Anklagemyndigheden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra Anklkommunikation (diskussion | bidrag) Tags: Tilbagerulning Tilbagerullet |
||
Linje 1:
{{Wikificering|dato=marts 2022}}
'''Anklagemyndigheden''' er Danmarks anklagemyndighed, og den har som kerneopgave at føre straffesager ved domstolene. Anklagemyndigheden arbejder for, at skyldige bliver retsforfulgt og draget til ansvar, og at uskyldige ikke
Anklagemyndigheden består af [https://anklagemyndigheden.dk/da/rigsadvokaten Rigsadvokaten], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-kobenhavn Statsadvokaten i København], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-viborg Statsadvokaten i Viborg], [https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-kriminalitet Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet] og
I alt beskæftiger anklagemyndigheden ca. 1.300 ansatte, hvoraf størstedelen har en juridisk baggrund. Anklagemyndigheden hører organisatorisk under Justitsministeriet.▼
▲
==Anklagemyndighedens organisation==
Anklagemyndigheden er inddelt i tre niveauer:
==== '''Rigsadvokaten''' ====▼
Rigsadvokaten<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/rigsadvokaten</ref> udgør den øverste del af anklagemyndigheden. Rigsadvokaten fører straffesager i Højesteret<ref>https://domstol.dk/hoejesteret/</ref> og indbringer sager for Den Særlige Klageret<ref>https://domstol.dk/densaerligeklageret/</ref> i tilfælde, hvor sagen blandt andet omhandler dommere eller andet juridisk personale, eller hvor en sag skal genoptages. Rigsadvokaten løser desuden anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder og deltager i det internationale samarbejde. Derudover fører Rigsadvokaten tilsyn med statsadvokaternes behandling af straffesager. ▼
==== '''Statsadvokaterne''' ====▼
Danmark har tre statsadvokaturer. Her fører man de straffesager, der er anket fra byretten til landsretten. Statsadvokaten i Viborg<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-viborg</ref> fører straffesager i Vestre Landsret, og Statsadvokaten i København<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-kobenhavn</ref> fører straffesager i Østre Landsret. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet<ref>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-kriminalitet</ref> fører straffesager, der har en særlig høj grad af kompleksitet inden for økonomisk, international og organiseret kriminalitet. De kan både føres i Vestre og Østre Landsret. ▼
Ud over at føre ankesager ved landsretten fører statsadvokaturerne også tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Man behandler også klager over afgørelser, som er truffet i politikredsene, og erstatningssager, i forbindelse med at en uskyldig er blevet retsforfulgt. ▼
Statsadvokaterne bliver ledet af en statsadvokat, som er en erfaren jurist. Under sig har statsadvokaten typisk to vicestatsadvokater. ▼
I Danmark har vi 12 politikredse
* [https://politi.dk/virksomheden/politidirektoerer Politidirektøren]
* Chefanklageren
* Chefpolitiinspektøren
* Stabschefen
Politidirektøren er øverste chef for politikredsen og har det overordnede ansvar for både politiets og anklagemyndighedens virksomhed i kredsen. Politidirektøren har typisk en juridisk uddannelse, men det er ikke et specifikt krav.
Chefanklageren er leder af anklagemyndigheden i politikredsen. Chefanklageren er jurist og har en betydelig erfaring med at føre straffesager.
Chefpolitiinspektøren er leder af politiet i politikredsen. Chefpolitiinspektøren er uddannet politibetjent og har i mange år gjort karriere i politiet.
Stabschefen er ansvarlig for den administrative del af politikredsen, som understøtter, at politikredsen hviler på et solidt økonomisk, fagligt og personalemæssigt fundament. Der er intet specifikt uddannelsesmæssigt krav til denne stilling.
De 14 politikredse i Rigsfællesskabet er:
Line 57 ⟶ 42:
# [https://politi.dk/sydoestjyllands-politi Sydøstjyllands Politi]
# [https://politi.dk/oestjyllands-politi Østjyllands Politi]
== Anklagemyndighedens forhold til Justitsministeriet ==▼
▲Danmark har tre statsadvokaturer. Her fører man de straffesager, der er anket fra byretten til landsretten. Statsadvokaten i Viborg
Anklagemyndigheden er ifølge retsplejeloven underlagt Justitsministeriet. Anklagemyndigheden er derfor formelt set en del af den udøvende magt i Danmark og er opbygget som en traditionel, hierarkisk forvaltningsmyndighed. ▼
▲Ud over at føre ankesager ved landsretten fører statsadvokaturerne også tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Man behandler også klager over afgørelser, som er truffet
▲
▲Rigsadvokaten
Rigsadvokaten beskæftiger ca. 120 medarbejdere, hvoraf hovedparten er jurister.
