavel RafailovitjRafalovitj Bermondt-Avalov}}; Avalov er russisk for det [[Georgisk (sprog)|georgiske]] ''Avalishvili''; født [[4. marts]] [[1877]] i [[Tbilisi]] i [[Det Russiske Kejserrige]], død [[27. januar]] [[1974]] i [[New York City]] i [[USA]])<ref>{{Cite book |last=Pētersone |first=Inta |title=Latvijas Brīvības cīņas 1918–1920 : enciklopēdija. |language=lettisk |publisher=Preses nams |location=Riga |series= |year=1999 |isbn=9984003957 |oclc=43426410}}</ref> var en [[Rusland|russisk]] [[kosak|ussuri-kosak]] og [[krigsherre]]. På sin mors side nedstammede han fra den [[Georgien|georgiske]] adelsfamilie Avalishvili.
 
Bermondt-Avalov blev udnævnt til at lede den [[Tyske Kejserrige|tyskoprettede]] russiske hær, senere kendt som ''bermondthæren'', som skulle slås mod [[bolsjevik]]kerne i [[Den Russiske Borgerkrig]], men siden han troede at [[kommunist]]erne ville blive besejret uden hans hjælp, bestemte Bermondt-Avalov sig for hellere at gå til angreb på de nyligt selvstændige lande [[Litauen]] og [[Estland]]. Hans "russiske spesialkorpsspecialkorps" skal have bestået af 50.000 mand, for det meste [[tyskbaltere]], men også nogle russiske krigsfanger rekrutteret fra tyske fangelejre, men det bestod sandsynligvis ikke af mere end 20.000 kæmpende mand. Bermondt-Avalov var en af få antikommunistiske generaler som åbent propaganderede monarkistiske idéer.
 
Bermondt-Avalov blev forfremmet til [[generalmajor]] i [[1918]]. Han tog kontrollen over [[Den Hvide Hær]]s styrker i [[Baltikum]] fra prins Anatolij Liven, der havde kommandoen over en del af den tyskbaltiske hær. I [[1919]] slog han sine styrker sammen med generalmajor [[Rüdiger von der Goltz]]s styrker, som dermed udgjorde den [[Vestrussiske Frivilligehær]], der forsøgte at overtage magten i [[Riga]]. Bermondthæren lykkedes at indtage en stor del af [[Žemaitija]] og det vestlige [[Letland]] og indtog Riga, men blev siden besejret af den [[Litauen|litauiske]] og den lettiske hær, med hjælp af [[Estland|estiske]] styrker. Disse baltiske hændelser bidrog til at opbygge Avalovs allerede eksisterende rygte som en eventyrer.