Skønhed: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Medic, fjerner ændringer fra WhatEver4703 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Udvidelser
Linje 1:
[[File:Numazu and Mount Fuji.jpg|thumb|Et eksempel på naturens skønhed. Bjerget [[Fuji]], [[Japan]].]]
{{kilder|dato=marts 2018}}[[File:Surma woman.jpg|thumb|Skøhedsidealer er kulturelt betinget.]]
[[File:Pronaos (PSF).png|thumb|Den klassiske opfattelse: De rette proportioner skaber harmoni og skønhed. Et [[antikken|antik]] græsk tempel.]]
'''Skønhed''' er en abstrakt størrelse, som betegner ”den gode fornemmelse”, der griber den, der sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke ''mere'', som gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.
[[File:Thorvaldsens Venus.jpg|thumb|Venus. Marmorstatue af den danske billedhugger [[Bertel Thorvaldsen]]. Omkring 1815.]]
[[File:Surma woman.jpg|thumb|Skønhedsidealer er kulturelt betingede. En [[Etiopien|etiopisk]] kvinde.]]
[[File:Dancing House, Prague (5651359716).jpg|thumb|Smukt eller ikke smukt? ”[[Det dansende hus]]” i Prag. Opført i 1997.]]
'''Skønhed''' forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.<ref>Gábor Paál: Was ist schön? Die Ästhetik in allem. Würzburg, 2020, S. 32ff.</ref> Sådanne ting kan for eksempel være et menneske, et landskab, en solnedgang, et maleri eller et musikstykke.
 
Det modsatte begreb er ”hæslighed”.
Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det, den ene finder smukt over alt andet, kan være fuldkommen ligegyldigt for en anden. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.
 
== Skønhed som noget objektivt ==
I den filosofiske disciplin [[æstetik]] arbejder man med skønhed indenfor en videnskabelig ramme. Æstetikken fik lagt sin grundsten da [[Alexander Gottlieb Baumgarten]] udgav tobindsværket ''Aesthetica'' [[1750]] og [[1758]]. Heri indfører han den grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde den ”med følelserne forrest”.
Historisk set har man diskuteret skønhed siden [[antikken]]. I antikkens Grækenland blev skønhed set i sammenhæng med og sideordnet med "det gode" og "det sande". En græsk helt var både smuk, god og sand.<ref>Bent Meier Sørensen: Frederik V’s buste i havnen giver kun mening i en ekstrem udgave af postmoderne antikunst.
(Kristelig Dagblad 18. dec. 2020. [https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/en-systematisk-graenseoverskridelse-adskiller-antikunst-fra-den-klassiske-kunst]</ref>
 
Indtil 1700-tallet blev skønhed betragtet som en [[objektivitet|objektiv]] egenskab ved den smukke ting. Man forsøgte at bestemme, hvad der er det væsentlige ved alle smukke ting.
Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.
 
Denne ”klassiske” opfattelse definerede blandt andet skønhed ud fra forholdet mellem den smukke ting som et hele og tingens dele. Der skulle desuden være de rette proportioner mellem delene indbyrdes, således at de tilsammen danner et harmonisk hele. Ifølge denne opfattelse afhænger et menneskelegemes skønhed altså af de rette proportioner mellem de forskellige dele af legemet og deres forhold til hele legemet.
Historisk har man diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". I 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab. Den ide blev gradvist afløst af, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte.
 
Denne opfattelse havde eksempelvis den danske billedhugger [[Bertel Thorvaldsen]] (1770-1844). Han stræbte i sin kunst efter at skildre den ideale menneskekrop, hvilket ses i hans statue ”Venus”. Med sin velproportionerede og harmoniske krop er Venus et billede på skønhedens ideale form. Efter hende er opkaldt udtrykket ”Venusmål” – målene for den perfekte kvindekrop.<ref>Venus med æblet. (www.thorvaldsensmuseum.dk; tilbygningen.dk) [http://tilbygningen.dk/studiesalen/udskriv/88]</ref>
[[Skønhedsideal|Skønhedsidealer]] skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur.
Et problem ved denne opfattelse er, at det er vanskeligt at give en generel og detaljeret beskrivelse af, hvad der menes med ”harmoni mellem delene”.<ref>Crispin Sartwell: Beauty. I: The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Metaphysics Research Lab, Stanford University. 2017.</ref> Et uklart begreb (skønhed) bliver således defineret ved et andet uklart begreb (harmoni), og så er man ikke kommet meget videre med sin definition.
 
Der har alligevel været gjort nogle forsøg på at opstille ”love for skønhed” (som for eksempel [[det gyldne snit]]). Den tyske filosof [[Alexander Gottlieb Baumgarten|Alexander Baumgarten]] så ”lovene for skønhed” i analogi med [[lov (naturvidenskab)|naturens love]]. Han mente, at de kunne findes gennem en videnskabelig undersøgelse. Hans resultater har dog ikke været overbevisende for eftertiden.
Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneskelegeme og kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.
 