Anklagemyndigheden er funktionelt uafhængig af Justitsministeriet på grund af et princip om, at man fra det politiske niveau ikke blander sig i konkrete straffesager. Dog har justitsministeren ifølge retsplejeloven kompetence til i helt særlige tilfælde at give anklagemyndigheden et såkaldt pålæg om at føre eller frafalde konkrete straffesager. Det vil sige, at justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at føre en konkret straffesag, hvis der er objektive beviser, der berettiger en strafforfølgelse. Desuden kan justitsministeren lade en tiltale frafalde, hvis helt særlige hensyn taler for det. Begge dele kræver, at ministeren underretter Folketinget. ▼
Rigsadvokaten er Danmarks øverste anklager, og siden 2018 har Jan Reckendorff bestredet embedet
▲== Anklagemyndighedens forhold til Justitsministeriet ==
▲
▲Anklagemyndigheden er funktionelt uafhængig af Justitsministeriet på grund af
Herudover har justitsministeren også påtalebeføjelser i forbindelse med forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder samt terrorisme. Det fremgår af straffeloven.
Som øverste forvaltningschef for anklagemyndigheden er justitsministeren underlagt almindelige forvaltningsretlige principper. Det indebærer blandt andet, at hverken justitsministeren eller resten af regeringen kan give pålæg om at rejse sager, der er i strid med det objektivitetsprincip, som anklagemyndigheden er underlagt som følge af retsplejeloven. Objektivitetsprincippet bestemmer, at anklagemyndighedens opgave er at sikre, at skyldige bliver draget til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.▼
▲Som øverste forvaltningschef for anklagemyndigheden er justitsministeren underlagt almindelige forvaltningsretlige
== Anklagemyndighedens arbejde med straffesagen ==▼
Herefter overleverer politiet sagen til anklagemyndigheden, som bestemmer, hvad der videre skal ske. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet dømt, rejser anklagemyndigheden tiltale. Den mistænkte går dermed fra at være sigtet til at være tiltalt. Det betyder helt konkret, at anklagemyndigheden sender et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling, til retten og den tiltalte. Retten berammer derefter sagen. Det betyder, at der fastsættes en dato og et tidspunkt for retsmødet i sagen. ▼
En straffesag starter typisk med en anmeldelse af en forbrydelse, som politiet herefter efterforsker. I efterforskningen leder politiet efter spor eller andre oplysninger, som kan opklare sagen. Normalt starter politiet med at afhøre vidner, der kan have betydning for sagen. Men også tekniske spor har politiets interesse i efterforskningen. Det kan for eksempel være fingeraftryk, DNA-spor eller optagelser fra videoovervågning, som kan give en indikation af, hvad der er sket. Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen.
▲
Sagen behandles på de fastsatte datoer. Der kan afsiges dom på sidste retsdag, eller sagen kan optages til dom. Det vil sige, at dommen afsiges en anden dag. ▼
▲Sagen behandles på de fastsatte datoer. Der kan afsiges dom på
Hvis sagen er behandlet i første instans, byretten, kan den ankes til landsretten. Når der er faldet dom i landsretten, kan forsvarsadvokaten eller anklagemyndigheden ansøge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling. Nævnet kan herefter give tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret. Det kræver, at sagen rejser spørgsmål af principiel karakter, eller at særlige grunde i den konkrete sag taler for det. ▼
▲Hvis sagen er behandlet i første instans, byretten, kan den ankes til landsretten. Når der er faldet dom i landsretten, kan forsvarsadvokaten eller anklagemyndigheden ansøge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling. Nævnet kan herefter give tilladelse til
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.anklagemyndigheden.dk/ Anklagemyndighedens hjemmeside]
Line 83 ⟶ 80:
* [https://anklagemyndigheden.dk/da/er-du-sigtet Er du sigtet?]
[[Kategori:Danmarks retsvæsen]]
[[Kategori:Justitsministeriet]]
|