Præcedens: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Præcedens''' (ogsåi juridisk fagsprog kaldet '''præjudikat,'''<ref name=":0" /> - især hvis [[Højesteret]] har afsagt dommen - ellers '''retspraksis'''<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/juraprofessor-dom-sikrer-retsfoelelsen</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/advokat-rekorddom-viser-ny-retspraksis-vanvidskoersel</ref>) er et [[jura|juridisk]] udtryk for, at en [[domstol]] tager hensyn til tidligere og lignende [[dom (retsvæsen)|domme]] i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen. Hvis en sag danner præcedens,<ref>https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_fra_juraens_overdrev_1953.pdf</ref> vil den således påvirke den fremtidige [[retstilstand]], for den tidligere dom i en lignende sag bliver en [[retskilde]].<ref>https://erhvervsjura-formarketingogservice.digi.hansreitzel.dk/?id=211</ref> Begrebet præcedens anvendes også i ikke-juridiske sammenhænge, til at beskrive hvordan man plejer at gøre, eller blot at der er fortilfælde for den beskrevne tilgang.
 
=== Danmark ===
I visse angelsaksiske lande, deriblandt [[USA]] (undt. [[Louisiana (stat)|Louisiana]]), [[England og Wales]], er retssystemet baseret på såkaldt dommerskabt ret,<ref>https://denstoredanske.lex.dk/case_law</ref> hvilket vil sige, at jo ældre præjudikater, desto højere er præjudikatværdien, og i teorien kan en amerikansk domstol altså fælde dom med støtte fra domme, der fandt sted før den [[amerikanske revolution]].
Danmark og de øvrige nordiske lande har et [[Kodifikation|kodificeret]] retssystem, hvilket vil sige at lovgivningen er nedskreven; dog er kun de færreste [[Retsgrundsætning|retsgrundsætninger]] blevet kodificeret.<ref>https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf</ref> Kodificeringen til trods fungerer præjudikat som retskilde, og finder anvendelse, når den nedskrevne lov ikke giver tydelige retningslinjer.
 
Danmark og de øvrige nordiske lande har et kodificeret retssystem, hvilket vil sige at lovgivningen er nedskreven; dog er kun de færreste [[Retsgrundsætning|retsgrundsætninger]] blevet kodificeret.<ref>https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf</ref> Kodificeringen til trods fungerer præjudikat som retskilde, og finder anvendelse, når den nedskrevne lov ikke giver tydelige retningslinjer.
 
=== Præjudikatværdi ===
Line 16 ⟶ 15:
# Desuden har det betydning, om dommen er generelt eller konkret begrundet, en generel begrundelse styrker præjudikatværdien,<ref>https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Jura_og_Plan_2014_bach-Bruun.pdf</ref> altså vedrørende dommens generelle anvendelsesområde.
# Endvidere er det vigtigt at se på, om dommen er udførligt eller kortfattet begrundet; en udførlig begrundelse øger dommens præjudikatværdi.<ref>https://www.studocu.com/da/document/syddansk-universitet/juridisk-metode/vurdering-af-praejudikatsvaerdi/9848193</ref>
 
=== Udlandet ===
I visse angelsaksiske lande, deriblandt [[USA]] (undt. [[Louisiana (stat)|Louisiana]]), [[England og Wales]], er retssystemet baseret på såkaldt [[dommerskabt ret]],<ref>https://denstoredanske.lex.dk/case_law</ref> hvilket vil sige, at jo ældre præjudikater, desto højere er præjudikatværdien, og i teorien kan en amerikansk domstol altså fælde dom med støtte fra domme, der fandt sted før den [[amerikanske revolution]].
 
[[Den Europæiske Union|EU]] anvender også dommerskabt ret, som [[Den Europæiske Unions Domstol|EU-Domstolen]] fastlægger.<ref>https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf</ref>
 
== Se også ==