== Skønhed som noget subjektivt ==
Visuel skønhed beskrives oftest som harmoni i kunst, arkitektur og musik. Den beskrives og forklares mange gange med [[det gyldne snit]], som mange kreative mennesker benytter i deres arbejde.
Forsøgene på at opstille objektive love for skønhed, som alle kan blive enige om, har hidtil slået fejl. Mange indtager derfor det modsatte standpunkt og siger, at skønhed udelukkende er noget subjektivt. En definition af skønhed kan således være ”det, der behager subjektet” eller ”det der ser godt ud eller lyder godt for det enkelte menneske”. Jævnfør ordsproget ''”Skønhed er i betragterens øje.”''<ref>Phrases, sayings, proverbs and idioms at The Phrase Finder/Phrase Dictionary/Beauty is in the eye of the beholder. [https://www.phrases.org.uk/meanings/beauty-is-in-the-eye-of-the-beholder.html]</ref> Ideen om skønhed som noget objektivt er efter ca. 1700 gradvist blevet afløst af en mere subjektiv skønhedsopfattelse.<ref>Lex.dk: Det skønne [https://denstoredanske.lex.dk/det_sk%C3%B8nne]</ref>
 
Det kan iagttages, at [[Skønhedsideal|Skønhedsidealer]] skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur. Det ses f.eks. i forbindelse med skiftende idealer for malerier, digte, det velproportionerede menneskelegeme, det smukke ansigt, kropsudsmykning, hårmode, tøjmode, osv. Skønhed kan således ikke måles objektivt, heller ikke grader af skønhed. Det, den ene finder smukt, kan være fuldstændig ligegyldigt for den anden.
Menneskelig skønhed kan deles op i to: Ydre og indre skønhed.
 
På den anden side findes der en overordnet tendens til fælles smag og behag inden for en bestemt kultur eller inden for en bestemt gruppe, for eksempel en bestemt generation. Det er også blevet fremført, at et menneskes evne til at opfatte og bedømme skønhed kan trænes, og at eksperternes bedømmelser af et kunstværks skønhed nærmer sig hinanden i det lange løb – f.eks. når et værk af Mozart skal bedømmes. Det er argumenter for, at skønhed til en vis grad er noget objektivt.
Skønhed er en kompleks størrelse og bliver tillagt mange aspekter. Både hvordan vi oplever skønhed omkring os ([[arkitektur]], [[kunst]], [[musik]], [[lys]] mm.), og hvordan vi oplever skønhed i medmennesker og os selv ( [[mode]], [[psyke]], væremåde, udseende mm.)
Hvordan vi oplever os selv og andre kan opdeles i to hovedemner: Indre og ydre skønhed
 
== Menneskelig skønhed ==
'''Indre Skønhed'''
Menneskelig skønhed kan deles op i to: Ydreydre skønhed og indre skønhed.
 
''Ydre skønhed'' går på udseendet og udtrykkes i mode, kropsform og ansigtsform. Der skabes en forskønnelse af kroppen ved hjælp af hudpleje, hårpleje, makeup, tøjvalg, mm.
Indre skønhed bliver oftest set som hengivenhed, [[Barmhjertigheden|barmhjertighed]] (bibelsk forstand) og mentalvelvære og balance ([[Zenbuddhisme|zen]]) Og udtrykkes igennem vores handlinger.
 
''Indre skønhed'' bliver oftest set som hengivenhedgodhed, [[Barmhjertigheden|barmhjertighed]], (bibelsk forstand)hengivenhed og mentalvelvære ogmental balance. ([[Zenbuddhisme|zen]])Den Ogindre udtrykkesskønhed igennemi voreset handlinger.menneske viser sig i dets handlinger.
'''Ydre Skønhed'''
 
== Æstetik ==
Ydre skønhed ses oftest som vores udseende og udtrykkes som mode, krops- og ansigtsform. Det udtrykker og manipulerer vi med kropsforskønnelse som hud- og hårpleje, skønhedsbehandlinger, tøjvalg, makeup mm.
I den filosofiske disciplin [[æstetik]] arbejderarbejdes mander videnskabeligt med skønhed, indenforkunst enog smag.<ref>Crispin Sartwell: Beauty. I: The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Metaphysics Research Lab. Stanford videnskabeligUniversity ramme2017.</ref> Æstetikken fik lagt sin grundsten, da [[Alexander Gottlieb Baumgarten|Alexander Baumgarten]] udgav tobindsværket ''Aesthetica'' i [[1750]] og [[1758]]. Heri indfører han denen grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde dendem ”med [[følelse (emotion)|følelserne]] forrest”.
 
Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. Tværtimod: De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.
== Hovedkilde ==
Jørgensen, Dorthe, ''Skønhedens metamorfose'', 2003, ISBN 87-00-69728-1
 
== Se også ==
Line 39 ⟶ 47:
* [[Matematisk skønhed]]
 
== Referencer ==
{{Autoritetsdata}}
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Alexander Baumgarten: ''Ästhetik''. I to bind. Meiner, Hamburg 2007. ISBN 978-3-7873-1772-1 og ISBN 978-3-7873-1773-8
Jørgensen,* Dorthe, Jørgensen: ''Skønhedens metamorfose'',. Syddansk Universitetsforlag 2003,. ISBN 87-00-69728-1
* Søren Kjørup ''Baumgarten og æstetikkens grundlæggelse''. I: A.G. Baumgarten: ''Filosofiske betragtninger over digtet''. Arena 1968.
* Gábor Paál: ''Was ist schön? Die Ästhetik in allem''. Würzburg 2020. ISBN 978-3826071041.
* Hans Meinert Sørensen ''Viden eller æstetik''. I: J. Holmgaard: Æstetik og logik. 1999.
* Dorthe Jørgensen, ''Baumgartens Æstetik'', I: Den Skønne Tænkning - veje til erfaringsmetafysik religionsfilosofisk udmøntet. Aarhus Universitetsforlag 2014.
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Filosofiske grundbegreber]]
[[Kategori:Æstetik]]