Kirkeret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
FlaBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: lt:Kanonų teisė
No edit summary
Linje 3:
[[Den romersk-katolske kirke|Den katolske kirke]] kæmpede gennem hele [[middelalder]]en for at få godkendt, at den havde [[jurisdiktion]] over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt [[dømmende magt]], den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det [[11. århundrede]].
 
Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]n, og førte ansvaret over på den enkelte istedeti stedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].
 
De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser istedeti stedet for [[edsaflæggelse]]. De var også kendt for at være effektive i [[gældssag]]er.
 
International kirkeret fik i [[1234]] sin officielle [[lovbog]], ''Liber Extra,'' udstedt af [[pave]] [[Pave Gregor 9.|Gregor IX]] ([[1227]]-[[1241|41]]).
Linje 11:
Den [[udøvende magt]], iværksættelsen af [[straf]]feforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. [[præst]]ers [[utugt]], men det var [[lensherre]]ns folk, der udførte straffen.
 
En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter [[reformationen]] i [[Tamperret]]ten.<br>
[[Jyske Lov]] var stærkt inspireret af Kirkeretten.