'''Søret''' er indbegrebet af de retsregler, der er særlige for [[søfart]]sforholdene.
På grund af søfartens internationale karakter har søret til alle tider været præget af stor ensartethed i de forskellige lande. Skønt søfarten i oldtiden nåede en betydelig udvikling, navnlig i landene omkring [[Middelhavet]], er der ikke bevaret mange særlige søretlige regler fra denne tid. For den [[Romersk ret|romerske retrets]]s vedkommende har [[formueret]]tens høje udvikling bidraget til, at man kunne undvære en særlig søret. Derimod foreligger der fra den tidlige [[middelalder]] adskillige vidnesbyrd om en speciel søretlig udvikling, og adskillige af nutidens positive søretlige institutioner udspringer fra middelalderens søret. De ældste søretlige regler i middelalderen er dannet ved sædvane og domstolspraksis. Navnlig har i denne henseende de fire store italienske handelsrepublikker ([[Amalfi]], [[Pisa]], [[Genova]] og [[Venezia]]) haft betydning. Den ældste samling af søretlige regler, "[[Rôles d'Oléron]]" fra [[11. århundrede|11.]] eller [[12. århundrede]], er en samling af søretsdomme, afsagt af søretten på øen [[Oléron]] ved [[Frankrig]]s vestkyst. Denne samling, der snart blev reciperet som gældende ret i [[England]], fik faktisk betydning som en fællesret for de nordlige og vestlige have. Fra slutningen af [[14. århundrede]] daterer sig den berømte "[[Consolato del Mare]]", en af en [[retsskriver]] i [[Barcelona]] udarbejdet samling af gældende sædvaner; denne fik hurtig eneherredømme i syden og har øvet stor indflydelse på hele Europas søret. En egen søret fik de nordiske lande i den visbyske søret ("[[Das Waterrecht]]"), der fejlagtig er bleven henført til [[Visby]] på [[Gotland]], men i virkeligheden er en samling af [[amsterdam]]sk, [[Flandern|flandersk]] og [[Lübeck|lybsk]] søret, der skriver sig fra [[15. århundrede]]. En særlig søret fik [[Danmark]] allerede [[1561]] i [[Frederik II]]'s søret, der hviler på den visbyske søret, hanseatisk ("[[Hansereces]]" [[1530]]) og hollandsk ret samt ældre dansk ret og retspraksis. Frederik II's søret afløstes af [[Christian V]]'s [[Danske Lov]]s (1683) 4. bog; [[Sverige]] fik sin første særlige søret i [[Karl XI]]'s søret af 1667, Norge i Christian V's [[Norske Lov]]s 4. bog.
I Frankrig udarbejdedes på [[Jean-Baptiste Colbert]]s initiativ under [[Ludvig XIV]] en søret af navn [[Ordonnance de la marine]] (1681). Dette for sin tid fremragende arbejde er i alt væsentligt overgået i [[Napoleon I]]'s [[Code de commerce]] ([[1807]]) 2. bog, der atter er lagt til grund for søret i [[Italien]], [[Spanien]], [[Grækenland]], [[Østrig-Ungarn]] og [[Belgien]] samt i de [[sydamerika]]nske republikker.
