Skaføgård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
Bygningen er måske ikke blandt landets største herresæder, men til gengæld en af de bedst bevarede. Fratrukket nogle forsvundne gavle på havesiden samt et åbent galleri mod gården,der nedreves 1811, synes huset fuldstændig bevaret i sit ydre. Og det indre findes måske den største herlighed. Et kæmpemæssigt skab i egetræ. Skåret af den hollandske snedker [[Mikkel van Gronningen]], hvis kendste værk er prædikestolen i [[Århus Domkirke]]. Skabet fylder 13 kvm på en væg, og med sin detaljerigdom regnes det for at de fornemste rennæssancemøbler i Nordeuropa.
 
Jørgen Rosenkrantz havde to sønner, Otte og [[Holger Rosenkrantz | Holger]], og da han havde ressourcerne lod han derfor opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgaard. Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård istedet blev enkesæde for Jørgens hustru Dorthe Lange indtil hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn [[Gunde Rosenkrantz]] måtte på grund af dårlig økonomi afhænde stedet 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.
 
Blandt gårdens kendte ejere gennem tiden finder man [[Jacob Brønnum Scavenius Estrup]], der erhvervede herregården i [[1852]]. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.