Festskrift: Forskelle mellem versioner

2.355 bytes tilføjet ,  for 4 måneder siden
Tilføjer to afsnit plus referencer
m (Linkfisk)
(Tilføjer to afsnit plus referencer)
[[File:Festschrift nikolaus.jpg|thumb|Forsiden på et festskrift fra 1957.]]
'''Et festskrift''' (både på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[Tysk (sprog)|tysk]] hedder det ''Festschrift'') er en bog, der udgives som en lykønskning til oftest en [[akademiker]] på dennes runde fødselsdag (oftestofte halvfjerdsårsdagen). Festskriftets indhold er i reglen et antal originale [[afhandling]]er forfattede af modtagerens [[kollega|kolleger]] og [[elev]]er, gerne således at de belyser dennes indsats. Forrest i bogen er der et portræt af modtageren samt oftest en ''tabula gratulatoria,'' dvs. en liste over dem, som har [[subskribere]]t på festskriftet og ønsker at fremføre deres lykønskning. Bag i bogen finder man i reglen en [[bibliografi]] over modtagerens publicerede skrifter. Man kan bl.a. se eksempler på festskrifter opstillet på [[Læsesal Vest]] i [[Det Kongelige Bibliotek]], [[Den Sorte Diamant]], hvis modtagerne er tilknyttet [[Københavns Universitet]]. I tilfælde af, at den lykønskede 70-årige har tilknytning til Bornholm og som [[Carsten Seeger]] hyldes med et festskrift, udstilles det på biblioteket i Rønne og hos de bornholmske boghandlere. Det udkom 5. juni 2015 og har bidrag af blandt andre [[Jørn Lund (professor)|Jørn Lund]], [[Stig Fogh Andersen]], [[Bent Jørgensen]], [[Jacob Ludvigsen]] og Poul Friis.
 
== Historie ==
Festskriftgenren går tilbage til 1640 hvor bogtrykkeren [[Gregor Ritzsch]] udgav festskriftet i anledning af bogtrykkeriets opfindelse ved [[Johann Gutenberg]].
 
Nogle festskriftskrivere går så vidt at de udgiver festskriftet i flere udgaver, festivitassen i anledning af oldtidshistorikeren [[Joseph Fogt|Joseph Fogts]] 75-årsfødselsdag planlagdes i fire bind under titlen ''Aufstieg und Niedergang der römischen Welt'' (1972) (Opstigningen og undergangen af den romerske verden), siden udkom der 89 bind, og flere er planlagt. Hos andre kan gratulationslisten fylde 42 sider, som i anledningen af den svenske biskop [[Bo Giertz]]' 60-årsfødselsdag.
 
I andre tilfælde udgiver jubilaren festskriftet til og af sig selv: den politiske filosof og sociolog [[Asger Sørensen]] har udgivet et sådant og planlagt et andet i håbet om at tredje gang vil være lykkens gang for at andre vil udgive et festskrift til ham. Han causerer over at så gør det heller ikke så meget hvis skriftet udkommer for sent, når man selv skriver det.<ref>''Asger Sørensen går på universitetet. Skrapbog fra omvæltningerne''. Filosofisk Rådgivning, Frederiksberg 2020, s. 243-247. Det andet festskrift hedder: ''Asger Sørensen i filosofiens tjeneste. Fire årtiers udklip om verden og mig selv'' (in progress).</ref> Et udsagn ved Sørensens institutleder hentydede til at det kunne få lange udsigter, idet det kun er de som henter økonomiske midler hjem til institutterne, der hædres med titler og hvad deraf følger.<ref>Sørensen, ibid., s. 247.</ref>
 
== Kritik ==
Festskriftgenren har været udsat for megen kritik, blandt andet for at være en slags genbrugsgenre af gamle artikler og andet skrap-sammen, der er blevet afvist andre steder. Det betyder at artikler kan gå igen i publikationslister, men kan oppumpe citationslister o. lign. Endvidere at forfatterne ikke gør meget ud af bidragene, samt at når der ikke er tale om gratulationsskrifter til [[Emeritus|emeritusser]], da, at bidragene ofte har karakter af ukritiske forsøg på at indynde sig i karriereøjemed.
 
[[Alan G. Soble]] nedsatte 13 kriterier der burde overholdes for festskrifter, herunder at der blandt andet burde indgå nyt grundigt akademisk arbejde.<ref>https://www.pdcnet.org/eip/content/eip_2003_0004_0001_0070_0075</ref>
 
== Referencer ==
<references />
 
== Eksterne henvisninger ==
1.052

redigeringer