Jødedom: Forskelle mellem versioner

Tilhængere af jødedommen sporer deres religion tilbage til [[Patriark (Bibelen)|patriarken]] [[Abraham]], der regnes for jødernes stamfader, der sluttede pagt med [[Jahve]].<ref name="Trautner-Kromann 13">Trautner-Kromann, Hanne. "Jødedommens oprindelse", ''Jødedommen'' (Verdens religioner) (1. udgave), Politikens Forlag A/S, København, 1983, side 13. ISBN 87-567-3738-6.</ref>

 

 

Det babylonske eksil varede indtil 536 f.Kr., da perserkongen [[Kyros]] løslod jøderne og lod dem vende hjem, hvor de genopbyggede templet i 515 f.Kr. I de efterfølgende århundreder fik jødiske hellige skrifter omtrent den form de har i dag, men forfatterne/redaktørerne har også trukket på langt ældre kilder. Herefter overlever [[hebræisk]] som helligt sprog, mens jøderne begyndte at tale [[aramæisk]] eller [[græsk]] til daglig. [[Samaritaner]]ne var efterkommere af israelitter og kanaanæere fra nordriget Israel, som overlevede den assyriske besættelse, og disse anså Mosebøgerne som deres hellige skrifter. Da jøderne imidlertid ikke anså dem for racerene, bliver deres religion regnes normalt som en selvstændig religion. Frem til 70 e.Kr. opstod divergerende retninger af jødedommen, hvoraf [[saddukæerne]], [[farisæere|farisæerne]] og essenerne synes at have været de væsentligste. Endvidere opstod en række messianske og/eller apokalyptiske bevægelser, hvoraf en udvikler sig til [[kristendommen]]. Et oprør mod romerne endte med Jerusalems ødelæggelse og nedbrænding af templet i 70 e.Kr. Med [[Første jødisk-romerske krig|nedbrændingen af templet]] ophører jødedommen som offerreligion.